Sociale tilbuds arbejde med temaet uddannelse og beskæftigelse

Arbejdet med at understøtte udsatte borgeres tilknytning til uddannelse og beskæftigelse er blandt de temaer, som kvaliteten af sociale tilbud vurderes på. Det afspejler en politisk målsætning om at øge tilknytningen til samfundsliv, arbejde og uddannelse blandt borgere med komplekse problemer ud over ledighed.

Vi har imidlertid ikke megen fælles viden om, hvordan det understøttende arbejde på sociale tilbud praktiseres. I den forbindelse har Socialstyrelsens Auditfunktion bedt VIVE kortlægge, hvad vi allerede ved om emnet, samt tilvejebringe konkrete eksempler på, hvordan sociale tilbud understøtter borgerens uddannelses- og beskæftigelsesperspektiv. Undersøgelsen har særligt fokus på sociale tilbud for voksne med svære psykiske vanskeligheder (§ 107 og § 108), voksne i hjemløshed (§ 110), i stofmisbrug (§ 101) samt voldsudsatte kvinder (§ 109).

Potentialer for arbejdet med uddannelse og beskæftigelse

I litteraturkortlægningen har vi identificeret en række fællestræk i de sociale tilbuds arbejdsmåder og tilgange, som vurderes at have potentiale til at understøtte og styrke borgerens uddannelses- og beskæftigelsesperspektiv. Gennem fem casebeskrivelser af forskellige sociale tilbud giver undersøgelsen konkrete eksempler på, hvordan temaet om uddannelse og beskæftigelse kan være en aktiv del af sociale tilbuds arbejde med borgerens recovery, i arbejdet med at skabe struktur i hverdagen og i arbejdet med koordination.

Samtaler om borgerens ønsker og drømme

Botilbuddet Skibbyhøj er en af casene i undersøgelsen, og på botilbuddet indgår fokus på uddannelse og beskæftigelse eksempelvis som en del af arbejdet med borgerens recovery. Det handler grundlæggende om at lytte, hjælpe borgeren til at få sat ord på drømme og ønsker og til at opbygge en positiv fortælling om sig selv. I praksis brydes ord og aktiviteter ned i små bestanddele og delmål, som borgeren kan opnå succes med – eksempelvis gennem social færdighedstræning.

At stille en strukturskabende ramme til rådighed

På forsorgshjemmet Dalhoffsminde er hverdagen inddelt i arbejdstid og fritid. Der er morgen-vækning og fælles måltider, og muligheden for at arbejde i Dalhoffsmindes fem produktions-værksteder understøtter fokus på uddannelse og beskæftigelse. Ambitionen er, at borgerne leverer et stykke konkret arbejde og dermed oplever at være en del af noget, der er større end dem selv. Det styrker borgerens selvværd og oplevelsen af at tage små skridt i retning af en begyndende hverdagsstruktur.

Tværfaglig koordination skaber blik for den fælles opgave

På rusmiddelcenter Randers betragter man rusmiddelbehandlingen som en del af en større fælles opgave, da man her har lokalpolitisk fokus på at nedbryde silotænkning gennem tværfaglig koordination og relationsdannelse. Borgernes uddannelse og beskæftigelse understøttes eksempelvis i behandlingsplanen, som beskriver, hvilke indsatser der sættes i værk. Rusmiddelcenter Randers er ikke udfører på alle dele af planen, men ved, hvem de skal gå til for at få hjælp. Det udmønter sig eksempelvis i samarbejdsaftaler med jobcenteret.

Anbefalinger

Med afsæt i en række eksempler på, hvordan forskellige sociale tilbud arbejder med temaet, lægger undersøgelsen op til at styrke dialogen om uddannelse og beskæftigelse mellem sociale tilbud og andre aktører – blandt andet jobcenteret og de tilsynskonsulenter, der vurderer kvaliteten af tilbuddenes arbejde. En styrket dialog kan være med til at skabe en mere ensartet opfattelse af, hvad der er omfattet af temaet uddannelse og beskæftigelse, og hvordan temaet understøttes i praksis.

Metode

Undersøgelsen kombinerer litteraturkortlægning med syv interview med fageksperter i et fælles vidensgrundlag, og fund herfra er eksemplificeret i beskrivelser af fem sociale tilbud og deres konkrete arbejde med temaet uddannelse og beskæftigelse.

Casebeskrivelserne er baseret på i alt 14 interview med forstandere, faglige ledere og medarbejdere om, hvordan de i praksis understøtter temaet uddannelse og beskæftigelse i deres organisering, tilgang og ledelse, medarbejderkompetencer, metodeanvendelse samt aktiviteter og indsatser.