Targeted school-based interventions for improving reading and mathematics for students with, or at risk of, academic difficulties in Grades 7–12: A systematic review

Når skoleelever har svært ved at læse og regne, kan det få negativ indflydelse senere i deres liv. For eksempel vil flere opleve ledighed, lavere løn og dårligere sundhed. Indsatser for disse elever kan derfor være afgørende for, hvordan de klarer sig på længere sigt. Denne videnskabelige artikel indeholder dels en systematisk oversigt over 247 studier af målrettede skoleindsatser for elever, der enten havde faglige vanskeligheder eller var i risikozonen for at få det, dels beskriver artiklen en metaanalyse af 71 af disse studier, som også er de studier, der danner grundlag for resultaterne. Formålet er at undersøge effekterne af indsatserne og identificere, hvilke typer af indsatser der har de største og mest stabile effekter på elevernes læse- og regnefærdigheder.

Konklusioner

Effekter på kort sigt: Potentiale til at reducere forskelle mellem elever

De undersøgte indsatser har i gennemsnit positive og statistisk signifikante effekter, når der måles direkte efter, at indsatserne er sluttet. Mange af indsatserne er målrettet elever fra ressourcesvage familier, og her ses en tydelig effekt. Dette betyder, at de mest effektive indsatser har potentialet til i høj grad at reducere de faglige forskelle mellem eleverne. Det bør dog understreges, at effekterne varierer væsentligt mellem de forskellige indsatser, og en hel del indsatser har ikke positive effekter.

Effekter på længere sigt: Manglende viden om længerevarende effekter

Kun syv af studierne undersøgte effekter mere end tre måneder efter, at indsatserne var afsluttet. Der mangler således viden for mere længerevarende effekter, og det er simpelthen ikke muligt at sige, om de kortsigtede effekter holder. Mere forskning om langtidseffekter af målrettede skoleindsatser er derfor vigtig.

Forskelle mellem indsatstyper: Størst effekt på matematikindsatser og undervisning i små grupper

Matematikindsatser har typisk noget større effekter end læseindsatser. Effekterne er meget ens på tværs af læseområder, som for eksempel afkodning, ordforråd og læseforståelse. Fordi effekterne er positive på alle områder, og ingen områder skiller sig markant ud, tyder resultaterne på, at alle læseområder kan løftes.

Alle de undersøgte undervisningsmetoder har positive og statistisk signifikante effekter med undtagelse af metoden incitamenter, som går ud på at give elever belønninger, eksempelvis for gode karakterer. Undervisning af voksne, hvor eleverne er i små grupper (defineret som fem elever eller færre), er den metode, der har de største effekter. Derefter kommer elev-til-elev-læring, progressionsmonitorering, computerstøttet undervisning, coaching og incitamenter. Der er dog kun få statistisk signifikante forskelle på effekterne af de forskellige metoder, men det er tydeligt, at undervisning i små grupper har signifikant større effekter end computerstøttet undervisning og incitamenter. Undervisning i små grupper giver således et større løft i svage elevers faglige præstation end både computerstøttet undervisning og incitamenter.

Det bør understreges, at der i de fleste tilfælde er en betydelig variation i effekterne inden for de samme typer indsatser, dvs. der er indsatser med både store og små effekter af hver type.

Skoler og kommuner kan hente inspiration til fremtidige indsatser

Resultaterne viser, at det kan betale sig at gennemføre skolebaserede indsatser rettet mod elever med eller i risiko for faglige vanskeligheder i 7.-12. klassetrin, hvilket i dansk kontekst svarer til udskolingen og de gymnasiale uddannelser. Skoler og kommuner kan således bruge oversigten til at lade sig inspirere af, hvilke indsatser der kunne fungere godt i deres kontekst. Selvom næsten alle studierne i oversigten er lavet i engelsktalende lande (primært USA, men også Canada eller Storbritannien), så er der kun få indsatstyper i oversigten, som er helt ubekendte for danske skoler, og end nu færre, der ikke kan overføres til danske forhold.

Det skal nævnes, at resultaterne ikke giver et stærkt grundlag for at kunne prioritere, hvorvidt det ville være mere fordelagtigt at sætte ind med målrettede indsatser allerede før 7. klasse. For at kunne lave sådan en prioritering er der behov for flere resultater om, hvor godt indsatserne virker på længere sigt.