Med regeringens beslutning om at skære op mod halvdelen af alle kandidatuddannelser ned til godt et år er rivegildet begyndt. For hvilke uddannelser skal skæres mest?
Regeringen lægger op til, at det primært er samfundsvidenskab og humaniora, der skal forkortes til 1,25 år. Det tilbagevendende argument er her, at vi uddanner for mange og for længe på de samfundsvidenskabelige og særligt humanistiske uddannelser.
En række politikere fra de regeringsbærende partier har i denne sammenhæng trukket på en analyse fra Dansk Erhverv med titlen »Akademikere i ikke-akademiske job«, der viser, at det særligt er humanistiske kandidater og kandidater fra RUC, der er overuddannede.
Analysen er blevet brugt som argument for, at det er fornuftigt at skære ned på humanistiske kandidatuddannelser, da en stor andel ikke bruger deres høje uddannelsesniveau i jobbet. Faktisk gælder det ifølge Dansk Erhvervs analyse 25 procent af humanisterne, mens for eksempel samfundsfaglige kandidater ligger langt pænere, her det kun ni procent, der ikke bruger deres kvalifikationer i jobbet.
Dette leder Dansk Erhverv til at foreslå mere dimensionering af uddannelser, og at flere uddannelser skal lukkes helt. CEPOS har i Berlingske 20. marts fulgt op med lignende pointer.
Bolden er hurtigt blevet taget op af politikere, heriblandt Socialdemokratiets uddannelses- og forskningsordfører, Rasmus Stoklund, der i »Debatten« på DR2 2. marts udtalte, at når man er studerende og går på humaniora, så er det hver fjerde, der kommer ud i »irrelevant beskæftigelse«.
»Så er der jo behov for at gøre et eller andet.«
Men er Dansk Erhvervs analyse nu også rigtig?
Dansk Erhverv bruger i deres notat løn som indikator på, om man er beskæftiget i et ikkeakademisk job eller ej. Løn er bare ikke en særlig god indikator, da lønnen blot viser os, at samfundsvidenskabelige kandidater tjener mere end humanistiske kandidater, men intet om, hvorvidt de er overkvalificerede til deres job.
I udgangspunktet kan vi diskutere, om vi overhovedet har et problem med overkvalificering i Danmark. OECDs tal peger på, at vi faktisk er det land med den mindste grad af overkvalificering.
Når det er sagt, så bør debatten i det mindste føres på baggrund af de mindst ringe indikatorer for overkvalificering. Hvis man er interesseret i at måle andelen af akademikere i ikkeakademiske job (som er titlen på Dansk Erhvervs notat), så ville en langt bedre indikator være den konkrete arbejdsfunktion, det vil sige, om man er beskæftiget i job, der kræver kvalifikationer på kandidatniveau.
En sådan indikator er heldigvis nemt tilgængelig i Danmarks Statistiks registre. Her kan vi se, om kandidaterne ender i job, der »forudsætter viden på højeste niveau«, det vil sige, om kandidaterne får job, der kræver kandidatkvalifikationer.
Hvis vi bruger denne indikator i stedet for løn, så ser billedet noget anderledes ud.
I figuren har jeg set på akademikere i ikkeakademiske job fordelt på hovedområder og for samfundsvidenskab og humaniora. Her har jeg yderligere fordelt på de institutioner, som kandidaterne kommer fra. Figuren tegner et noget andet billede end det, der gengives i Dansk Erhvervs notat.
Akademikere i ikkeakademiske jobs