Det koster et barn i et dagtilbud, samlet set

Den gennemsnitlige kommune brugte i 2013 ca. 133.000 kr. om året pr. 0-2-årigt barn, når man både medregner børn i dagpleje og daginstitution. Den tilsvarende udgift for pasning af et 3-5-årigt barn var cirka 74.000 kr.

Der er imidlertid væsentlig variation mellem kommunerne. De 10 procent af kommunerne, som brugte færrest penge pr. 0-2-årigt barn, brugte cirka 117.000 kroner eller derunder, mens de 10 procent af af kommunerne, der brugte flest penge, brugte omkring 151.000 kroner eller mere pr. 0-2-årigt barn.

En del af variationen mellem kommunerne kan formentligt forklares ved, at nogle kommuner primært benytter dagpleje til de mindste børn, og det er en lidt billigere løsning end daginstitutioner, som andre kommuner til gengæld benytter meget. Den gennemsnitlige udgift pr. dagplejebarn var cirka 130.000 kr. i 2013, mens den var cirka 135.000 pr. 0-2-årigt institutionsbarn.

Størst variation i kommunernes udgifter til dagplejebørn

Der er størst forskel på kommunernes udgifter, når man ser på dagplejen. Her brugte kommunerne med de laveste udgifter cirka 104.000 kr. eller derunder pr. barn i 2013, mens kommunerne med de højeste udgifter brugte cirka 171.000 kr. eller derover pr. barn. De dyreste kommuner brugte dermed mindst 65 procent mere end de billigste på at få passet et barn i dagpleje. På institutionsområdet var de tilsvarende tal cirka 118.000 og cirka 151.000 kr. pr. 0-2-årigt barn.

En af årsagerne til den store variation i udgifterne pr. barn i dagpleje kan være, at der i dag er en større andel af forældrene end tidligere, som får de mindste børn passet i institution frem for dagpleje. Dermed får kommunen svært ved at fylde alle dagplejepladserne op – og en dagplejemor, med få børn er, alt andet lige, dyrere i drift pr. barn end en dagplejemor med mange børn. Desuden er der nogle kommuner, som bruger dagplejen til pasning af børn med særlige behov, og det kan betyde højere udgifter.

Det koster et 3-5-årigt institutionsbarn

Den gennemsnitlige kommune brugte i 2013 cirka 75.000 kr. pr. 3-5-årige institutionsbarn. De ti procent af kommunerne, der brugte mindst, brugte cirka 66.000 kroner eller derunder, mens de ti procent af kommuner, der brugte mest, brugte cirka 84.000 kroner eller derover pr. barn.

Se, hvor meget din kommune bruger pr. barn

I rapporten bliver udgifterne beregnet på baggrund af to metoder - Regnskabsmetoden og Takstmetoden. Der er tallene fra Regnskabsmetoden, der bliver anvendt i kortene.

Udviklingen i enhedsudgifterne fra 2009 til 2013

Når man ser på kommunernes samlede udgifter til børnepasning, kan man se, at kommunerne generelt brugte lidt færre penge på børnepasning i 2013 end fire år tidligere. Enhedsudgiften pr. passet barn er således faldet med cirka 1 procent fra 2009 til 2013.

Udviklingen er dog præget af to modsatrettede tendenser i henholdsvis dagplejen og institutioner. På den ene side er der sket et fald i udgifterne pr. barn på institutionsområdet på knapt 6 procent, mens der omvendt har været en stigning i udgifterne pr. barn på dagplejeområdet på godt 6 procent. Samlet set giver det et fald på cirka 1 procent, da de samlede udgifter til institutionsområdet fylder væsentligt mere i de kommunale regnskaber end udgifterne til dagplejeområdet.

Analysen viser dermed også, at der i 2013 var langt mindre forskel på udgifterne pr. dagplejebarn og udgifterne pr. 0-2-årigt institutionsbarn, end der var i 2009.

Anbefalinger

Projektets resultater giver kommunerne indsigt i, hvad pengene bruges på, samt mulighed for at sammenligne sig selv med andre kommuner. Opgørelsen af kommunernes enhedsudgifter giver dermed kommunerne et bedre grundlag for at foretage prioriteringer, ligesom de kan styrke kommunernes budgetlægning og fx kvalificere deres demografimodeller.

En opfølgende undersøgelse, som udkommer efter sommerferien, vil se nærmere på, hvilke forklaringer der er på udgiftsudviklingen over tid og mellem kommunerne.

Baggrund

Dagtilbudsområdet udgør et af de centrale kommunale velfærdsområder med stor betydning for kommunernes økonomi. Kommunerne havde samlet set bruttodriftsudgifter på 35,2 mia. kr. på området i 2013.

Projektet er sat i gang på initiativ af KORA og Økonomi- og Indenrigsministeriet ud fra et ønske om at give kommunerne forbedret viden om, hvor mange penge de bruger på forskellige serviceydelser på en måde, som muliggør sammenligning mellem kommuner og over tid.

Metode

Enhedsudgifter er opgjort som prisen pr. produceret serviceenhed, dvs. kommunernes udgifter pr. passet barn i et dagtilbud. Enhedsudgifterne er både opgjort for de enkelte kommuner, og for gennemsnitskommunen. Enhedsudgifterne er opgjort på to forskellige måder:

Regnskabsmetoden, hvor enhedsudgifterne beregnes via registerdata vedrørende udgifter fra kommunernes regnskaber, samt antal indskrevne i dagpleje og daginstitutioner.
Takstmetoden – hvor enhedsudgifterne beregnes på baggrund af forældretakster og betalingsandel.

KORA har i forbindelse med beregningen af gennemsnitskommunens enhedsudgifter frasorteret kommuner med stærkt afvigende værdier, som kan være indikationer på datafejl. Vi har desuden gennemført følsomhedsanalyser, så datafejl bør kun have mindre betydning for det generelle billede af niveauet og udviklingen i enhedsudgifterne. I enkelte kommuner kan fejl i grunddata dog stadig betyde, at de opgjorte enhedsudgifter er misvisende. I de tilfælde, hvor vi har mistanke om datafejl i tallene for en konkret kommune, gør vi tydeligt opmærksom på det.

KORA har valgt at offentliggøre tallene trods de mulige datafejl, da de udgør det bedst mulige sammenligningsgrundlag lige nu. En offentliggørelse kan desuden betyde forbedret registreringspraksis fremover – og dermed et bedre grundlag for at skabe brugbar viden til brug i kommunernes styring.

Der er i tallene ikke taget højde for, at børnene i de enkelte kommuner har forskellig socioøkonomisk baggrund, samt at kommunerne har forskellige personalenormeringer mv. Betydningen af disse forhold undersøges i KORAs næste analyse.

The effects of parenting interventions for at-risk parents with infants: A systematic review and meta-analyses