Tilbagetrækningsalder og tilbagetrækningsårsager

Baggrund

Personer over 65 år udgør en stigende andel af befolkningen, og denne udvikling er en udfordring i forhold til at finansiere velfærdsstaten. Men udfordringen kan blandt andet imødekommes, ved at ældre bliver længere tid på arbejdsmarkedet, fordi skatteindtægterne dermed stiger, samtidig med at udgifterne til offentlig forsørgelse falder.

Markant flere ældre er på arbejdsmarkedet i dag end tidligere. Og udsigten til, at vi fremover skal være endnu ældre for at kunne få efterløn og folkepension, lægger op til, at stigningen i ældres erhvervsdeltagelse fortsætter i de kommende år. Der er derfor behov for mere viden om, hvordan man bedst sikrer, at ældre fastholdes på arbejdsmarkedet længst muligt.

Denne er første af tre rapporter om emnet. Beskæftigelsesministeriet finansierer rapporterne, som indgår i Seniortænketankens arbejde.
Rapporten handler om ældres tilbagetrækningsadfærd, og hvordan den har udviklet sig over tid. Formålet er at belyse:

• hvornår ældre trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet
• hvilke forhold der spiller en rolle for, at ældre holder op med at arbejde.

Resultater

Ældre trækker sig markant senere tilbage fra arbejdsmarkedet, end de gjorde for 20 år siden: Halvt så mange har trukket sig tilbage, før de fylder 60 år, og næsten dobbelt så mange arbejder, selvom de er 65 år eller mere. Udviklingen i retning af senere tilbagetrækning ser ud til at fortsætte de kommende år.

Den senere tilbagetrækning kan blandt andet forklares med et stigende uddannelsesniveau, et forbedret helbred og de gennemførte reformer i forhold til efterløn og folkepension. Endvidere kan ændringerne være kulturelt betinget. For eksempel kan det i sig selv have en selvforstærkende effekt, at ældre bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Det er tilfældet, hvis de er rollemodeller for deres yngre kollegaer. Endelig kan de seneste års højkonjunktur samt den demografiske udvikling med flere ældre og færre unge have medvirket til, at efterspørgslen efter ældres arbejdskraft er steget.

Der er også sket en udvikling i forhold til, hvorfor ældre vælger at forlade arbejdsmarkedet. For 20 år siden var dårligt helbred den største enkeltstående grund til, at danske ældre holdt op med at arbejde. I 1997 stoppede 36 procent på grund af dårligt helbred, mens det i 2017 var 23 procent.

Generelt bliver flere ældre i dag ”lokket” ud af arbejdsmarkedet på grund af muligheden for efterløn/pension, familie eller fritid, end de bliver ”skubbet” ud af for eksempel arbejdspres eller dårligt helbred. Det er altså i højere grad ”pull”- end ”push”-årsager, der får ældre til at forlade arbejdsmarkedet.

Primære årsager til at forlade arbejdsmarkedet

• Muligheden for at få efterløn eller pension (40 procent)
• Havde lyst til selv at bestemme, hvad man skulle foretage sig (24 procent)
• Dårligt helbred (23 procent)
• Blev sagt op (8 procent)
• For at få mere tid til fritidsinteresser (8 procent).

Kilde: Ældredatabasen, 2017. Svar fra 1.329 67-årige danskere, der har forladt arbejdsmarkedet. Det har været muligt at give flere begrundelser.

De mest fremtrædende ”pull”-årsager til tilbagetrækning er ”muligheden for at få efterløn eller folkepension” og ”havde lyst til selv at bestemme, hvad man skulle foretage sig”. Den mest fremtrædende enkeltstående ”push”-årsag er ”dårligt helbred”.

Det forholder sig dog anderledes for de, der forlader arbejdsmarkedet tidligt. For eksempel forlader ufaglærte i større omfang arbejdsmarkedet på grund af ”push”-årsager end ”sent” tilbagetrukne, fx selvstændige.

Metode

Konklusionerne er draget på baggrund af Ældredatabasen, der omfatter fem bølger af spørgeskemadata, som er indsamlet hvert femte år i perioden 1997 til 2017. Personer fra hver femte årgang fra 52 år og opefter er interviewet til databasen. Denne undersøgelse er baseret på oplysninger fra alle fem bølger om 67-åriges faktiske og 57-åriges forventede tilbagetrækningsadfærd.