Støtte, støttebehov og elevresultater

Denne rapport er en af fem, som VIVE har udarbejdet for Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet på baggrund af en række undersøgelser af inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand.

Resultater

Denne rapport indeholder resultater fra fire forskellige analyser:

• En kortlægning af ændringer i andelen af elever, som modtager specialundervisning i forskellige skoletilbud, og en analyse af ændringer i elevsammensætningen på tværs af tilbuddene.
• En kortlægning af ændringer i den samlede støtte i folkeskolens almene klasser fra 2011 til 2021 og en analyse af læreres vurdering af uindfriet støttebehov blandt elever i udskolingen.
• En analyse af deltagelse i folkeskolens afgangseksamen for elever, som tilbageføres fra segregerede specialundervisningstilbud til almenundervisningen.
• En analyse af, hvad undervisning i almenklassen af elever med støttebehov har af betydning for deres faglige resultater, trivsel, fravær, skoleskift og overgang til ungdomsuddannelse.

Elevsammensætningen på tværs af skoletilbud

Andelen af elever i den almene undervisning steg fra 2011 til 2015, hvorefter den faldt fra 2016 til 2019. Fra 2011 til 2019 er der både i segregerede tilbud og i almenundervisningen sket en stigning i andelen af elever, som er diagnosticeret med en adfærdsforstyrrelse, autismespektrumforstyrrelse eller en anden psykisk lidelse, ligesom der er sket en stigning i andelen af elever, der modtager støtte for ordblindhed.

Støtte og støttebehov for elever i almene klasser

Undersøgelsen peger i retning af, at en større andel elever på 7. og 9. klassetrin modtager støtte i den almene klasse i 2021 sammenlignet med 2015 og 2011. For de elever, der modtager støtte, vurderer en større andel af lærere i 2021 end i 2015, at den imødekommer elevens sociale støttebehov.

Klasse-/kontaktlærere vurderer endvidere, at der er elever med uindfriede støttebehov.

Tilbageførte elever og prøvedeltagelse i 9. klasse

Elever, der er tilbageført fra segregeret specialundervisning til almenundervisning, har større sandsynlighed for at deltage i prøverne i 9. klasse end elever i segregeret specialundervisning. Dette kan skyldes en række forhold, herunder et reelt fagligt løft af at komme i almenskolen, faglige forventninger, udbud af fagrække eller forskellig testpraksis i almenskolen og i specialtilbud.

Undervisning i almenklasser af elever med særlige behov og elevernes resultater

Elever med særlige behov, der undervises i en almen klasse, består i højere grad folkeskolens afgangseksamen og har større sandsynlighed for at gennemføre deres ungdomsuddannelse end elever, der undervises i segregerede specialtilbud. Desuden tyder resultaterne på, at undervisning i almenundervisning ikke har nogen negativ betydning for elevernes trivsel, skoleskift eller fravær.

Metode

Fælles for analyserne i denne delrapport er, at de tager afsæt i kvantitative registerbaserede og survey-baserede data om elevernes støtte, støttebehov, trivsel og faglige resultater. I analyserne af resultater for tilbageførte elever og i analyserne af resultater for elever med særlige behov, som undervises i almenklassen, anvendes både propensity score matching og instrumentvariabel-metoder til at komme tættere på reelle effekter.

Det er vigtigt at understrege, at der kan være uobserverbare forhold, som denne undersøgelse ikke kan tage højde for, og som kan betyde, at den reelle kausale sammenhæng er noget mindre, end analyserne indikerer.