Kontakt
Alkohol er til stadighed en væsentlig faktor i mange trafikulykker, og hvert år forårsager spirituskørsel alvorlige ulykker og dødsfald i Danmark. En stor del af ulykkerne hænger sammen med skadeligt forbrug af alkohol og gentagne episoder af spirituskørsel hos føreren af bilen. Dette kan forebygges, hvis flere kommer i behandling for deres skadelige alkoholforbrug, men det kan være svært at rekruttere borgere sigtet for spirituskørsel til behandling.
Borgere, som er sigtet og/eller dømt for spritbilisme, kan modtage gratis alkoholbehandling på samme måde, som alle andre borgere med behov for behandling af deres forbrug. I nogle tilfælde vil behandlingen være en del af dommen, mens mange aldrig opsøger eller kommer i behandling for alkoholisme til trods for et egentlig behov. Det betyder, at der er en væsentlig fare for, at de vil gentage spirituskørslen.
Denne undersøgelse belyser mulighederne for at styrke behandlingstilbuddene til borgere, der er sigtet for spirituskørsel. Rapporten afdækker de eksisterende behandlingsmuligheder med særligt fokus på at belyse gode erfaringer med rekruttering af målgruppen, som kan danne grundlag for at styrke den fremtidige rekrutterings- og behandlingsindsats på området.
Rapporten er finansieret af Sundhedsstyrelsen og Transportministeriet og udspringer af Færdselssikkerhedskommisionens handlingsplan for 2021-2030, der har fokus på, at personer sigtet for spirituskørsel med behov for alkoholbehandling sikres et relevant tilbud om behandling.
Resultater
Ikke behov for specialiserede behandlingstilbud
I Danmark eksisterer der ikke specialiserede alkoholbehandlingstilbud til borgere, som sigtes og eventuelt dømmes for spirituskørsel – og resultaterne fra undersøgelsen peger heller ikke på, at der er et behov for specialiserede tilbud til denne målgruppe. Behandlere oplever de nuværende tilbud (kommunal og privat rusmiddelbehandling samt Regionernes alkohol, narko og trafikkurser, ANT) som relevante og fleksible med hensyn til både metoder og intensitet.
Potentiale for bedre rekruttering og mere tværsektorielt samarbejde
Der er potentiale til at styrke rekrutteringen til alkoholbehandling, da målgruppen – særligt på grund af frygten for stigmatisering – kan have modstand mod behandling. I denne forbindelse peger rapporten på et potentiale i at styrke det tværsektorielle samarbejde – primært mellem politiet og behandlingsstederne, hvor det opsøgende og forebyggende arbejde fortsat kan styrkes. Dette samarbejde er afgørende, fordi politiet i forbindelse med sigtelsen kan anbefale behandling. Øvrige tværsektorielle samarbejder kan øges ved for eksempel at tænke arbejdsmarkedet og det brede sundhedsvæsen ind i samarbejdet med behandlingscentrene, sådan at borgerne støttes til behandling fra flere vinkler. Undersøgelsen fremhæver også, at en uformel og kravfri tilgang til behandling samt fortsat fokus på at minimere ventetid til deltagelse i alkohol, narko og trafikkurserne potentielt kan styrke behandlingsgrundlaget.
Metode
Rapportens datagrundlag er en desk research-baseret kortlægning af kommunale alkoholbehandlingstilbud i samtlige 98 kommuner, som er sket på baggrund af en gennemgang af kommunale hjemmesider med behandlingstilbud til målgruppen. Derudover er undersøgelsen baseret på strukturerede telefoninterviews med kommunale ledere, centerledere og alkoholbehandlere fra 13 udvalgte kommuner, som dækker alle fem danske regioner og både omfatter kommuner med lav og høj grad af urbanitet. Dertil kommer et semi-struktureret interview med en koordinator af alkoholbehandling til indsatte samt et fokusgruppeinterview med fem regionale koordinatorer fra alkohol, narko og trafikkurserne (ANT). Der er ligeledes gennemført kvalitative telefoninterviews med fire borgere, som er dømt for spirituskørsel med forskellige erfaringer med alkoholbehandling. I alt er 24 personer interviewet til undersøgelsen.
LÆS MERE
FIAT - forebyggende indsatser mod alkohol i trafikken, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet 2022.
Om denne udgivelse
Sundhedsstyrelsen
- Nyhed
Kursus i sundhedsøkonomi oktober 2023
- Nyhed
Vægtstatus og trivsel hos børn og unge
- Rapport
Kvinder på krisecenter for æresrelaterede konflikter er ekstra udsatte
- Nyhed
Hvem er de pårørende i Danmark? En kortlægning af danske pårørendes opgaver, trivsel og behov.
- Kommunetal
Sygefraværet i kommunerne er på himmelflugt
- Rapport
Sådan kan socialfaglige medarbejdere integreres i skole og dagtilbud for at forebygge mistrivsel blandt børn og unge
- Nyhed
Workshop on “Soldiers - Recruitment, training, combat exposure, deployments and returning to civilian life”
- Nyhed
Webinar: Brug tryghedsskabende velfærdsteknologi sikkert i arbejdet med borgere med demens
- Nyhed
Indsats i Esbjerg får otte ud af ti deltagere i fritidsjob
- Undersøgelse i gang
Hvordan oplever SOSU-elever og SOSU-medarbejdere med migrantbaggrund arbejdet i ældreplejen?