Too High or too Low? The Role of Educational Expectations for Children in Out-of-home care

Lave uddannelsesforventninger udpeges ofte som en medvirkende årsag til, at anbragte børn og unge klarer sig uddannelsesmæssigt dårligere end andre. Der findes dog meget lidt empirisk evidens for sammenhængen mellem uddannelsesforventninger og anbragte børn og unges uddannelsesmæssige præstationer. Samtidig er der meget begrænset viden om, hvad der driver en potentiel sammenhæng mellem forventninger og præstationer.

Formålet med denne undersøgelse er at bidrage med teoretisk og empirisk viden om sammenhængen mellem uddannelsesforventninger, individuelle karakteristika og anbragte børns uddannelsesmæssige præstationer. Vi har formuleret en teoretisk model af sammenhængen mellem forventninger og uddannelsesmæssige præstationer, og vi tester elementære dele af modellen med stianalyse af spørgeskema-, faglige- og psykometriske data fra knap 140 danske børn i familiepleje.

Konklusioner

Resultaterne viser, at uddannelsesforventninger fra lærere og plejemødre har betydning for børnenes faglige præstation i matematik, mens kun plejemødrenes uddannelsesforventninger har betydning for børnenes præstation i læsning. Uddannelsesforventninger påvirker børnenes faglige præstationer direkte, men fungerer også som en kanal, hvorigennem læreres og plejemødres opfattelser af specifikke karakteristika ved barnet, blandt andet IQ kommer til udtryk og påvirker de faglige præstationer.

Vores resultater viser nemlig, at dannelsen af læreres og plejemødres forventninger faktisk trækker på information om barnets alder og observationer af barnets evner og funktion, herunder dets kognitive formåen og psykosociale funktion. Dette peger på, at lærere og plejemødre faktisk til dels vurderer børnenes uddannelsespotentiale på baggrund af faktorer, som har vist sig at have betydning for, hvordan et barn og ungt menneske klarer sig fagligt.

Det tyder derfor ikke på, at lærerne eller plejemødrene i udpræget grad over- eller undervurderer børnene. Flere af de bagvedliggende karakteristika, for eksempel alder og IQ, er derimod mere afgørende for barnets faglige præstationer end de voksnes uddannelsesforventninger, da de både har direkte og indirekte effekt via uddannelsesforventningerne på de faglige præstationer.

Anbefalinger

Det er utilstrækkeligt alene at fokusere på at hæve uddannelsesforventningerne til anbragte børn for at forbedre deres uddannelsesmæssige præstationer. Derimod peger undersøgelsens resultater på, at man bør arbejde på at udvikle passende interventioner, der sigter på at overkomme den høje forekomst af udviklings- og indlæringsvanskeligheder blandt anbragte børn.

Det fremgår af den deskriptive analyse, at børnene i denne undersøgelse ligger under gennemsnittet på både de kognitive og psykosociale mål, hvilket også ofte ses i den internationale forskning. For at yde den rette støtte til anbragte børn og unge er det vigtigt at sikre en bedre udredning af et barn, når det anbringes. Bedre og mere systematisk udredning betyder, dels at man mere målrettet og individualiseret kan understøtte barnets skolemæssige og øvrige udvikling, dels at man i højere grad kan sikre, at de uddannelsesmæssige forventninger til barnet er afstemt, positive og realistiske, samt at forventningerne følger med barnets udvikling over tid og understøtter, at barnet får de bedst mulige betingelser for at opnå uddannelse.

 

Den videnskabelige artikel Too high or too low? The role of educational expectations for children in out-of-home care er skrevet af ph.d.-studerende Misja Eiberg og seniorforsker Rikke Fuglsang Olsen.