Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter i kommunerne

Ældreområdet er i stigende grad til debat i Danmark, ikke mindst på grund af et voksende antal ældre og omfattende rekrutteringsudfordringer blandt social- og sundhedsmedarbejdere. De mere end 66.000 social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter spiller en afgørende rolle i udviklingen i det nære sundhedsvæsen, men deres fag, opgaver og kompetencer fylder ikke meget i debatten på området, og der findes begrænset viden om social- og sundhedsfagene.

Derfor har VIVE undersøgt social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenters fag, opgaver og kompetencer i den kommunale hjemmepleje og på plejehjem samt rammerne for deres arbejde. Undersøgelsen er foretaget for FOA og KL i ti udvalgte kommuner.

Undersøgelsen består af fire selvstændige analyser.

1) Medarbejdernes perspektiv på deres fag og dets udvikling

Social- og sundhedsmedarbejderne fokuserer entydigt på relationsarbejde som deres kernefaglighed. Det centrale i deres arbejde er ikke de konkrete opgaver, men at skabe en tillidsfuld relation til borgere, der af den ene eller anden grund er svære at hjælpe. Og forudsætningerne er at bruge sig selv, at arbejde på borgernes præmisser, at have tålmodighed og vedholdenhed i forløb, der kan tage tid, og ikke mindst at der er et vist mål af kontinuitet.

Medarbejderne oplever også, at der er kommet et større skel mellem social- og sundhedshjælpere og -assistenters opgaveløsning, hvor social- og sundhedsassistenterne har overtaget mange sygeplejeopgaver fra social- og sundhedshjælpere. Derudover er der stor variation i fordelingen af sygeplejeopgaver på tværs af kommuner, hvor for eksempel nogle social- og sundhedsassistenter stort set kun løser plejeopgaver efter serviceloven, og andre assistenter stort set kun løser sygeplejeopgaver efter sundhedsloven. 

2) Fordeling af opgaver på medarbejdergrupper

Analysen af opgavefordelingen tyder på, at social- og sundhedsmedarbejderne løser størstedelen af sygeplejeopgaverne efter sundhedsloven i kommunerne. 61-85 procent af sygeplejeopgaverne i hjemmeplejen udføres af social- og sundhedshjælpere og -assistenter i tre kommuner. Den resterende del udføres af sygeplejersker. Analysen indikerer også, at social- og sundhedsassistenter løser langt flere sygeplejeopgaver end -hjælpere, og omvendt, at social- og sundhedshjælpere løser langt flere opgaver efter serviceloven end assistenter.

Analysen viser også stor variation i opgavefordelingen på tværs af kommuner. Hvilke opgaver social- og sundhedsmedarbejdere løser i praksis, afhænger således af, i hvilken kommune de er ansat, og om de arbejder i hjemmeplejen eller på plejehjem. Tendensen er, at social- og sundhedsmedarbejdere ansat på plejehjem udfører flere sygeplejeopgaver.

Selvom både medarbejdere og ledere er positivt stemt for at overdrage sygeplejeopgaver fra sygeplejersker til social- og sundhedsmedarbejdere, identificerer analysen en række mulige udfordringer: Social- og sundhedsmedarbejdernes kompetenceniveauer varierer; det koster tid og ressourcer at overdrage opgaver og sikre oplæring og kompetencer, og endelig kan en organisering, hvor sygeplejen er adskilt fra social- og sundhedsmedarbejderne også udgøre en barriere.

3) Udviklingen i regler og rammer på sundheds- og ældreområdet

Social- og sundhedsmedarbejderne løser opgaver under både service- og sundhedsloven og ofte på samme besøg hos en borger. Men de to lovgivninger udgør forskellige styringsparadigmer, som har grundlæggende forskellige formål.

Serviceloven stiller krav om frit valg af leverandør. Social- og sundhedsmedarbejdere kan derfor være enten kommunalt eller privat ansatte, men de er udelukkende leverandører af en indsats, som andre i en kommunal myndighedsafdeling har bestilt: Leverandør og bestiller skal holdes adskilt (kaldet BUM-model). Dette krav har konsekvenser for samarbejde og koordination i borgerforløb mellem de medarbejdere, der yder social- og sundhedsindsatser i det enkelte borgerforløb.

Serviceloven kræver også, at tildeling af hjælp sker skriftligt på baggrund af en individuel vurdering, mens sygepleje efter sundhedsloven ofte sker på delegation af borgerens praktiserende læge (eller en anden læge). Serviceloven stiller derimod ikke krav om løbende dokumentation af indsatsen, hvilket sundhedsloven dog gør.

De to lovgivningers forskellige krav, rammer og styringsparadigmer øger kompleksiteten i social- og sundhedsmedarbejdernes arbejde.

4) Udviklingen på ældreområdet, i sygehusvæsenet og i social- og sundhedsuddannelserne

Antallet af ældre borgere stiger. Flere har en eller flere kroniske sygdomme, mens andelen af ældre, der modtager hjemmehjælp, falder, ligesom det gennemsnitlige antal tildelte timer hjemmehjælp falder. Samtidig er området præget af omfattende og vedvarende rekrutteringsudfordringer, selvom antallet af assistenter er steget 75 procent siden 2007. Rekrutteringsudfordringerne påvirkes ikke kun af en øget demografisk drevet efterspørgsel, men også et stort antal fratrædelser inden for ganske få år, en faldende beskæftigelsesgrad blandt social- og sundhedsmedarbejdere, hvor langt størstedelen er ansat i deltidsstillinger, samt en faldende tilgang til social- og sundhedsuddannelserne.

Social- og sundhedsassistentuddannelsen, som tidligere var en overbygning på social- og sundhedshjælperuddannelsen, er i dag en selvstændig uddannelse, der primært retter sig mod sygepleje (sundhedsloven), og som varer 3 år, 9 mdr. og 3 uger. Assistenter er desuden autoriserede sundhedspersoner. Hjælperuddannelsen varer 2 år og 2 mdr. og retter sig primært mod plejeopgaver (serviceloven).

Metode

10 kommuner har deltaget i undersøgelsen, som trækker på flere forskellige datakilder:

• Dokumenter fra 10 kommuner, som for eksempel ydelseskataloger, kvalitetsstandarder og særligt kommunernes kompetenceskemaer, der beskriver fordelingen af opgaver på faggrupper i den enkelte kommune.
• Kvantitative data fra 6 kommuner om antallet af medarbejdere fordelt på forskellige områder
• Aktivitetsdata fra 3 kommuners omsorgssystemer
• Gruppeinterview med i alt 37 social- og sundhedsmedarbejdere
• Individuelle interview med 11 ledere fra alle 10 kommuner.