Baggrund

Bilister, som har fået en betinget eller ubetinget frakendelse af deres kørekort eller et kørselsforbud på grund af kørsel i påvirket eller svækket tilstand, skal ifølge Færdselsloven gennemføre et ANT-kursus, før de kan generhverve deres kørekort. ANT-kurser udbydes af alle landets regioner. Kurserne følger en fast undervisningsplan fordelt over fire lektioner af tre timers varighed. Undervisningsplanen for ANT-kurser er omfattende og skal dække en bred målgruppe med hensyn til alder, årsag til frakendelse, og de betingelser, kursisterne har fået frakendt førerretten på.

De fem regioner har på baggrund af et ønske fra Styregruppen for ANT-kurser (Alkohol-, Narko- og Trafikkurser) bedt VIVE foretage en evaluering af ANT-kurserne. Hensigten med evalueringen er, at den skal give et solidt grundlag for at iværksætte en revidering af undervisningsplanen med henblik på at optimere kursusindhold og -materiale i forhold til kursets målgruppe samt kursets holdnings- og adfærdsændrende sigte.

VIVE har haft til opgave at levere viden, der kan danne afsæt for denne revidering af undervisningsplanen og dets materialer ved at besvare følgende delformål:

Der er formuleret seks delformål af opdragsgiver:

skitsere holdninger og kultur omkring kørsel i påvirket tilstand i dansk kontekst, så kurserne holdes ajour med samfundsudviklingen (afrapporteret i en selvstændig delrapport)
beskrive deltagerpopulationen
afdække udvalgte aktørers forventninger og krav til ANT-kurserne
skitsere pædagogiske metoder fra lignede holdnings- og adfærdsændrende kurser som afsæt for eventuel justering af anvendte metoder i ANT-kurserne
afdække underviser- og kursisterfaringer med kursernes indhold, opbygning og metoder/pædagogik
give en række anbefalinger til relevante områder for revidering af undervisningsplan og -materiale.

Konklusion/resultater

De deskriptive opgørelser af undervisningshold, kursister og deres tilfredshed viser, at det samlede antal kursister i 2016 var 4.780 versus 5.090 kursister i 2009, hvor der var flest kursister. I alle årene (2009-2016) har der været en overvægt af mænd på ANT-kurserne. De 25-44-årige kursister udgør tilsammen mere end 1/3 af alle kursister uanset årstal og region.

Langt den overvejende del af kursisterne har fået en frakendelse som følge af spirituskørsel, og ubetinget frakendelse af kørekortet er den hyppigst forekommende frakendelsestype. Hovedparten af kursisterne, der er dømt for spirituskørsel, angiver, at de var klar over, at de kørte spirituskørsel. Mere end halvdelen af dem angiver, at de ikke tidligere har kørt spirituskørsel. Cirka 40 pct. af dem angiver, at de ved sigtelsen kørte med en promille på 0,5-1,20.

En overvejende del af kursisterne, der er dømt for narkotikakørsel, er klar over, at de kørte narkotikakørsel i forbindelse med, at de blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven – mere end 60 pct. angiver, at de kørte under påvirkning af hash.

Langt den overvejende del af kursisterne har – uanset region – været tilfredse eller meget tilfredse med såvel kursusmaterialet, undervisernes evne til at formidle og skabe læring som med det samlede kursusforløb. Tilfredsheden med kursusmaterialet er generelt mindre end tilfredsheden med underviserne og kursusforløbet. Det fremgår også, at langt de fleste har fået ny viden på kurserne.

Interview med udvalgte aktører med forskellige snitflader til ANT-kurserne viser, at ANT-kurserne overvejende opleves som gode, da de opleves at mindske kørsel i påvirket tilstand, og fordi underviserne gør et godt stykke arbejde inden for de givne rammer.

