Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med funktionsnedsættelser

Styrelsen for uddannelse og kvalitet, STUK, har bedt VIVE om at udvikle en metode til at afgrænse grupper af børn og unge med funktionsnedsættelser og følge deres uddannelsesresultater og -mønstre. Derudover er VIVE blevet bedt om at afdække eksempler på kommuners arbejde med at uddanne børn og unge med funktionsnedsættelser, herunder brug af inklusion og segregering på skolerne.

Ni grupper af børn med funktionsnedsættelser

VIVE har i denne undersøgelse identificeret ni grupper af børn og unge med funktionsnedsættelser. Det er gjort ved at bruge Landspatientregisterets diagnoser på funktionsnedsættelser, Danmarks Statistiks og ordblindebibliotek Notas registre. Det gør det muligt at skabe ny viden på området.

De ni grupper med typer af funktionsnedsættelse er:

• Funktionsnedsættelse knyttet til bevægeapparatet
• Sensorisk funktionsnedsættelse
• Adfærdsforstyrrelser
• Indlærings-, ord-, tal- og talevanskeligheder
• Udviklingsforstyrrelser
• Autismespektrumforstyrrelser
• Psykiske lidelser
• Multiple funktionsnedsættelser
• Indberettet med ordblindhed hos Nota

Til at afdække eksempler på arbejdet med børn og unge med funktionsnedsættelse har VIVE som del af undersøgelsen besøgt 7 kommuner, hvor der er udført interview med forvaltning, udvalgte folkeskoler og specialiserede skoletilbud. Resultaterne af disse besøg og brug af de ni grupper i et registerstudie kan opsummeres under følgende temaer:

Større fravær og lavere karakterer i grundskolen

Registerstudiet viser, at de ni grupper af unge med funktionsnedsættelser i højere grad fritages fra folkeskolens afgangseksamen (12 %) end unge uden funktionsnedsættelser (1 %). De opnår et lavere gennemsnit i dansk og matematik ved folkeskolens prøver og ved de nationale test, og de har i gennemsnit større fravær end unge uden funktionsnedsættelser.

Trives dårligere

Fordelingerne af svar fra en udvalgt del af de nationale trivselsmålinger viser, at børn og unge med funktionsnedsættelser trives dårligere end gruppen af børn og unge uden funktionsnedsættelser. Særligt grupperne af børn og unge med adfærds- og udviklingsforstyrrelser vurderer selv, at de trives dårligere end de resterende grupper. I forhold til om de unge føler, at de klarer sig godt fagligt i skolen, skiller gruppen af børn og unge med ordlindhed sig negativt ud i forhold til de andre grupper.

Specialtilbud er organiseret efter funktionsnedsættelse

De børn og unge, der kommer i specialklasser og på specialskoler, er især børn og unge diagnosticeret med udviklingsforstyrrelser, autismespektrumforstyrrelser og multiple funktionsnedsættelser.

Af casestudiet fremgår, at viften af kommunernes specialtilbud med få undtagelser er organiseret efter typer af funktionsnedsættelser. Undtagelsen er en geografisk organiseret tilbudsvifte med en mere blandet målgruppe, der dog er suppleret med en målgruppespecifik organisering til elever med autismespektrumsforstyrrelser. Derfor spiller en elevs specifikke funktionsnedsættelser eller diagnoser en rolle, når forvaltningsmedarbejdere og skoleledere skal træffe beslutning om, hvilket specialtilbud en elev skal visiteres til.

Organiseringen af specialskoler og -klasser

Specialskoler og -klasser med klart afgrænsede målgrupper har vide muligheder for at tilrettelægge en højt specialiseret og individuelt tilpasset form for støtte for elever med funktionsnedsættelser. Det skyldes ifølge casestudiet især det lavere antal elever og højere antal fagprofessionelle.

I casestudiet er en række skoler besøgt, og her gør lærere og pædagoger brug af en bred vifte af individuelt tilpassede hjælpemidler og strukturer i det pædagogiske arbejde med elever med funktionsnedsættelser, og med afgrænsningen af målgruppe er det muligt at anvende en høj grad af faglig specialisering. Den klassebaserede undervisning bliver heller ikke forstyrret, hvis der ikke indgår elever med meget forskelligartede behov.

Specialpædagogisk støtte i almenskolerne

Flere af casekommunerne har valgt at placere organiseringen af den specialpædagogiske støtte tættere på almenklasserne. Nogle kommuner vælger at placere stort set alle specialtilbud på almenskoler som specialafdelinger eller specialklasser. Det letter mulighederne for at organisere støtte på måder, så børn og unge med funktionsnedsættelser kan fortsætte med at være en del af almenfællesskabet, fx gennem fleksible forløb på tværs af almenskole og specialtilbud.

Mellemformer mellem almenskole og specialtilbud, såsom holdbaserede specialundervisningstilbud, rummer rige muligheder for at sammensætte fleksible støtteformer, og for at elever kan bibeholde en faglig og social tilknytning til almenskolen. Flere af disse mellemformer organiseres imidlertid typisk med mere blandede grupper af elever med særlige behov. Det kan give udfordringer i forhold til undervisningens faglige indhold og indlæringen.

En væsentlig andel af eleverne med funktionsnedsættelser modtager undervisning i almenklasserne. Skoleledere og fagprofessionelle peger i casestudiet på, at der i almenskolerne over de seneste år er foregået et stort udviklingsarbejde i organiseringer, didaktiske strategier og hjælpemidler, der er målrettet gruppen med funktionsnedsættelser. Støtteformerne er fx skærmede arbejdspladser, individuelt tilpassede hjælpemidler og en høj grad af faglig differentiering.

Sammenhæng mellem skoletilbud og uddannelse

Det skal understreges, at undersøgelsen ikke kan sige noget om de direkte årsags-virkningssammenhænge. Det er derfor ikke muligt at tolke resultaterne af registerstudiet således, at disse fund er et resultat af, at de pågældende børn og unge har været en del af et specialtilbud.

Med ovenstående forbehold in mente viser undersøgelsen, at børn og unge med funktionsnedsættelser i segregerede skoletilbud gennemgående klarer sig dårligere end børn og unge med funktionsnedsættelser i inkluderede tilbud: De har et lavere karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangseksamen, en større andel af fritagelser fra folkeskolens afgangseksamen og færre aflagte prøver pr. barn ved folkeskolens afgangsprøve. De har også en lavere andel, der påbegynder ungdomsuddannelser.

Overgang til ungdomsuddannelse for børn og unge med funktionsnedsættelser
Den registerbaserede undersøgelse viser, i hvilket omfang unge med en specifik funktionsnedsættelse påbegynder en ungdomsuddannelse:

• Unge diagnosticeret med psykisk lidelse, sensorisk funktionsnedsættelse og funktionsnedsættelse knyttet til bevægeapparatet har i højere grad end unge med andre funktionsnedsættelser påbegyndt en gymnasial ungdomsuddannelse.
• Unge med ordblindhed, adfærdsforstyrrelse eller indlæringsvanskeligheder påbegynder en erhvervsuddannelse i højere grad end de resterende grupper.
• Blandt unge med udviklingsforstyrrelser og multiple funktionsnedsættelser visiteres mange til en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Unge med funktionsnedsættelser er i gennemsnit trekvart år ældre, når de påbegynder en ungdomsuddannelse set i forhold til unge uden funktionsnedsættelse. Det er især unge med udviklingsforstyrrelser, der påbegynder en uddannelse senere i livet.

Metode

Undersøgelsen bygger på en stor registerbaseret undersøgelse af alle børn og unge i to kohorter. Derudover er der foretaget en case-undersøgelse i 7 kommuner, med interview med forvaltning, skole, ungdomsuddannelser, elever og forældre.