Uncertain occupational expectations at age 19 and later educational and labour market outcomes

Mange danske unge har ikke en klar forventning til, hvad de kommer til at arbejde med i fremtiden. Den nyeste PISA-undersøgelse fra 2018 viser, at det drejer sig om over en tredjedel af de 15-årige.

Unges forventninger til fremtiden har indflydelse på deres adfærd og valg i overgangen til voksenlivet. Denne artikel viser sammen med tidligere studier, at uklare forventninger til fremtiden har en negativ indflydelse på den fremtidige tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.

Artiklen tager teoretisk udgangspunkt i human kapitel og tanken om, at det både kræver kognitive og non-kognitive færdigheder at kunne formulere forventninger til et fremtidigt job. I artiklen undersøger vi 19-åriges forventninger til deres fremtidige karriere og arbejde. Netop denne aldersgruppe er relevant, da de fleste i den alder allerede har skullet træffe nogle af de første valg om uddannelse og derfor har haft lejlighed til at forholde sig til deres fremtidige job.  

Undersøgelsen anvender data fra PISA 2000, en opfølgende spørgeskemaundersøgelse med de samme respondenter i 2004 og registerdata fra årene 2004 til 2014.

Sikre forventninger har positiv indflydelse

Artiklen viser, at de 19-årige, der har usikre forventninger til deres fremtidige arbejde, opnår en lavere grad af uddannelse sammenlignet med unge med sikre forventninger. De usikre unge modtager også i højere grad indkomstoverførsler (SU undtaget) fra de er 19 til 30 år.

Konkret øger sikre jobforventninger i gennemsnit den unges uddannelsesår med 0,37 år og reducerer antallet af ufuldendte uddannelsesforløb med 0,13 forløb. Desuden har en ung med sikre jobforventninger 9 procentpoint større sandsynlighed for at være i beskæftigelse i januar, det år de fylder 30, sammenlignet med de unge, der har usikre jobforventninger. De sikre unge tjener som 29-årige i gennemsnit 23 procent mere end dem, der som 19-årige havde usikre jobforventninger. Og så har de i gennemsnit 12,4 færre uger på offentlig forsørgelse.

Køn og baggrund har betydning

Mænd bliver tilsyneladende mere påvirkede af deres usikkerhed om fremtiden, idet sammenhængen mellem jobforventning og de senere resultater hovedsageligt ses hos mænd. Samme resultat ses på tværs af køn hos unge fra lavere socioøkonomiske lag.

Manglende målrettethed kan være baggrund for usikkerhed

Usikre forventninger til job i fremtiden kan bunde i flere ting. Vores artikel tyder på, at det hovedsageligt bunder i en form for manglende målrettethed. En lavere grad af målrettethed for uddannelse og karriere i ungdomsårene, som siden fører til de mere negative konsekvenser for uddannelse og arbejdsmarkedsdeltagelse.

Skab kendskab til muligheder

Flere ting kan sandsynligvis have gavnlig effekt på de unges karrierevalg og dermed deres fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet. Eksempelvis kan karrierevejledning og information om uddannelses- og beskæftigelsesmæssige muligheder samt praktik og virksomhedsbesøg i skoleforløbet være med til at afklare den unges jobforventninger. Dette ville særligt være gavnligt for unge mænd og unge fra lavere socioøkonomiske lag.