Sammenligning af specialundervisningsbehovet i Fredensborg Kommune

Fredensborg Kommune har bedt VIVE om at analysere det forventede behov for specialundervisning i kommunen. Analysen udspringer af en tidligere VIVE-undersøgelse af specialundervisningsbehovet i Fredensborg Kommune i skoleåret 2015/16, der blandt andet fandt, at kommunen henviste flere elever til segregeret specialundervisning, end man kunne forvente ved en landsgennemsnitlig visitationspraksis. Segregeret specialundervisning dækker over undervisning i specialskoler, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder samt specialklasser i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler, Denne rapport ser på udviklingen i Fredensborg Kommunes faktiske og forventede henvisningsfrekvenser til segregeret specialundervisning i skoleårene 2015/16, 2016/17, 2017/18 og 2018/19.

Fald i henvisninger til segregeret specialundervisning trods øget forventet behov

Når man justerer for eleverne og deres forældres baggrund, peger analysen overordnet på, at Fredensborg Kommune siden 2015/16 er gået fra at henvise betydeligt flere elever til segregeret specialundervisning end forventet til i 2018/19 Kommunen henviste således knap 30 elever færre i 2018/19 end i 2015/16. Faldet i kommunens henvisningsandel er sket i en periode, hvor den statistiske analyse omvendt peger på, at det forventede specialundervisningsbehov er steget.

Konkret henviste Fredensborg Kommune 3,63 % af kommunens elever til segregeret specialundervisning i 2018/19. Andelen ligger således tæt på det forventede, justerede landsgennemsnit på 3,53 %.

Analysen ser alene på antallet af elever henvist til segregereret specialundervisning og berører ikke den del af specialundervisningen, hvor eleverne er inkluderet i de normale klasser. Derfor kan analysens fund og resultater ikke bruges til at vurdere det samlede serviceniveau på specialundervisningsområdet i Fredensborg Kommune. På samme vis kan det fundne fald i henvisninger til segregeret specialundervisning ikke alene begrunde forventninger om et eventuelt reduceret ressourceforbrug som følge af den lavere henvisningsfrekvens, idet analysen hverken belyser takstpriser ved segregerede tilbud eller ændringer i omfanget af pædagogisk støtte i de normale klasser.

Metode

Vi har beregnet det forventede specialundervisningsbehov ud fra en statistisk model, som viser sammenhængen mellem på den ene side de demografiske, socioøkonomiske og sundhedsmæssige kendetegn hos eleverne samt deres forældre og på den anden side sandsynligheden for, at den enkelte elev vil modtage segregeret specialundervisning. Den statistiske model er baseret på registerdata for alle grundskoleelever i Danmark og afspejler den gennemsnitlige henvisningspraksis på landsplan i hvert af de belyste skoleår.