Udfordringer i uddannelsessektoren i Grønland: finansiering og incitamenter

Grønlands regering Naalakkersuisut og aftalepartierne udtrykte i finanslovsaftalen for 2020 et ønske om at foretage en ekstern analyse af uddannelsesområdet – blandt andet for at sikre større sammenhæng mellem de økonomiske rammer og resultaterne på området.

Uddannelsessektoren har udfordringer på flere områder inden for ungdomsuddannelserne. Det gælder elevers færdigheder i hovedfagene i folkeskolen og variationerne mellem kommuner og byer/bygder. Det gælder en betydelig gruppe af unge, som ikke kommer i gang med en uddannelse. Og det gælder et stort frafald på ungdomsuddannelserne.

Den måde, skolerne på ungdomsuddannelsesområdet er finansieret på, kan muligvis påvirke deres aktivitet omkring uddannelsesforløbet, men skolerne er også underlagt vilkår, som de har vanskeligt ved at ændre.

Det retter fokus på finansieringen af skolerne på ungdomsuddannelsesområdet. Men også på folkeskolens og dermed kommunernes finansiering.

Naalakkersuisut med Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke (nu Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke) og Departementet for Finanser (nu Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender) har bedt VIVE foretage analysen på uddannelsesområdet.

Resultater

VIVE har ajourført de tidligere analyser af udfordringerne på uddannelsesområdet. Udfordringerne er velkendte og vurderes fortsat at være gældende.

VIVEs analyse fremlægger baggrund og indhold i det nuværende finansieringssystem – blandt andet det såkaldte holdtaxametersystem, hvor finansieringen blandt andet afhænger af, hvor mange ugers undervisning de enkelte uddannelsesinstitutionerne gennemfører. Systemet har længe været næsten fastlåst.

I analysen præsenterer vi tre mulige nye modeller for finansiering, der kan arbejdes videre med. Modellerne skal opfylde flere formål og principper. De skal både være fair og gennemskuelige i forhold til, hvordan midlerne fordeles, og de skal ikke mindst skabe gode incitamenter til at forstærke aktiviteter og resultater. Samtidig skal modellerne understøtte systemet med selvstændige skoler og bestyrelser.

Konkret opererer modellerne med fire elementer:

• Grundtilskud
• Socialt taxameter
• Undervisningstilskud
• Færdiggørelsestilskud.

Hvis én model skal implementeres, skal der træffes en række valg omkring vægtning af tilskudstyper og det datamateriale, der skal lægges til grund for de forskellige del-elementer. Der kan i den forbindelse arbejdes videre med en opdatering af de nuværende holdtaxametre.

Hvis man ønsker at indbygge incitamenter i bloktilskuddet fra Grønlands Selvstyre til kommunerne, skal man ligeledes overveje en række elementer og forudsætninger. Mulige virkninger af incitamenterne skal blandt andet ses i forhold til ønsket om at opretholde en klar ansvarsfordeling på området mellem regering og kommuner.

Anbefalinger

Det er Naalakkersuisut og Inatsisartut, som beslutter, hvorvidt der skal arbejdes videre med reviderede og målrettede taxametermodeller for ungdomsuddannelser, og om der skal ske ændringer i bloktilskudssystemet med de fordele og ulemper, der er. VIVE belyser alene mulighederne.

Vælger regeringen af arbejde videre med modellerne, henleder VIVE opmærksomheden på de elementer, der ud fra nogle på forhånd fastlagte principper kan indgå.

Vi skitserer en mulig fremgangsmåde for sådan en proces, primært for finansieringen af ungdomsuddannelserne. Der skal således opstilles et konkret datamateriale og ajourføres elementer fra det nuværende system.

VIVE anviser nogle veje til, hvordan dette kan foregå, og har til ren illustration foretaget et par ’prøveberegninger’ på én af modellerne.

Vi oplister også de kriterier omkring overvejelser om bloktilskudssystemet, som ifølge analysen er relevante. Endelig har vi nævnt nogle elementer i den nuværende finansiering af skolen Ado Lyngep Atuarfia.

Metode

VIVEs analyse bygger på en række datakilder. Det gælder litteratur om finansieringsforhold, redegørelser og notater. Der er anvendt et statistisk materiale fra Grønlands Statistik suppleret med blandt andet data fra finanslovene gennem en årrække. Vi har talt med en række personer i Naalakkersuisut, myndigheder og andre med kendskab til den grønlandske uddannelsessektor. Endelig er gennemført interviews med forstandere, rektorer og andre fra en stor del af skolerne på erhvervsuddannelses- og gymnasieområdet.