STEM-grundfag på erhvervsuddannelserne

Baggrund

VIVE har undersøgt, hvilke behov for kompetenceudvikling der findes blandt underviserne i de såkaldte STEM-grundfag på landets erhvervsskoler. STEM er en samlebetegnelse for uddannelser inden for Science, Technology, Engineering og Mathematics. STEM-grundfagene på erhvervsskolerne omfatter naturfag, kemi, fysik, biologi, matematik, teknologi og it.

Undersøgelsen er foretaget for Undervisningsministeriet og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Den tager udgangspunkt i den Nationale Naturvidenskabsstrategi, der er udarbejdet med henblik på at styrke interessen for naturvidenskab på langs og på tværs i uddannelsessystemet.

Formålet med undersøgelsen er at danne grundlag for en dialog mellem Undervisningsministeriet, erhvervsskoler og professionshøjskoler om at udvikle og udbyde eventuelle tilbud om kompetenceudvikling til undervisere i STEM-grundfag på erhvervsuddannelserne.

Undersøgelsen afdækker dels formelle kvalifikationer og undervisningspraksisser blandt underviserne i STEM-grundfagene på erhvervsuddannelserne og dels behovet for kompetenceudvikling og viden hos underviserne.

Resultater

Der er stor variation i undervisernes formelle kvalifikationer til at undervise i STEM-grundfag. Undersøgelsen viser blandt andet, at cirka hver tredje underviser har en STEM-relevant uddannelsesbaggrund. Den viser også, at kun seks procent har fuldført en STEM-relevant efteruddannelse.

Flere forklaringer på variationen i formelle kvalifikationer

Der er flere mulige forklaringer på, at en forholdsvis lav andel af undervisere har formelle STEM-grundfaglige kvalifikationer. Interview med erhvervsskoleledere peger på, at erhvervsskolerne er i konkurrence med gymnasierne og erhvervslivet om at rekruttere medarbejdere med de attraktive STEM-grundfaglige kvalifikationer. Endvidere viser interviewene, at erhvervsskoleledere vægter undervisernes pædagogiske kompetencer og kendskab til praksis højere end formelle kernefaglige kompetencer.

Vurderer egne kompetencer højt, men savner ny inspiration

Ifølge undersøgelsen vurderer både underviserne og lederne generelt, at underviserne har kompetencerne til at undervise i centrale teorier, begreber og metoder på de fag og niveauer, de underviser på. Undersøgelsen tyder på, at hovedparten af underviserne stræber efter at levere en varieret og praksisorienteret undervisning, som kan motivere eleverne for STEM-fagene. Det vurderer langt hovedparten af underviserne også selv, at de har kompetencerne til. Samtidig peger en gruppe af underviserne imidlertid på, at de mangler inspiration og viden til at forny deres undervisning.

Begrænset udbud af relevant efteruddannelse

Der er et behov for kompetenceudvikling blandt underviserne på erhvervsskolernes STEM-grundfag, viser undersøgelsen. Men der eksisterer kun i begrænset omfang relevante STEM-rettede tilbud om efteruddannelse. En overvægt af underviserne er i høj eller meget høj grad interesserede i kompetenceudvikling. Generelt lægger underviserne stor vægt på muligheden for at udveksle erfaringer med andre STEM-undervisere, og de ønsker, at kompetenceudviklingen skal foregå ansigt til ansigt. De ønsker at få inspiration til at forny undervisningen, gøre den praksisrelateret og få kendskab til for eksempel nye forsøg og eksperimenter.

Anbefalinger

På baggrund af undersøgelsen anbefaler VIVE at udvikle tilbud om efter- og videreuddannelse til gruppen af STEM-undervisere på erhvervsuddannelserne. Undervisernes kvalifikationsniveau understreger et behov for formelle løsninger i forhold til efter- og videreuddannelse med fokus på at styrke undervisernes kernefaglighed, deres viden og deres kompetencer inden for STEM-fag.

Underviserne har et ønske om at mødes med andre undervisere og få tips og tricks. Det ønske kunne imødekommes med uformelle tilbud om kompetenceudvikling og indsatser for videndeling.

VIVE anbefaler, at eventuelle fremtidige tilbud om kompetenceudvikling har fokus på at styrke såvel kernefaglige som fagdidaktiske kompetencer. Når det gælder de kernefaglige kompetencer, anbefaler vi, at man for eksempel har vægt på at udvikle undervisernes viden og kompetencer i forbindelse med eksperimenter og forsøg. I forhold til de fagdidaktiske kompetencer peger undersøgelsen på et behov for kompetenceudvikling, der har fokus på at fremme undervisernes forudsætninger for at motivere eleverne og at øge undervisernes forståelse for elevernes brug af STEM-grundfagene i den arbejdsmæssige praksis. Sidstnævnte er et udtalt behov hos især de EUX-undervisere, der underviser på forskellige skoler og uddannelser.

Det anbefales, at man gennemfører yderligere undersøgelser, der går i dybden med undervisningspraksisser og behov for kompetenceudvikling i forhold til de enkelte fag, niveauer og uddannelser på erhvervsskolerne. Endvidere anbefales det, at man sætter undersøgelser i gang, der grundigt belyser lederes og elevers perspektiver på STEM-undervisningen på erhvervsuddannelserne. 

Metode

Undervisernes formelle kvalifikationer er kortlagt via Danmarks Statistiks registerdata over undervisernes uddannelsesbaggrunde.

STEM-begrebet har varierende definitioner på tværs af aktører og ikke mindst grænser. VIVE anvender en definition, der er kendt og anerkendt i dansk og international sammenhæng, idet den bygger på UNESCOs klassifikation af uddannelser. Definitionen er relativt snæver og udelukker for eksempel folkeskolelærere, som er linjefagsuddannede inden for STEM-grundfag.

Undervisningspraksisser og undervisernes behov for kompetenceudvikling og viden er afdækket via en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt underviserne i STEM-grundfag på erhvervsuddannelserne i Danmark og via casebesøg på fire erhvervsskoler med kvalitative interview af pædagogiske ledere, undervisere og elever.