Udsatte unges inddragelse i kommunernes sagsbehandling

Tidligere undersøgelser peger på, at mange unge med en social sag i de danske kommuner ikke bliver hørt og inddraget i den kommunale sagsbehandling. Der findes imidlertid kun begrænset viden om, hvorvidt og hvor meget de udsatte unge selv oplever, at de bliver inddraget, når kommunerne træffer vigtige beslutninger om deres liv. Denne undersøgelse sætter fokus på de unges egne oplevelser af inddragelse. Undersøgelsen er finansieret af Egmont Fonden.

Mange unge føler sig godt inddraget

Undersøgelsen viser, at en stor del af de unge føler sig godt inddraget i sagsbehandlingen. De har en god relation til deres sagsbehandler, føler sig godt informerede om, hvad der skal ske i deres sag og oplever at have indflydelse. Der er dog også grupper af de unge, som oplever det modsatte. For eksempel er der cirka en fjerdedel af de unge, som oplever, at de ikke er med til at bestemme, hvad der skal tales om på møder med deres sagsbehandler.

Der en stor del af de unge, der svarer, at de ikke er blevet oplyst om deres rettigheder af deres sagsbehandler eller svarer ’ved ikke’ til spørgsmålene herom, ligesom der er en stor del, som ikke ved, hvad en handleplan er, eller som ikke oplever at blive inddraget i arbejdet med deres handleplan.

De mest sårbare føler sig mindst inddraget

Undersøgelsen viser, at unge, som trives dårligt psykisk, eller som har fået en psykiatrisk diagnose, føler sig mindre inddraget i sagsbehandlingen end de øvrige deltagere. Det samme gælder unge, der har et højt skolefravær, eller som modtager specialundervisning. Omvendt føler unge i familiepleje sig mere inddraget end unge, der er anbragt på institution. Unge på 12 og 13 år føler sig mindre inddraget end ældre unge, og piger føler sig lidt mindre inddraget end drenge.

Inspiration til kommuner

Undersøgelsens resultater kan danne baggrund for en drøftelse af, hvordan kommunerne og sagsbehandlerne kan tage højde for forskellene i de unges oplevelse af inddragelse. En høj udskiftning blandt sagsbehandlerne og begrænset tid til den enkelte sag kan gøre det svært at inddrage den unge, ligesom der kan være andre hensyn i sagen, som udgør en barriere for inddragelse. I nogle kommuner kan der måske være behov for at styrke det fælles mindset omkring inddragelse af unge og diskutere, hvordan inddragelsen vægtes i forhold til andre hensyn i sagsbehandlingen.

Metode

Konklusionerne bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 2.300 unge mellem 12 og 17 år, som enten er anbragt i familiepleje eller på institution, eller som har en kontaktperson som forebyggende foranstaltning. Der trækkes også på registerdata fra Danmarks Statistik om bl.a. de unges baggrund og skolegang.