SSP-samarbejdet i det kriminalitetsforebyggende arbejde

Baggrund

I 1975 blev der etableret et formaliseret samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi (SSP). Formålet var at styrke den tværsektorielle koordinering af indsatser til udsatte børn og unge i landets kommuner ved at formalisere samarbejdet mellem de tre centrale myndigheder, der arbejder med forebyggelse af børne- og ungdomskriminalitet. Siden etableringen i 1970’erne er SSP-samarbejdet blevet en fast og central del af den forebyggende indsats over for udsatte børn og unge i kommunerne.

Denne undersøgelse af SSP-samarbejdet er udarbejdet for Det Kriminalpræventive Råd, som ønsker viden om, hvilken rolle SSP-samarbejdet spiller i den kriminalpræventive indsats over for de 10-17-årige børn og unge i dag, og hvordan SSP-samarbejdet kan styrkes.

Følgende to hovedspørgsmål besvares i undersøgelsen:

1. Hvordan fungerer det lokale SSP-samarbejde som koordinerende funktion?
2. Hvilken rolle udfylder SSP-samarbejdet i det kriminalpræventive arbejde i dag?

Resultater

Stort set alle kommuner har et SSP-samarbejde

SSP-samarbejdet danner i dag en central ramme om kommunernes arbejde med at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. I stort set alle kommuner er der ansat SSP-konsulenter, der fungerer som lokale tovholdere for det lokale samarbejde og indsatserne i SSP-samarbejdet.

Undersøgelsen viser blandt andet at:

• 97 procent af kommunerne har ansat en eller flere SSP-konsulenter.
• 55 procent af kommunerne har en samlet plan for SSP-samarbejdet med mål og fokuspunkter, som er opdateret inden for de sidste fire år.
• 78 procent af kommunerne har SSP-lærere på skolerne.
• 81 procent af kommunerne har gengangere i lokalråd og SSP-udvalg.
• 58 procent af kommunerne har etableret et koordinerende organ, som sikrer koordinationen af indsatserne i kommunen og mellem SSP-lokalgruppernes aktiviteter i kommunens skoledistrikter.

Det forebyggende samarbejde er centralt

Stort set alle kommuner lægger stor vægt på det forebyggende arbejde på skolerne med foredrag og undervisning om blandt andet risikoadfærd, mobning, digital dannelse og sociale medier. Derudover er der iværksat en række specifikke indsatser, for eksempel rusmiddelindsats, åben rådgivning og brand- eller politikadetordning samt individuel støtte til unge, som er særlig udsat for at udvikle kriminel adfærd.

Plan og mål for samarbejdet samler kræfterne

En plan og konkrete mål for SSP-samarbejdet styrker den fælles indsats i samarbejdet; dog har kun lidt over halvdelen af landets kommuner en samlet plan for dette samarbejde.

SSP-samarbejdet fremover

SSP-samarbejdet fungerer godt i kommunerne, men der er en række områder i samarbejdet, der kan styrkes. Rapporten peger på, hvilke områder der især bør have opmærksomhed i videreudviklingen af samarbejdet.

Anbefalinger

1. Styrkelse af samarbejdet og kommunikationen: Der er plads til forbedringer i samarbejdet og kommunikationen mellem kredsråd, lokalråd og SSP-udvalg.
2. Repræsentationen i lokalråd og SSP-udvalg: Der er overlap af opgaver og drøftelser i lokalråd og SSP-udvalg. Det bør overvejes, hvilke opgaver der skal ligge hvor – og om det ene mødeforum eventuelt kan undværes.
3. Tæt samarbejde med lokalpolitiet: Lokalpolitiet spiller en vigtig rolle, og derfor skal deres mulighed for et tæt samarbejde med kommunerne i SSP-samarbejdet sikres.
4. SSP-samarbejdets organisatoriske forankring: En central placering af SSP-samarbejdet direkte under en forvaltningschef giver de bedste handlemuligheder.
5. Styrket organisering og klar arbejdsdeling: Alle aktører i samarbejdet skal have et fælles og tydeligt overblik over, hvilke opgaver og funktioner alle led og hver aktør har.
6. Fælles viden og forståelse af risikoadfærd blandt børn og unge: Det fælles teoretiske grundlag for SSP-samarbejdet kan styrkes, for eksempel i form af en fælles efteruddannelse.
7. Præcisering af SSP-konsulenternes rolle og funktion: Der bør være mere klarhed omkring, hvilke opgaver der løses bedst af SSP-konsulenten, og hvilke opgaver der mest hensigtsmæssigt kan løses af andre.
8. Klar definition af SSP-lærernes opgaver og rolle: Lærernes opgaver i SSP-samarbejdet bør defineres tydeligere, ligesom der bør afsættes timer til de lærere, der varetager opgaven.
9. Viden om og sikkerhed i lovfortolkninger: Blandt samarbejdspartnerne i SSP-samarbejde skal der være mere viden om og enighed i tolkningerne af reglerne om udveksling af personfølsomme oplysninger (jf. § 115 i retsplejeloven) og den skærpede underretningspligt (jf. § 153 i serviceloven).

Metode

Undersøgelsen består dels af et casestudie med kvalitative interview af ledere og medarbejdere i SSP-samarbejdet i fem forskellige kommuner, dels af en spørgeskemaundersøgelse stilet til en SSP-konsulent og en lokalbetjent i alle landets kommuner. Med denne kombination af kvalitative interview og en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse bliver SSP-samarbejdet undersøgt både i dybden i udvalgte kommuner og i bredden med en samlet kortlægning af kommunernes SSP-samarbejde.