Uddannelsesbarrierer

VIVE har undersøgt, hvordan 25-årige unge med forskellige uddannelsesforløb vurderer en række barrierer og potentielle tiltag i uddannelsessystemet. Undersøgelsen skal understøtte Kommissionen for 2. generationsreformer i deres arbejde med at pege på løsninger for de knap 20 procent af unge, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse som 25-årige. Undersøgelsen har fokus på de unges egne oplevelser med barrierer i uddannelsessystemet og peger på mulige tiltag, der – set fra de unges eget perspektiv – kan være medvirkende til at øge trivsel og gennemførsel på ungdomsuddannelserne. De undersøgte tiltag såvel som barrierer er udvalgt i samarbejde med Reformkommissionen på baggrund af input fra eksperter, repræsentanter fra uddannelsessektoren og eksisterende studier.

Undersøgelsen ser på overgangen fra grundskolen, på de gymnasiale uddannelser og på erhvervsuddannelserne. Den sondrer blandt andet imellem unge med henholdsvis et lige og et zigzaggende uddannelsesforløb, dvs. et uddannelsesforløb, hvor den unge enten har afbrudt sin første ungdomsuddannelse eller af anden grund ikke har gennemført en ungdomsuddannelse lige efter grundskolen. Unge med et zigzaggende uddannelsesforløb kaldes zigzaggere i undersøgelsen.

Zigzaggere har siddet mere alene med deres uddannelsesvalg

Zigzaggere har ved overgangen fra grundskolen haft mindre viden om deres uddannelsesmuligheder end andre unge. Samtidig tyder undersøgelsen på, at de har siddet mere alene med deres uddannelsesvalg, idet de i sammenligning med andre unge blandt andet tillægger forældre, venner, lærere og vejledere mindre betydning for deres uddannelsesvalg.

Psykiske problemer tyder på at være en væsentlig årsag til frafaldet på ungdomsuddannelserne

Lige omkring halvdelen af de unge, der er faldet fra deres første ungdomsuddannelse, har oplevet psykiske problemer, mens de gik på uddannelsen. Desuden har ca. 60 procent oplevet problemer i deres privatliv uden for skolen. Både på de gymnasiale uddannelser og på erhvervsuddannelserne er psykiske problemer og øvrige problemer i privatlivet markant mere udtalt blandt de unge, som falder fra, end blandt de unge, som gennemfører. Desuden er problemerne lige udtalt blandt de unge, der falder fra på de gymnasiale uddannelser som på erhvervsuddannelserne.

De unge tillægger en række faktorer positiv betydning for trivsel og gennemførelse

Gode faglige kvalifikationer og mange venner tillægges generelt positiv betydning for trivsel og gennemførelse på ungdomsuddannelserne. Kort afstand til uddannelsesstedet, mentorordninger og campuskonstruktioner tillægges også positiv betydning, mens traditionel pædagogik tillægges negativ betydning.

Øvrige centrale pointer

Undersøgelsen peger også på, at der er et potentiale for mere og bedre vejledning på ungdomsuddannelserne, at erhvervsuddannelserne fortsat tyder på at have imageproblemer blandt de unge, at unge, som falder fra erhvervsuddannelserne, oftere har haft en mere negativ oplevelse af praktikforløbet end unge, som gennemfører, og at lidt under halvdelen af alle unge på de gymnasiale uddannelser har oplevet, at der er for lidt praktisk indhold på uddannelsen.

Undersøgelsen viser desuden, at hovedparten af de 25-årige unge bakker op om indførelsen af et praksisbaseret og et bogligt orienteret spor i udskolingen. De unge bakker især op, hvis valget af spor ikke kommer til at lukke nogen døre i uddannelsessystemet.

Anbefalinger

Giv praksisorientererede unge bedre overblik over deres uddannelsesmuligheder

Undersøgelsen peger på, at der fortsat er behov for at sætte ind over for erhvervsuddannelsernes imageproblemer og at give de praksisorienterede unge mere viden om deres uddannelsesmuligheder. Desuden tyder undersøgelsen på, at der kan være en gruppe af unge, som sidder mere alene med deres uddannelsesvalg end andre, og som derfor er særligt relevante at være opmærksomme på.

Mere vejledning og støtte til unge med psykiske problemer

Undersøgelsen tyder på, at der er behov for mere vejledning og støtte til unge med psykiske problemer og øvrige problemer i privatlivet på ungdomsuddannelserne. For at sikre flere unge en ungdomsuddannelse er det vigtigt ikke at overse over unge, der falder fra på hverken de gymnasiale uddannelser eller på erhvervsuddannelserne. Selvom frafaldet gennemsnitligt set er markant lavere på de gymnasiale uddannelser end på erhvervsuddannelserne, er de gymnasiale uddannelser også vigtige, da de optager cirka 70 procent af en ungdomsårgang mod de cirka 20 procent, som optages på erhvervsuddannelserne.

Metode

Undersøgelsen og dens resultater bygger på data indsamlet i forbindelse med VIVEs surveybaserede forløbsundersøgelse af unge født i 1995 kaldet Årgang 95-undersøgelsen. Den består af 3 delpopulationer: 1) BFU (børn med etnisk dansk baggrund, som er vokset op hjemme), 2) EFU (børn med etnisk minoritetsbaggrund) og 3) AFU (børn, som har været anbragt uden for hjemmet). Årgangen og deres mødre er blevet interviewet via spørgeskema gentagne gange i løbet af deres liv: Da den unge var ½ år, 3½ år, 7 år, 11 år, 15 år og 18 år. Denne undersøgelse baserer sig på 7. runde af Årgang 95-undersøgelsen, og data til undersøgelsen er indsamlet i efteråret 2021, hvor de unge er fyldt 25 år. Undersøgelsen baserer sig på svar fra i alt 4.152 unge, hvoraf 1.410 er defineret som zigzaggere. Zigzaggerne er bredt defineret ved:

• unge, som enten har afbrudt deres første ungdomsuddannelse,
• ikke er kommet i gang med én efter grundskolen
• og/eller er i gang med en ungdomsuddannelse, som de som 25-årig ikke har nået at færdiggøre.

For at sikre kvaliteten og relevansen af undersøgelsens spørgsmål har VIVEs arbejdsproces inkluderet desk research af litteratur, en workshop med centrale videnspersoner og interessenter, en høringsrunde med Kommissionen for 2. generationsreformer og fokusgruppeinterview med unge i målgruppen.

En række af undersøgelsens analyser er gennemført med udgangspunkt i vignetter. Vignetter er korte beskrivelser af et scenarie omkring en ung, som vi har bedt respondenterne forholde sig til. Vignetter er gode til at identificere effekter af helt specifikke faktorer. Desuden har spørgeteknikken den fordel, at det abstrakte er gjort konkret for de unge.