De seneste år har der været en stigning af borgere med komplekse psykiske vanskeligheder, der bor på botilbud. Det skaber et øget behov for fokus på kvaliteten i den indsats, der gives på botilbud. Hvis der ydes støtte af høj faglig kvalitet, kan botilbud nemlig afhjælpe eksempelvis psykiatriske genindlæggelser eller forværring af tilstanden.

Men hvad handler kvalitet på botilbud om? Hvad definerer god kvalitet på botilbud, og hvem kan ’afgøre’, om kvaliteten i den støtte, der ydes, er god (nok)? Det er nogle af de spørgsmål, som vi har søgt viden om i dette litteraturstudie, hvor 22 publikationer om emnet er gennemgået. Studiet har fokus på botilbud efter servicelovens § 107 om midlertidigt botilbud og § 108 om længerevarende botilbud. Der gives ingen entydige svar på spørgsmålene, men studiet formår alligevel at give indblik i, hvad der er på spil, når vi taler om kvalitet på botilbud.

Litteraturstudiet kan således bringe relevant viden ind i det generelle arbejde med kvalitetsudvikling på botilbud i Danmark. Et konkret formål med litteraturstudiet at desuden at bidrage til et indsatskatalog med fokus på kvalitetsudvikling på botilbud til mennesker med psykiske vanskeligheder, som ledere og medarbejdere i kommuner og botilbud kan gå gavn af. Det er en arbejdsgruppe nedsat af Socialstyrelsen, der udvikler dette katalog.

VIVE har i samarbejde med Socialt Udviklingscenter, SUS, gennemført litteraturstudiet, som er en del af initiativet Kvalitet på botilbud, der er iværksat og finansieret af Socialstyrelsen. Kvalitet på botilbud er et led i Socialstyrelsens samlede initiativ ’En styrket indsats i kvaliteten i socialpsykiatrien’, som gennemføres i årene 2019-2022 på baggrund af den politiske handlingsplan for psykiatrien ’Vi løfter i fællesskab’ fra september 2018.

Resultater:

Litteraturstudiet præsenterer 22 publikationer, som er meget forskellige i omfang, karakter, metode, formål og format. Dette er langt fra en udtømmende gennemgang af, hvad der findes af litteratur omkring kvalitet på botilbud, men studiet giver indblik i nogle udvalgte, relevante og velfunderede vidensgrundlag på området.

Inddragelse, autonomi og tryghed har stor betydning

Gennemgående viser litteraturstudiet, hvordan beboere på botilbud på tværs af kultur og forskellige organisatoriske og strukturelle rammer vægter forhold som autonomi og medbestemmelse, individualiserede behandlingsmuligheder og støttemuligheder, beskyttelse af personlig værdighed og privatliv samt relationen til ansatte og til andre botilbudsbeboere. Disse forhold diskuteres gennemgående i litteraturen om kvalitet på botilbud, som også viser, at basale forhold som fysiske rammer, tryghed samt økonomiske og praktiske forhold ligeledes har betydning. Endelig er muligheden for en aktiv og meningsfuld hverdag et gennemgående forhold, der er afgørende for kvaliteten på botilbud.

Recovery-arbejde skaber livskvalitet hos borgere på botilbud

Litteraturstudiet viser også, at der forekommer en fælles interesse i at arbejde recovery-orienteret på botilbud, fordi recovery skaber positiv udvikling og livskvalitet hos borgerne. Recovery er en personlig proces, som giver udsatte borgere håb og nye metoder til at leve deres liv på. Målet er, at de nye tankegange og handlemønstre fører til en positiv og fundamental udvikling hos borgeren. Recovery-arbejdet er imidlertid udfordret af et botilbuds indgroede ambivalenser mellem på den ene side hensigten om af-institutionalisering, dvs. tanken om, at individet skal have selvbestemmelse og ikke underlægges institutioners rammer og valg; på den anden side botilbuddets institutionelle karakter i form af for eksempel personalets ekspertviden, ansvar og faglige professionalisme, som præger hverdagsrutiner og relationer på botilbud.

Det beskrives i litteraturstudiet, at recovery er en individuel og social proces, der er influeret af forskellige faktorer og den specifikke kontekst. Sociale relationer, viljestyrke og træning af eksempelvis hverdagsmestring omtales i den forbindelse som afgørende for en vellykket recovery-proces, men det er samtidig faktorer, som er afhængige af fagprofessionelles understøttelse samt opbakning fra omgivende samfund.

Kvalitet bør defineres ud fra målgruppens ønsker

Kvalitet på botilbud bør først og fremmest defineres ud fra målgruppens ønsker, fordi botilbud er etableret som indsats, der skal støtte målgruppen. Samtidig er det dog vigtigt, at hensynet til øvrige forhold på botilbuddet og i samfundet balanceres i forhold til målgruppens ønsker. Begge aspekter er nemlig essentielle i arbejdet med kvalitet på botilbud.

Samspillet om omgivende samfund er afgørende for kvaliteten på botilbud

Litteraturstudiet peger også på, hvordan kvalitet på botilbud i nogle tilfælde strækker sig ud over det, som foregår inden for botilbuddets rammer. Forstået på den måde, at vurderinger af kvalitet på botilbud og livet i botilbud også beror på samspillet med det omgivende samfund. Har borgerne for eksempel mulighed for at indgå i aktiviteter og beskæftigelse uden for botilbuddet? Og bliver borgerne accepteret, når de bevæger sig rundt i lokalsamfundet? Vil man øge kvaliteten i botilbud, bør man derfor også kigge på samspillet med det omkringliggende samfund og andre aktører som kommunale myndigheder eller pårørende.

Ingen entydige svar og definitioner

Litteraturstudiet illustrerer, at der ikke kan gives entydige svar på, hvordan recovery, inddragelse, medbestemmelse og inklusion skal forstås, defineres og gøres. Der findes mange forskellige tilgange til at definere, studere og implementere recovery-tilgange, borgerinddragelse og øge kvaliteten i botilbud. Når kommuner, ledere og personale skal arbejde videre med at udvikle kvaliteten på botilbud, kan arbejdet således tage mange forskellige former og bevæge sig på flere forskellige niveauer. Borgerne bør altid selv inddrages i processen med at styrke kvaliteten på deres botilbud. Uagtet metoderne arbejdet gribes an på, så er formålet med dette litteraturstudie at give et vidensbaseret grundlag og inspiration til opgaven med at sikre kvalitet på boltilbud.

Metode:

Litteraturstudiet er baseret på en omfattende litteratursøgning, som indledningsvist resulterede i 2.414 titler, der efterfølgende blev screenet og klassificeret efter temaer. I alt 22 publikationer blev udvalgt til gennemgang i dette litteraturstudie.

The co-production of public health: the case of Denmark

Om denne udgivelse