Kontakt
Denne rapport undersøger omfanget af segregering i danske børnehaver i perioden 2005-2014, altså hvordan børn med forskellig baggrund fordeler sig i danske børnehaver. For at måle segregeringen eller opdelingen inddeles børnehavebørnene i forskellige grupper ud fra forældrenes indkomst, uddannelse og oprindelse.
Rapporten er en del af Center for Research on Universal Child Policies (CRUNCH), som er støttet af Innovationsfonden. CRUNCH har til formål at udbygge vores viden om betydningen af tidlige indsatser for børns udvikling med fokus på de universelle indsatser i førskolealderen – 4-5-årsalderen – i Danmark.
Mindre segregering, hvis udvalgte børn flytter børnehave
For at opnå en ligelig fordeling af børnehavebørnene ville knap en tredjedel af alle børn fra højindkomsthjemmene skulle flytte daginstitution. Med ’ligelig fordeling’ menes, at der er den samme andel børn fra henholdsvis høj- og lavindkomsthjem i en børnehave. Samme billede tegner sig, når man ser på, hvordan børn, hvis forældre har en lang eller kort uddannelse, er fordelt i børnehaverne. Ses der på forældrenes oprindelse ville cirka 60 procent af en børnegruppe skulle flytte institution for at opnå en ligelig fordeling.
Kommunernes beboersammensætning har betydning
Over halvdelen af segregeringen i børnehaverne kan forklares ved forskelle i beboersammensætningen i landets kommuner. En situation uden opdeling – og uden familier skulle flytte kommune – kan opnås ved, at børnene bliver tilfældigt fordelt i kommunens børnehaver. Det vil svare til, at 20 procent af alle børn fra en gruppe, der er højt repræsenteret, skulle skifte til en anden børnehave. Hvis der i en børnehave eksempelvis er flest børn fra et højindkomsthjem, ville 20 procent af disse børn skulle rykke til en ny børnehave med få børn fra højindkomsthjem for at få en ’ligelig fordeling’.
Metode
Analysen er baseret på data fra Danmarks Statistiks daginstitutionsregister afgrænset til alle børn, der er indskrevet i en børnehave i Danmark i årene 2005-2014. Omfanget af segregeringen er belyst ved to forskellige metoder – det så kaldte Duncan Dissimilarity Index og R2-metoden.
Om denne udgivelse
Innovationsfonden
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd