Vedholdenhed: Små skridt af stor betydning

Nogle unge kommer hverken i gang med en uddannelse eller job. De har oplevet mange nederlag i livet, og det giver dem svære udgangspunkter for at leve selvstændige, trygge og meningsfulde liv.

Unge med kant Hovedstaden har søgt at hjælpe de mest udsatte unge til at opnå selvforsørgelse og et liv, som de ønsker sig. Projektet har blandt andet lavet særligt tilrettelagte forløb for den enkelte unge og arbejdet på at styrke samarbejdet på tværs af en række aktører.

Erfaringer fra projektet kan være nyttige for både fagprofessionelle og ledere, der arbejder med udsatte unge. VIVE har gennemført en formativ evaluering af Unge med kant Hovedstaden, evalueringen er bestilt og finansieret af Evalueringen er finansieret af Enhed for Uddannelse- og Erhvervsvejledning (EUK) under Kommunernes Landsforening.

Støtte fra fagprofessionelle, når selvtilliden fejler

De unge mangler strategier til at håndtere, hvad der udefra kan virke som små udfordringer, og de mangler tillid både til sig selv og til andre. De unge oplever at vakle, også selvom de er kommet i gang med en uddannelse eller et praktikforløb. Nogle kan blive fristet af kriminalitet, til at købe ting, de ikke har råd til, eller til at genstarte et misbrug af stoffer. Derfor er det vigtigt, at fagprofessionelle omkring dem er opsøgende og insisterende i at skabe kontakt og holde ved – også når den unge synes at være godt på vej, så de kan støtte og motivere, når selvtilliden er under pres. Vedholdenhed hos de fagprofessionelle virker for de unge. 

Fem faktorer er særligt vigtige for de unge i vejen mod uddannelse eller arbejde.

• At have personlig kontakt og kontinuitet
• At prøve sig selv af – i nye aktiviteter eller praktikforløb
• At få vedholdende støtte, når de vakler, og når de er klar
• At være del af et fællesskab
• At have balance mellem pres og åbenhed.

Kædeansvar og progressionsmåling

Der har været sat mange indsatser i værk for udsatte unge før. Unge med kant Hovedstaden repræsenterer dog en ny tilgang, særligt i forhold til to områder: Et kædeansvar i samarbejdet om den enkelte unge og en fælles taksonomi for ungeprogression.

Det har været et styrende princip, at parter omkring de unge gensidigt har skullet forpligte hinanden på at gøre, hvad der giver mening i forhold til den enkelte unge, så en part ikke slipper ansvaret for en ung, førend ansvaret er løftet af en anden part. Konkret har parterne lavet samarbejdsmodeller og samarbejdsaftaler omkring de unge.

Unge med kant Hovedstaden har målt de unges progression på en mere findelt måde, end man normalt gør. Derved bliver progression, som ellers ikke bliver set, tydeligere. Nogle projektdeltagere vurderer, at taksonomien både tjener organisatoriske og faglige mål ved at tilvejebringe et fælles sprog om progression. Det er dog et krævende registreringsarbejde.

Metode

I Unge med kant Hovedstaden er der ikke en fælles programteori eller en bestemt indsats. Derfor er det ikke muligt at lave en såkaldt virkningsevaluering. Man kan ikke meningsfuldt sammenligne de unges progression med ”typiske forløb for samme målgruppe med samme udfordringer og under samme vilkår”, eller anslå, hvor mange af de unge der alligevel – uden de mange ressourcer, men under de samme rammebetingelser – ville have oplevet en stabil progression. Sigtet i denne formative evaluering har i stedet været at opsamle erfaringer fra deltagere i projektet, både blandt fagprofessionelle og blandt de unge.

Datamaterialet består af kvalitative analyser af fokusgruppediskussioner med fagprofessionelle om deres erfaringer i projektet. Vi har desuden foretaget kvantitative analyser af et unikt nyt datasæt baseret på de fagprofessionelles hyppige vurderinger af den enkelte unges forløb. Endelig har vi foretaget kvalitative analyser af dybdegående interviews med 21 unge, foretaget op til tre gange undervejs i projektet.