Værdibaseret Sundhed i Rigshospitalets Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionssygdomme

I 2017 igangsatte det tidligere Hjertecenter på Rigshospitalet (nu: Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionssygdomme) et forsøg med Værdibaseret Sundhed (VBS). Centret skulle eksperimentere med at arbejde under en ændret økonomisk styringsramme og var i perioden 2017-2019 fritaget fra takststyring. I stedet var de underlagt et fast rammebudget, og skulle inden for denne ramme søge at øge den faglige kvalitet med udgangspunkt i patientnære kvalitetsmål, forbedret sammenhæng i patientforløbet, øget patienttilfredshed, styrket patientinddragelse og effektiv ressourceudnyttelse.

I projektperioden etablerede centret en fælles enhed for patienter med sygdomme i hjerteklapperne og udviklede visitationen af patienter på tværs af centrets kardiologiske og hjertekirurgiske afdelinger. Desuden har centrets hjerteambulatorium arbejdet med behovsstyret planlægning, hvor patienterne indsender kliniske data via en app, og Daghospitalet har indført en afklarende samtale for patienter med hjerterytmeforstyrrelse.   

Ændret økonomisk styringsramme medførte ikke ændret handlerum

VIVEs evaluering viser, at skiftet fra takststyring til rammebudget ikke i sig selv har bidraget til en oplevelse af et markant anderledes på ledelsesniveau (centerledelse, afdelingsledelse og teamledelse), bl.a. fordi centrets omverden fortsat var takststyret. De øvrige niveauer i organisationen har oplevet et fortsat stort pres på at levere et højt aktivitetsniveau på grund af andre samtidige styringskrav. VBS-projektet har dog givet et momentum til at understøtte to forandringsprojekter, der skulle styrke patientinddragelse og understøtte bedre behandlingsvalg.

Som en del af forsøget med en ny styringsramme udviklede og gennemførte centret spørgeskemaundersøgelser af patienternes oplevelse af inddragelse, og centret startede et pilotprojekt om indsamling af patientrapporterede data (PRO-data). Endelig definerede centret også alternative styringsmål. Disse styringsmål kom dog ikke i brug, idet implementeringen af Sundhedsplatformen gav udfordringer med at trække de nødvendige data. Derfor har ledere og personale i centret ved VBS-projektets afslutning efterspurgt styringsmål, som kan erstatte eller supplere aktivitetsmål, og som opleves som fagligt meningsfulde samt forpligter både på klinisk, administrativt og politisk niveau.

Styrket visitation og dialog gav bedre beslutninger

Ledere og personale i centret vurderer, at initiativerne til at styrke visitation og dialog med patienter om behandlingsvalg har bidraget til mere kvalificerede behandlingsvalg, inddragelse af patienters præferencer og oplevelsen af at levere ydelser på et højt fagligt niveau.   

Undersøgelsen viser dog også, at ønsket om styrket patientinddragelse i nogle tilfælde førte til en diskussion af balancen mellem patientinddragelse og faglige vurderinger. Forudsætningen for, at det kliniske personale oplevede patientinddragelse som meningsfuldt, var, at de fortsat oplevede, at der både var plads til en faglig vurdering, og at det kunne bidrage til patienters individuelle behandlingsvalg.

Markant organisationsændring ikke fuldt implementeret

Den nyetablerede enhed for patienter med sygdomme i hjerteklappen var en organisationsændring med betydning både for ledelsesstruktur, arbejdsgange og samarbejdsrelationer og var ved projektets afslutning endnu ikke fuldt implementeret. Derfor var der en oplevelse af, at de potentielle faglige gevinster ikke var fuldt ud.

Metode

Undersøgelsen er baseret på interview gennemført over tre omgange undervejs i projektperioden. I interviewene deltog centerledelsen, afdelingsledere, teamledere og personale i Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionssygdomme. Der er også foretaget observationer af workshops gennemført i centret, patientsamtaler introduceret som en del af VBS-projektet og af arbejdsgange, fysiske rammer og organisering i den nyetablerede hjerteklapenhed. Disse interview har bidraget til at beskrive udviklingen i VBS-projektet, ledere og medarbejderes vurdering af forskellige forandringsprocesser, og hvordan de oplever at være blevet påvirket af den ændrede økonomiske styringsramme, samt hvordan de oplever udbytte og konsekvenser af VBS-projektets delelementer. Der er også gjort brug af udvalgte data om centrets aktivitet som supplement til ledere og personales vurderinger af, hvordan VBS-projektet har medført forandringer.