Presset på den offentlige sektor stiger i disse år. Det er de fleste enige om.

Større pres på udgifterne til flere ældre og større forventninger fra borgerne til offentlige velfærdsgoder. Uanset om politikerne bruger flere eller færre penge i den offentlige sektor, er der behov for en skarp prioritering både nu og i årene fremover for at få mest mulig velfærd for pengene.

For at kunne prioritere på et godt beslutningsgrundlag er det åbenlyst relevant at kende de samlede økonomiske konsekvenser af ændrede offentlige udgifter til et velfærdsområde - eksempelvis øgede udgifter til længere åbningstider eller højere kvalitet i dagtilbud.

Her er de direkte omkostninger lønninger, men på indtægtssiden kan komme, at forældrene arbejder mere, og at børnene får bedre læring og dermed højere lønninger senere i livet. Alt dette giver både højere skatteindtægter og lavere udgifter til eksempelvis arbejdsløshedsdagpenge.

Viden er spredt
Både Det Økonomiske Råd og flere landspolitikere har de seneste år givet udtryk for, at det er nødvendigt at kende de samlede økonomiske konsekvenser af offentlige indsatser og udgifter på velfærdsområderne for at have et dækkende økonomisk grundlag for at prioritere offentlige udgifter og skatter.

Som det er i dag, er den viden spredt og usystematisk, og der er flere blinde vinkler. Skal vi kunne navigere mere sikkert, skal vi derfor kigge på de offentlige udgifter på en lidt anden måde, end vi gør i dag.

Der mangler modeludvikling, som gør os bedre i stand til at afgøre, hvilken betydning offentlige udgifter og investeringer i velfærd har.

I Vive er det vores ambition at bidrage til solid forskning, som bringer os tættere på de samlede effekter af den politik, der føres på tværs af alle velfærdsområderne.

Og her er det vigtigt at regne på tværs, for en indsats, der eksempelvis får en social udsat i arbejde, betyder nemlig også noget for sundhedsudgifterne, fordi vedkommende har mindre risiko for at få en livsstilssygdom, end hvis personen ikke var kommet på arbejdsmarkedet.

Og på den måde spreder effekterne sig som ringe i vandet. Det er imidlertid meget ambitiøst at stile efter modeller, som medregner alle relevante effekter, og det vil i bedste fald tage mange år at udvikle.

Men bidragene hen ad vejen vil også i sig selv have stor værdi.

Dyr løsning kan være en investering
Hvis vi kommer længere i arbejdet med at medtage alle effekter, vil offentlige udgifter til for eksempel uddannelse og børnehaver ikke blot blive set som udgifter, men også som investeringer, fordi den økonomiske aktivitet vokser, hvis investeringerne fører til større arbejdsudbud og højere produktivitet.

Det giver indtægter til de offentlige kasser. Velfærdsinitiativer, som i udgangspunktet kan se dyre ud, er dermed måske knap så dyre – eller kan ligefrem give et afkast.

Samtidigt kan der også komme andre afledte konsekvenser som fald i kriminalitet bedre sundhed mv. Tilsammen kaldes alle de afledte effekter for dynamiske effekter.

Som det er i dag, ved vi noget om effekten på arbejdsudbuddet af skatte- og overførselsindkomster. Vi ved også noget om effekten af flere eller færre udgifter på for eksempel dele af socialområdet.

Men hvilken betydning har ændringer i de offentlige udgifter rundt i den offentlige sektor for samfundsøkonomien som helhed?

Beslutninger træffes uden fuld afdækning af konsekvenser
Det er politikernes opgave at lave reformer, men i dag er de nødt til at bygge reformarbejdet på beregninger, som ikke er helt dækkende, fordi vi endnu ikke er i stand til at medtage ret mange af de potentielle effekter af velfærdsinvesteringer.

Dermed er politikernes grundlag for at tage beslutninger ufuldstændigt. De økonomiske konsekvenser kan naturligvis aldrig stå alene, men de indgår som et nødvendigt input blandt flere i en politisk beslutningsproces.

Således kan det i en række tilfælde være vigtigt at tage højde for dynamiske effekter, for eksempel den udgift staten undgår, når eksempelvis en ung, der kunne ende i kontakthjælp, i stedet får et arbejde og betaler skat som følge af en social indsats for at få unge udsatte i arbejde.

Det er ikke, fordi alle indsatser skal kunne "betale sig", men dyre indsatser målrettet udsatte borgere har måske en anden pris, når vi sætter det lange lys på og også medregner de afledte økonomiske konsekvenser.

Et andet eksempel kunne være indsatser rettet mod hjemløse. Vi kan se, hvad udgifterne til en indsats er, men hvad får samfundet tilbage igen, ved at en hjemløs får en bolig, og som følge af den tryghed, dette giver, begynder at søge arbejde?

Og hvad betyder indsatsen for den nu tidligere hjemløses eventuelle børn og deres mulighed for at komme igennem en uddannelse og få et job?

Det er afgørende, at den enkelte får gavn af indsatsen, men indsatser giver samtidig en række afledte økonomiske effekter. Det gør en forskel for samfundsøkonomien og de offentlige kasser, om den hjemløse og hans børn klarer sig. Den slags afledte indtægter er ikke med i beregningerne, som det er i dag, og de er i sagens natur også vanskelige at regne på. Men det er ikke umuligt.

Modellerne skal udvikles mere
Samtidig med, at Vive arbejder intenst med at bidrage til, at økonomiske modeller for hele samfundsøkonomien generelt kan medtage dynamiske effekter, bistår vi også forskellige ministerier, styrelser, private organisationer m.v., der arbejder med modeludviklingsprojekter på enkelte velfærdsområder.

Det gælder eksempelvis Social- og Ældreministeriet, hvor vi sammen med Socialstyrelsen har udviklet den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), og vi er involveret i, at Børne- og Undervisningsministeriet på tilsvarende vis er i gang med forarbejdet til en model, som inddrager dynamiske effekter af offentlige udgifter på deres områder.

Ofte må modellerne basere sig på den empiri, der findes fra andre lande om effekterne af offentlige indsatser, da der ikke er særlig meget viden om danske forhold endnu.

Det er en god begyndelse, men modellerne skal dels udvikles mere, og dels udvikles inden for en fælles ramme, så resultaterne kan løftes over i Finansministeriet, hvor trådene samles for den statslige budgetlægning.

I Vive mener vi, at det er en meget vigtig dagsorden. Samtidig er også de samfundsøkonomiske og samfundsmæssige effekter i bredere forstand et centralt fokusområde for os i disse år.

Senest har vi oprettet et nyt Center for Dynamiske Effekter og Samfundsøkonomiske Analyser, hvor vi samler viden og arbejder med at udvikle de modeller, som er nødvendige for at kunne bistå ministerierne på velfærdsområderne med at udregne dynamiske effekter.

I lyset af behovet for en skarpere prioritering på velfærdsområdet i de kommende år er det, som vi ser det, et helt nødvendigt arbejde.

TeleMatchmodellen kan være en hjælp ved valg af den rigtige telemedicinske løsning : Kvalitetsudviklingsartikel