Små børn i familier med sociale belastninger

Udgangspunktet og dermed rammerne for dette arbejdsnotat er analyser af de to første dataindsamlinger i Socialforskningsinstituttets forløbsundersøgelse af godt 5.000 børn født i 1995. Målet er, at give et bidrag til besvarelsen af spørgsmålet om omfang og karakteristik af negativ social arv. Negativ social arv er forskningsmæssigt en kompliceret størrelse. Udenlandske undersøgelser om børns udvikling og fejludvikling viser, at flertallet af børn, der er vokset op under stærkt belastende vilkår, som voksne faktisk klarer sig socialt og psykisk som de fleste jævnaldrende, samtidigt med at der for gruppen som helhed er en øget risiko for et vanskeligt voksenliv. Det betyder, at nogle børn klarer sig alligevel eller på trods, mens andre børn i langt højere grad end deres jævnaldrende oplever et vanskeligt voksenliv. Forskningsmæssigt er der ikke nogen sikker viden om, hvad der kan medføre denne forskel. Vi ved (fx fra Werner & Smith, 1992), at til eksempel forhold som nære relationer til andre voksne end forældrene, barnets intelligens, barnets udseende (at det ser ”sødt” eller pænt ud) og en god skolegang kan have en betydning for et positivt forløb, men en fuldt færdigt og umiddelbart anvendelig teori findes (endnu) ikke. Denne rapport er et bidrag til en øget viden om hvor mange børn i en årgang, der må forventes at vokse op under særligt vanskelige vilkår, nogle resultater vedrørende børnenes psykiske og sociale livssituation (deres trivsel), samt en kort redegørelse for den indsats, der ydes. Beskrivelsen er søgt tilpasset en besvarelse af hvordan børn i socialt belastede familier (”udsatte børn”) reagerer på de sociale forhold med henblik på at komme med nogle refleksioner over hvordan det eksisterende sociale system kan arbejde for at aflaste – og hjælpe – de udsatte børn og deres familier.