Udviklingen i borgernes indkomst

Borgernes personlige indkomster udvikler sig forskelligt rundt om i landet. Indkomsterne udvikler sig også forskelligt for forskellige befolkningsgrupper afhængigt af eksempelvis køn, alder, uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvilken branche borgeren er beskæftiget indenfor. Ud over at dette kan have betydning for ligheden i borgernes indkomster og forbrugsmuligheder, så betyder det også, at kommunernes skattegrundlag udvikler sig forskelligt.

Holstebro, Herning, Silkeborg og Viborg Kommuner har bedt VIVE undersøge, hvordan borgernes personindkomster har udviklet sig på tværs af demografiske og socioøkonomiske befolkningsgrupper i de fire kommuner siden 2010. VIVE har også undersøgt, hvilken betydning ændringer i befolkningens sammensætning har for udviklingen i personindkomsterne i hver af de fire kommuner i forhold til tre andre kommuner i landsdelen (tilsammen kaldet 7-byerne) samt udviklingen på landsplan og i en ”kontrastkommune” fra vækstområdet omkring hovedstaden.

Midt- og vestjyske byer følger samlet set udviklingen på landsplan

Undersøgelsen viser, borgernes gennemsnitlige personindkomster i de midt- og vestjyske ”7-byer” samlet set følger udviklingen på landsplan, men at der er væsentlig forskel på tværs af de enkelte 7-byer og på tværs af landet. Når de gennemsnitlige personindkomster stiger mere for borgerne i nogle kommuner end i andre, kan det enten skyldes, at sammensætningen af borgerne udvikler sig forskelligt, og/eller tilskrives ændrede indkomster for de enkelte grupper af borgere.

Ulighed mellem kommuner påvirkes af antal pensionister og studerende

Vi finder, at det i højere grad er ændringer i befolkningens sammensætning, der bidrager til at forklare forskelle i indkomstudviklingen på tværs af kommuner, end det er forskelle i indkomstudviklingen for de enkelte befolkningsgrupper. Vi ser, at indkomstudviklingen især påvirkes af forskydninger i, hvor stor en del af befolkningen der er pensionister eller studerende, og hvordan uddannelsesprofilen for den erhvervsaktive del af befolkningen ændrer sig i retning af relativt flere borgere med videregående uddannelser og relativt færre med en faglært eller ufaglært baggrund.

 

Det betyder med andre ord mere for den samlede indkomstudvikling i kommunerne, hvor stor vækst der er i antallet af borgere med lang videregående uddannelse og andre borgere i den øvre ende af indkomstspektret, end at indkomstniveauet stiger relativt mere for borgerne i den øvre end den nedre del af indkomstspektret.

Stigende ulighed blandt borgerne drives af ændringer i befolkningens sammensætning

Undersøgelsen viser også, at uligheden i borgernes personindkomster inden for de enkelte kommuner er stigende. Det gælder især i de kommuner, der har haft en relativ stor tilvækst af borgere i den øvre ende af indkomstspektret, og samtidig har fået flere studerende, pensionister og andre i den nedre ende af indkomstspektret. Denne stigende ulighed, som vi både finder internt i de enkelte kommuner og på landsplan, er dermed på samme måde som forskellene mellem kommunerne i højere grad drevet af ændringer i befolkningens sammensætning end af forskelle i indkomstudviklingen inden for forskellige brancher, aldersgrupper, uddannelsesgrupper mv.

Metode

Konklusionerne er draget på baggrund af en statistisk analyse af registerdata fra Danmarks Statistik, der gør det muligt at følge hver enkelt borger år for år. Analysen bygger på individuelle oplysninger om indkomst, køn, alder, familiestatus, uddannelse, beskæftigelse, branche mv. for alle 18+-årige indbyggere i ”7-byerne” i Holstebro, Herning, Silkeborg, Viborg, Skive, Horsens og Randers Kommuner samt i Lyngby-Taarbæk Kommune årligt i perioden 2010-2018. Herudover indgår der for samme periode en tilfældig udvalgt stikprøve på 10 procent af alle 18+-årige borgere i hele landet.

Ud over en deskriptiv analyse af udviklingen i borgernes indkomster anvendes en såkaldt ”dekomponeringsmetode”. Denne statistiske metode gør det muligt at splitte forklaringerne på indkomstudviklingen op i to hovedkomponenter:

• Ændringer i befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning
• Ændringer i indkomsten inden for de enkelte demografiske og socioøkonomiske befolkningsgrupper.

Den første forklaring kan eksempelvis dække over, at befolkningens sammensætning ændrer sig, så der fx kommer flere unge, flere ældre eller flere arbejdsløse, eller at der sker forskydninger med hensyn til, hvilken sektor den erhvervsaktive del af befolkningen er beskæftiget i – og inden for hvilke brancher.

Den anden forklaring kan eksempelvis dække over, at de unges eller de ældres indkomst ikke er den samme i dag som for ti år siden, at indkomsten stiger mere for borgere med videregående uddannelse end for borgere med kortere uddannelse, og/eller at indkomsten inden for nogle brancher udvikler sig mindre positivt end inden for andre brancher.