Social security and barriers to labour market participation

Der har været rejst kritik af ordningen med offentlig hjælp i Grønland, som kan sammenlignes med dansk kontanthjælp. Offentlig hjælp er således det ultimative sociale sikkerhedsnet for borgere, der ikke har mulighed for at forsørge sig selv i kortere eller længere perioder. Kritikken går blandt andet på fremgangsmåden i kommunerne ved udmålingen af hjælpen og det økonomiske udbytte, som den enkelte borger modtager ved at gå fra offentlig hjælp til ordinær beskæftigelse. Endelig er der rejst spørgsmål ved finansieringsmodellen for kommu­nernes udgifter til offentlig hjælp og administrationen af systemet. Dette har ført til spørgsmålet om, hvordan systemet for offentlig hjælp kan reformeres, så modtagerne af hjælpen i højere grad opnår selvforsørgelse.

Derfor foretog VIVE i 2019 en analyse af offentlig hjælp, som nu danner baggrund for kapitlet Social security and barriers to labour market participation i en international antologi om Grønlands økonomi og arbejdsmarked. Det er projektchef i VIVE, Niels Jørgen Mau Pedersen, der har foretaget analysen og skrevet kapitlet.

Barrierer for selvforsørgelse

Kapitlet i antologien beskriver tre vinkler på det gældende system af offentlig hjælp vedr. mulige barrierer for selvforsørgelse:

• For det første ses der på systemets tilgang til modtagerne, og hvordan dette kan opleves. De gældende principper for fordeling af ydelser gør systemet mindre gennemskueligt for modtagerne, da det bygger på skønsmæssige vurderinger, variationer i udmålingen af hjælpen mellem myndigheder samt dækning af visse faktiske udgifter vedrørende for eksempel boligforhold. Hvis disse faktorer i systemet opfattes som begrænset tillid til, at modtagerne kan styre egen økonomi, kan det utilsigtet reducere individernes følelse af ansvar.
• For det andet vurderes de økonomiske incitamenter for modtagerne af offentlig hjælp til at opnå lønnet beskæftigelse. Særligt for par med flere børn påvises der et muligt negativt udbytte af at opnå beskæftigelse for den ene modtager. Det gælder særligt ved lavtlønnede jobs og deltidsjob.
• For det tredje betragtes Selvstyrets delvise refusion af kommunernes udgifter til offentlig hjælp. Dette refusionssystem indeholder ikke et særskilt incitament til at opnå forholdsvis korte perioder med offentlig hjælp. Endvidere omtales de potentielt mærkbare administrative omkostninger ved et system, hvor hjælpen delvist er baseret på skøn og konkret vurdering set i forhold til et system, der eksempelvis bygger på faste takster.

På baggrund af analysen peges der på mulige ændringer, som kan nedbringe de mulige barrierer for selvforsørgelse, der er i det eksisterende system. Dette kan være overgang til faste takster i udmålingen af hjælpen, opmærksomhed om det økonomiske udbytte for modtagerne ved erhvervelse af deltidsjobs samt de mulige administrative besparelser ved et forenklet system. Der er ikke anbefalinger om nye refusionssystemer.

Om antologien

Antologien Greenland’s Economy and Labour Market er redigeret af Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet og er udkommet på Routledge Research in Polar Regions. Ud over det nævnte kapitel om offentlig hjælp giver antologien et bredt indblik i den grønlandske økonomi og i reguleringen af den grønlandske økonomi og arbejdsmarkedet. Antologien er især målrettet studerende, forskere og andre aktører med særlig interesse for det arktiske område og Grønland.

Metoder og finansiering

I analysen er anvendt relevante data fra Grønlands Statistik suppleret med en række interview i de kommunale myndigheder samt interview af modtagere af offentlig hjælp. Endvidere er benyttet en enkel økonomisk model til vurdering af det økonomiske udbytte ved opnåelse af beskæftigelse.