Udligningssystemet er en væsentlig faktor for Lejre Kommunes økonomi og finansieringsmuligheder.

VIVEs rapport præsenterer centrale forhold i udligningssystemet og sammenholder udligningen med udviklingen på serviceområderne i Lejre Kommune.

Lejre Kommune bidrager samlet set med omkring 200 millioner kroner til udligningssystemet. Udligningssystemet fordeler midler mellem kommuner. Hensigten er at mindske forskelle mellem økonomisk stærke kommuner og kommuner, der er udfordret økonomisk.

Udgangspunktet er de skatter, som kommunens borgere betaler, og kommunens udgifter til services til borgere. Jo højere indtægt borgerne har, jo større indtægter får kommunen fra skatter. Jo flere ældre og børn, der er i en kommune, jo større udgifter har kommunen omvendt til services som daginstitutioner og ældrepleje.

Omkostninger i kommunen afhænger også af befolkningens socioøkonomiske sammensætning, blandt andet deres uddannelse, arbejde, boligsituation og forventede levetid.

Borgerne i Lejre Kommune tjener mere end borgerne i en del andre kommuner. Samtidig har borgerne ofte lange uddannelser og er ofte i beskæftigelse. Derfor er Lejre Kommune en betydelig bidragsyder til udligningssystemet.

Enkelte særordninger giver dog Lejre Kommune en beskeden gevinst. Det skyldes blandt andet, at kommunen har færre indtægter fra selskabsskat end en del andre kommuner, og at kommunen modtager tilskud til udsatte hovedstadskommuner.

Roskilde, Vallensbæk, Hillerød og Solrød Kommuner er placeret på tilsvarende måde i udligningssystemet. Også omegnskommuner til Aarhus (bl.a. Favrskov, Silkeborg og Skanderborg) har en del lighedspunkter med Lejre Kommune.

Metode

Rapporten er skrevet på baggrund af materiale udgivet og udmeldt fra udligningsmyndighederne samt forskellige regelsæt, der fastlægger tilskuds- og udligningssystemet og disses forarbejder. Hertil kommer egne statistiske analyser på dette grundlag. Endvidere anvendes beregnede nøgletal for blandt andet enhedsudgifter på tilgængeligt regnskabsmateriale og befolkningsdata – fortrinsvis fra Danmarks Statistik.

Valg af handicapbegreber gør stor forskel - også i forskning

Om denne udgivelse