Stuck! Welfare state dependency as lived experience

Bekymringen for, at offentlig hjælp kan svække borgeres incitament til at arbejde og tage ansvar for eget liv, har været udtrykt i lige så lang tid, som velfærdsstater har eksisteret. Velfærdsstatsafhængighed har således været et fast punkt i de sidste 200 års velfærdsdebat. Alligevel har der ikke været ret meget kvalitativ forskning i, hvordan de berørte borgere oplever velfærdsafhængighed, og hvordan man skal forstå de tidsmæssige og relationelle processer, der knytter sig til fænomenet.

Denne videnskabelige artikel giver en dybere forståelse af velfærdsstatsafhængighed som hverdagsoplevelse samt de mekanismer, der driver denne oplevelse.

Casestudiet dækker en femårig periode for at tydeliggøre tidsmæssige aspekter af processen, for eksempel hvordan ventetid slider på optimisme. Studiet inddrager også borgerens sociale netværk i analysen for at tydeliggøre oplevelsens relationelle kontekst, for eksempel hvordan en forælders eller en behandlers respons i for hold til uddannelsesplaner får betydning.

Konklusioner

Vi kender alle til historier om borgere som for eksempel Fattig-Carina og Dovne Robert, der vælger velfærdsafhængighed som en livsstil. Tidligere forskning har ofte antaget, at borgere kan have en præference for velfærdsafhængighed, for eksempel fordi et systemkendskab minimerer omkostningerne ved at sikre sig offentlig støtte. Dette studie peger på mekanismer, der ikke er relateret til valg og præferencer.

Studiet identificerer tre faktorer, der kan være med til at drive oplevelsen af velfærdsafhængighed.

1. Håbløshed: Bekymringen for intergenerationel transmission af velfærdsafhængighed (dvs. at børn vokset op med velfærdsafhængige forældre ”arver” afhængigheden) tilskynder en determinisme og fornemmelse af håbløshed.
   
   
2. Ventetid: Gentagne udredningsforløb og ændringer i psykiatriske diagnoser forstærker fornemmelsen af at sidde fast i systemet, fordi ventetiden i forløbet betyder, at borgeren oplever sig selv i en passiv standby-position.
   
   
3. Mangel på troværdige fremtidsplaner: Systemets rutinemæssige krav om, at borgere har fremtidsplaner risikerer at underminere planernes troværdighed, fordi de bliver planer ’på papiret’ i stedet for planer, der gør en forskel i praksis.

Anbefalinger

Artiklen anbefaler, at der kommer mere fokus på at nedbringe ventetider (ikke mindst i det psykiatriske system) samt på at sikre troværdigheden i socialt udsatte borgeres fremtidsplaner.

Artiklen anbefaler videre en overordnet refleksion i forhold til, hvordan forskeres teoretiske udgangspunkt former analyser af et fænomen som velfærdsafhængighed, med store konsekvenser for policy og praksis til følge. Et ensidigt fokus på, hvordan velfærdsafhængighed hænger sammen med individuelle præferencer, kan give anledning til en sanktionerende policy og praksis, hvor fokus er på at gøre det uattraktivt at modtage støtte.

Artiklen viser, hvordan velfærdsafhængighed ikke (kun) er drevet af rationelle valg og individuelle præferencer, men også faktorer som sociale relationer, identitet og mening i hverdagslivet. På den baggrund viser artiklen behovet for en helhedsorienteret socialpolitik, der også medtænker borgerens oplevelser og syn på egen mulighedshorisont.