Samfundsøkonomisk analyse af forskellige scenarier for influenzabehandling i Danmark

Det danske sundhedsvæsen er presset. Der er behov for at tænke i nye samarbejds- og organiseringsformer samt at udnytte alle sundhedsaktørers viden, kompetencer og kapacitet bedst muligt; herunder også de mere utraditionelle aktører som for eksempel apotekerne. En af de sundhedsopgaver, som apotekerne kunne overtage fra almen praksis, er udskrivning af visse typer medicin.

I 2020 lancerer medicinalvirksomheden Roche Danmark lægemidlet Baloxavir, som er indikeret til at behandle influenzapatienter over 12 år, der har haft symptomer i højst 48 timer. Det relativt korte behandlingsvindue gør det vanskeligt at nå til egen læge for at blive testet og få udskrevet medicinen, hvorfor man kunne forestille sig alternative scenarier, som kan sikre, at patienten hurtigt kan blive testet og behandlet.

Tre scenarier undersøgt

Roche Danmark har bedt VIVE analysere de økonomiske konsekvenser ved og forudsætninger for tre forskellige scenarier for ordination af Baloxavir. Analysen tjener som en case på de samfundsøkonomiske konsekvenser ved at lade alternative aktører udføre opgaver i en del af sundhedsvæsenet, der ligger uden for hospitalerne.

Scenarie 1 ligner den nuværende praksis: Den symptomramte borger får taget en influenzatest hos egen læge. Hvis testen er positiv, udskriver lægen en recept på Baloxavir, som borgeren herefter køber på apoteket.

I scenarie 2 er den praktiserende læge ikke involveret. I stedet går den symptomramte borger direkte på apoteket og køber en influenzatest, som tages og analyseres på stedet. Hvis testen er positiv, kontakter behandlerfarmaceuten en læge, som kan fjernordinere Baloxavir til patienten, og patienten køber medicinen på apoteket.

I scenarie 3 henvender den symptomramte borger sig ligeledes på apoteket, men i dette scenarie har behandlerfarmaceuten beføjelse til at ordinere Baloxavir på baggrund af en positiv og verificeret test.

Ingen samfundsøkonomisk gevinst ved behandlingen

Vores modelbaserede analyse viser, at ingen af de tre scenarier medfører en samfundsøkonomisk gevinst. Til gengæld får arbejdsgiverne en gevinst som følge af det produktionstab, Baloxavir forhindrer. Følsomhedsanalyser ændrer ikke på denne konklusion. Dermed er der altså næppe tale om en behandling, som er attraktiv for den offentlige sygesikring at finansiere, men derimod en behandling, som eventuelt kunne tænkes finansieret af arbejdsgiver.

Sæsoninfluenza medfører 0,5-6,5 sygedage

En systematisk litteraturgennemgang af studier fra forskellige højindkomstlande har vist, at influenzarelaterede kontakter med sundhedsvæsenet i den voksne og i øvrigt raske befolkning hovedsageligt foregår uden for hospitalerne, samt at sæsoninfluenza medfører et sted mellem en halv og 6,5 fraværsdage fra arbejde.

Andre patienttyper kan give andre resultater

Selvom analysen ikke påviser nogen samfundsøkonomisk gevinst ved behandling med Baloxavir, er det ikke ensbetydende med, at dette ikke vil være tilfældet, hvis Baloxavir måtte udskrives til andre typer patienter, fx patienter i høj risiko for komplikationer. Det forventes, at der i løbet af 2020 bliver publiceret data for yderligere en række studier, hvorefter analysen kan udvides til også at omfatte de samfundsøkonomiske konsekvenser af den mulige behandling af andre typer patienter.

Resultaterne i analysen bygger på en række antagelser. De er derfor behæftet med en vis usikkerhed og skal mere betragtes som illustrative end som definitive.

Det skal endvidere understreges, at analysen ikke forholder sig til anden influenzamedicin som fx Tamiflu og derfor ikke siger noget om de økonomiske konsekvenser af forskellige scenarier for ordination af Baloxavir sammenlignet med andre præparater.

Analysen tjener som et eksempel på, hvordan sundhedsvæsenet kan gentænke organiseringen for at aflaste aktører som eksempelvis praktiserende læger, der er presset på kapacitet. Analysen illustrerer samtidig, hvordan apoteker kan tænkes ind som en mere aktiv medspiller i sundhedsvæsenets opgaveløsning; en model, som Storbritannien allerede har positive erfaringer med, og som derfor kunne inspirere til nye måder at organisere sig på herhjemme.

Metode

Rapportens resultater baserer sig på

• en litteraturgennemgang af internationalt publicerede studier af de direkte og/eller indirekte omkostninger ved influenza
• en modelbaseret analyse af tre forskellige scenarier, der repræsenterer alternative måder at organisere ordinationspraksissen for Baloxavir på. Analysen er baseret på effektdata fra det kliniske studie CAPSTONE-1 leveret af Roche og omkostningsdata indhentet af VIVE.