Talentudvikling på de gymnasiale uddannelser

Baggrund

Siden 2010 har det været et krav til de gymnasiale uddannelser, at de skal tilbyde talentindsatser som særlige tilbud til de mest talentfulde elever. Det vil sige til de elever, der i et eller flere fag er så dygtige og interesserede, at de kan blive blandt skolens bedste.

VIVE har undersøgt, hvor udbredte de gymnasiale uddannelsers talentindsatser er, hvilke forskelle der er på dem, og hvilke muligheder og udfordringer skolerne oplever i forbindelse med talentindsatserne.

Undersøgelsen giver en række anbefalinger, der kan være til inspiration for den fremtidige talentindsats.

Konklusion

De gymnasiale uddannelser prioriterer talentudvikling højt, og de er godt på vej, når det drejer sig om tilbud til de talentfulde elever. Det gælder særligt talentindsatser inden for de naturvidenskabelige fag, mens det halter mere inden for sprog, samfundsfag, humaniora og kunst. Mange skoler mangler desuden fortsat at gøre talentindsatsen mere systematisk og mindre afhængig af enkelte læreres engagement og initiativ.

Gymnasieskolernes talentindsatser retter sig først og fremmest mod de talentfulde elever, som antages at udgøre de dygtigste 10 til 15 procent af en årgang, og i mindre grad mod de højtbegavede unge, som antages at udgøre 1 til 2 procent af en årgang. Skolerne identificerer ikke talent alene på baggrund af elevernes intelligens eller faglige niveau, men også på baggrund af deres interesse og engagement – blandt andet viljen til at yde en ekstraordinær arbejdsindsats.

Generelt oplever rektorer og elever, at eleverne har et stort udbytte af talentindsatserne og især af særlige faglige aktiviteter og projekter. Men der mangler en større sammenhæng mellem elevernes talentforløb og deres daglige undervisning, og der er behov for at følge mere systematisk op på elevernes udbytte. Dertil kommer, at talentindsatsen ikke synes at have nævneværdig betydning for skolernes øvrige elever, hvilket ellers er én af de centrale målsætninger.

En særlig udfordring er elevernes mangel på (ekstra) tid til talentindsatsen, ligesom lang transporttid kan vanskeliggøre deres mulighed for at deltage. Desuden kan økonomi og manglende plads i skemaet udfordre talentindsatserne, fordi de så må gennemføres efter skoletid.

Anbefalinger

På mange skoler er der behov for en mere systematisk talentindsats, så der sikres mere sammenhængende tilbud, som er mindre afhængige af enkelte læreres engagement og initiativ.

Der bør skabes større sammenhæng mellem talentindsatsen og den daglige undervisning på de gymnasiale uddannelser. Eleverne skal ikke opleve talentindsats som en ekstra undervisningsbyrde, men som noget, der understøtter den øvrige undervisning.

Talentindsatser inden for sprog, samfundsfag, humaniora og kunst bør være et særligt indsatsområde, ligesom talentindsatser på hf-uddannelserne med fordel kan styrkes.  

Metode

Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse udsendt til rektorerne på alle danske gymnasiale uddannelser samt en kvalitativ case-undersøgelse, hvor der er foretaget en række interview på fire udvalgte ungdomsuddannelsesinstitutioner.