Kontakt
I denne samling af beregninger finder du eksempler på, hvordan SØM kan anvendes med ud-gangspunkt i faktiske sociale indsatser i Danmark. Samlingen kan fx benyttes som inspiration til egne beregninger. Indholdet er dog blot beregningseksempler og de bagvedliggende forud-sætninger i hvert enkelt eksempel er centrale for resultaterne.
For hvert eksempel findes således også et uddybende notat med beskrivelse af forudsætningerne for beregningen, som du kan finde her på vive.dk. På Socialstyrelsens hjemmeside kan du for hver af beregningerne downloade en version af SØM, hvor specifikationen af beregningen fremgår.
Om SØM
Den Socialøkonomiske investeringsmodel, SØM, er et beregningsværktøj i Excel. Den kan bruges til at beregne nettogevinsten for det offentlige ved en social indsats. Nettogevinsten er summen af indsatsens omkostninger og de forventede økonomiske konsekvenser. De følger af den effekt, indsatsen har på borgeren (også kaldet deltageren). Bemærk, at det ikke kan forventes, at alle former for sociale indsatser generer økonomiske gevinster.
SØM kan bruges af alle, der ønsker mere viden om, hvordan en social indsats påvirker de offentlige kasser i en kortere eller længere periode.
Beregninger og resultater baserer sig på de oplysninger, som brugerne indtaster i SØM. Det er oplysninger vedrørende indsatsens omkostninger, dens effekt på deltagerne samt konsekvenserne for det offentlige. Man kan bruge viden fra SØMs vidensdatabase som udgangspunkt for beregningen, hvis man ikke har disse oplysninger til rådighed i det konkrete tilfælde.
SØMs vidensdatabase indeholder overordnede skøn baseret på en række generelle forudsætninger og antagelser. Disse skøn kan derfor være mere eller mindre repræsentative for den konkrete indsats og målgruppe, man vil undersøge. Det skal man være opmærksom på, når man bruger SØMs vidensdatabase, og når man vurderer resultaterne.
Om denne udgivelse
Incentive
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd