Uden relationer kommer vi ingen vegne

Som borgere i Danmark vokser vi op med et ideal om mennesket som et selvstændigt og frit individ. Alligevel anerkender de fleste, at mennesker grundlæggende har brug for andre mennesker for at leve og overleve. Dette er også blevet fremhævet af centrale omsorgsteoretikere, ligesom relationernes vigtighed fremhæves i Det Etiske Råds udtalelse og redegørelse for omsorg i sundhedsvæsenet, hvor omsorg defineres som ”relationer mellem mennesker”.

Formålet med denne rapport har derfor været at undersøge relationsarbejde som en fagligt funderet kernekompetence i ældreplejen i Danmark. Undersøgelsen er rekvireret af Videnscenter for Værdig Ældrepleje, Sundhedsstyrelsen.

Resultater

Rapportens resultater kan opsummeres således:

Et grundvilkår og en kernekompetence, det er svært at sætte ord på

Relationsarbejdet anses som et grundvilkår og en kernekompetence i ældreplejen. Samtidig opleves det som noget, det er svært at sætte ord på. Udførelsen af relationsarbejdet omtales som intuitiv og ubevidst, samtidig med at det beskrives som det mest centrale i det daglige arbejde. Alle, vi har talt med i forbindelse med vores undersøgelse, peger på, at der er brug for at anerkende og styrke fagligheden i relationsarbejdet.

Otte greb i relationsarbejdet

Selvom relationsarbejde er svært at definere entydigt, peger undersøgelsen på otte centrale greb, der indfanger, hvordan medarbejderne i praksis arbejder med og beskriver relationsarbejde. Disse greb er både mentale og fysiske og tager udgangspunkt i det, medarbejderne allerede gør, når de arbejder med relationer til borgerne.

Det drejer sig om:

• Menneskesyn
• Tilpasning til den enkelte borger
• Mundtlig kommunikation
• Kropslig kommunikation
• Fokus på borgerens selvbestemmelse
• Løbende observation
• Analyse og refleksion
• Arbejde med hjemlighed og fællesskab.

Rammebetingelser kan befordre eller begrænse relationsarbejdet

Undersøgelsen beskriver desuden væsentlige faktorer, som ifølge undersøgelsens informanter befordrer eller hæmmer det relationelle arbejde. Det drejer sig både om organisatoriske og sociale rammer, ligesom medarbejderens personlige baggrund også har indflydelse på arbejdet med relationer.

En åben og fleksibel tilgang til relationer, ikke en tjekliste

Det er vigtigt, at det relationelle arbejde både italesættes og styrkes som en fagligt funderet kerneopgave og kernekompetence. Samtidig er det vigtigt, at begreber om og arbejdet med relationer ikke defineres for smalt eller standardiseres, men forbliver åbent og fleksibelt. Det gør det muligt at tilpasse relationsarbejdet til den enkelte borger og situation og til forskellige fagprofessioner, kontekster og tilgange i ældreplejen.

Metode

Undersøgelsen er en kvalitativ undersøgelse baseret på afsøgning af udvalgt litteratur. Derudover har vi foretaget 10 semi-strukturerede interviews med centrale aktører samt fem etnografiske feltbesøg forskellige steder i landet. Under disse besøg har vi på tværs af hjemmepleje og plejehjem fulgt 10 medarbejdere i deres arbejdsdag og interviewet dem. Ligeledes har vi gennemført gruppeinterviews med 14 medarbejdere og 10 ledere.