Understøttelse og udvikling af det frivillige sociale arbejde

Baggrund

I Danmark har det offentlige og civilsamfundet i mange år spillet en nøglerolle i understøttelse og udvikling af den frivillige sektor. Med baggrund i ’frivilligpakken’ i Satspuljeaftalen for Social- og Indenrigsområdet 2016-19 har VIVE og RUC undersøgt, hvordan offentligt støttede nationale tværgående aktører aktuelt kan bidrage til at udvikle og understøtte det frivillige sociale område. Det drejer sig om følgende fem aktører: Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Fonden for Socialt Ansvar, Frivilligrådet, FriSe (Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark) og Socialstyrelsen.

Undersøgelsen er gennemført for Socialstyrelsen og Børne og Socialministeriet og besvarer følgende tre underspørgsmål:

1. Hvilke udviklingstendenser og udfordringer er centrale for udvikling og understøttelse af det frivillige sociale arbejde?
2. Med hvilke virkemidler og metoder understøtter tværgående nationale aktører det frivillige sociale arbejde?
3. Hvor er der behov for kontinuitet og forandring i virkemidler og metoder hos de offentligt støttede tværgående nationale aktører?

Konklusion

Undersøgelsen viser, at der er både behov for både kontinuitet og forandring i den måde de statslige aktører understøtter og udvikler det frivillige sociale arbejde. Dette bør ske med baggrund i tre overordnede hensyn:

1. At understøtte den mangfoldighed af frivillige sociale aktører, der i dag findes på feltet.
2. At understøtte de frivillige sociale aktørers styringsmæssige vilkår og deres håndtering af dem.
3. At understøtte kapacitetsopbygning hos de frivillige sociale aktører.

1)    Sikre mangfoldighed

Den frivillige sociale verden skal imødekomme en mangfoldighed af menneskers engagement og behov. For at sikre denne pluralisme er der behov for, at de nationale aktører i højere grad understøtter varierende organiseringsformer og borgernes forskellige engagement. Mangfoldigheden er derfor en væsentlig del af den frivillige sociale sektor. Det frivillige sociale arbejde har typisk to hovedfunktioner. For det første er der den inkluderende funktion, der modvirker sociale forskelle i samfundet. For det andet er der den demokratiske funktion, der medierer mellem borgerne og staten. Undersøgelsen viser, at begge funktioner er under pres.

2)    Understøtte styringsmæssige rammevilkår

Den midlertidige finansieringsstruktur sætter frivillige sociale aktører under pres, da både staten og fonde stiller krav om, at foreningerne opfylder bestemte mål, leverer dokumentation og måler på effekten. De omfattende procedurer favoriserer de store frivillige sociale aktører, der er mere professionaliserede og har flere kræfter at spille med.

Der er derfor et behov for, at de fem nationale aktører styrker de små og mellemstore frivillige sociale aktører og de organiseringer, der har fokus på aktiviteter og deltagelse fremfor på specifikke mål og målgrupper. Denne understøttelse bør have et fokus på, hvordan foreningerne både kan arbejde med at leve op til de formelle krav og samtidig sikre demokratisk deltagelse og indflydelse for varierede grupper af borgere. Sidst, men ikke mindst, har de frivillige foreninger brug for støtte til lokal tilpasning og styrkelse af lokalt engagement, som ofte bliver udfordret af de styringsmæssige rammevilkår og krav fra finansieringskilder.

3) Understøtte kapacitetsopbygning

Det frivillige engagement er i stigende omfang præget af ad hoc-engagement og mere løs tilknytning, også uden om de traditionelle foreningsstrukturer. Det gør det vanskeligt for foreningerne at rekruttere stabile frivillige til bl.a. bestyrelsesposter og at rumme nye former frivillige i de eksisterende strukturer. Desuden har mange foreninger udfordringer med at inkludere socialt udsatte som ligeværdige deltagere i frivilligmiljøet frem for som modtagere af indsatser.

Flere foreninger efterspørger desuden en styrkelse af lokale netværk, så de kan hente inspiration hos andre lignende foreninger og andre lokale aktører. Undersøgelsen påpeger også en stigende tendens til mere tværsektorielt samarbejde, særligt med kommunerne. De fem nationale aktører har allerede fokus på at understøtte disse samarbejder, men både kommuner og frivillige sociale aktører udtrykker stor usikkerhed og efterspørger mere understøttelse.

Metode

Undersøgelsen er gennemført af VIVE og RUC i perioden november 2016 til januar 2018 ved hjælp af et fokuseret litteraturstudie, en kvalitativ interviewundersøgelse blandt 75 informanter samt desk research og dokumentstudie.

Litteraturstudiet etablerer en national og international forståelsesramme, der kan perspektivere og informere undersøgelsens centrale spørgsmål. Der er stort sammenfald mellem de udviklingstræk og udfordringer, der fremhæves af henholdsvis undersøgelsens informanter og litteraturstudiet, hvilket styrker undersøgelsens konklusioner.

Undersøgelsens informanter er strategisk udvalgte og repræsenterer et bredt udsnit af forskellige typer af frivillige sociale aktører, kommuner, fonde, private virksomheder, frivilligcentre, de fem nationale offentligt støttede aktører og forskere. Informanterne har bidraget i både gruppeinterview, enkeltinterview og i valideringsseminarer.

Desk research og dokumentstudie har bestået i kortlægning af hjemmesider, de fem nationale offentligt støttede aktørers virkemidler, rapporter og formidling af viden og interesser i øvrigt.