Aktørerne forventer af kurserne, at 1) de skal leve op til krav i lovgivningen, 2) der skal være ensartethed i kurserne på tværs af regionerne, og 3) kurserne skal understøtte færdselssikkerheden og forebygge, at kursisterne kører i påvirket og/eller svækket tilstand igen. Til det videre arbejde med revidering af undervisningsplanen peger de på, 1) at ændre vægtningen mellem færdselslovens bestemmelser/promillegrænser og arbejdet med kursisternes holdninger og adfærd, så den er mere ligelig, 2) at få målrettet og dermed differentieret undervisningen i forhold til de forskellige målgrupper, som kurserne rummer, og 3) en vurdering af, hvorvidt tidspunktet for, hvornår kursisterne kan begynde på kurset, er optimalt.

Litteraturgennemgangen af den foreliggende viden om metoder og pædagogik fra lignede holdnings- og adfærdsændrende kurser peger på, at der er mange fællestræk mellem ANT-kurser og livsstilkurser på sundhedsområdet, inden for patientuddannelser og kriminalforsorgens kurser i følelseshåndtering og kommunikation. ANT-kurserne kan således karakteriseres som adfærdsmodificerende (de indgår som en del af en straf) og som deltagelsesorienterede (underviserne søger i høj grad at engagere kursisterne med henblik på holdnings- og adfærdsændringer). ANT-kurserne har herudover en standardiseret manualbaseret tilgang, som både giver plads til og understøtter arbejdet med kursisternes involvering og engagement. Idet kurserne indgår som en del af en straf, er erfaringerne fra Kriminalforsorgen, at det er vigtigt at arbejde med modstand blandt kursusdeltagerne.

Interview med undervisere: Underviserne er overvejende socialpædagoger, socialrådgivere og misbrugsbehandlere. For dem er det et grundvilkår at arbejde med den modstand, som de ofte oplever fra kursisterne på ANT-kurserne.

Underviserne vurderer, at kursisterne på ANT-kurser overvejende er mænd med frakendelser for kørsel i spirituspåvirket tilstand, men at der er store lokale forskelle mellem land og by i forhold til sammensætningen af ANT-kursisterne. Det er en kompleksitet, som underviserne finder interessant, og de har derfor ikke ønske om at opdele holdene (fx alkohol/narkotika).

Underviserne oplever, at der blandt kursisterne i de senere år er sket en ændring i holdningen til kørsel i påvirket tilstand, at de ofte skammer sig over deres handling, der har ført til dom, og dernæst at de generelt får et større udbytte af kurserne, end de forventer.

Underviserne anvender en deltagelsesorienteret undervisning, som de tilpasser de enkelte hold, og de anvender forskellige gruppearbejder eller øvelser, som er afhængige af gruppedynamikken. De tilpasser undervisningsstil og kursusmaterialer til undervisningen, således det passer bedst til undervisningsplanen. Underviserne justerer dermed på indholdet i undervisningen efter en konkret vurdering fra hold til hold.

Underviserne vurderer, at undervisningsmaterialet ikke er tidssvarende, ikke opdateret, for tørt og for detaljeret. Derudover vurderer de, at materialet ikke skal relatere til misbrugsbehandling.

Tidsmæssigt vurderer underviserne, at ANT-kurset bør ligge seks måneder før generhvervelsen af kørekortet. Og de efterspørger mere ensartede organisatoriske forhold på tværs af regioner og lokalområder samt mere kollegial sparring og udvikling.

Interview og observation af kursister: mange kursisterne betragter kurset som en del af deres straf, der skal forebygge, at de kører i påvirket/svækket tilstand igen. Kursisterne er ofte nervøse og betænkelige forud for kurset, og de bliver positivt overraskede, når underviserne tager godt imod dem på kurset, får dem til at føle sig velkomne og ikke peger fingre ad dem. Der er overordnet tilfredshed med underviserne blandt de interviewede kursister.

Mange af kursisterne mener, at det er forkert og uacceptabelt at køre bil i påvirket og/eller svækket tilstand. For disse kursister er det derfor ikke ANT-kurset, der er med til at ændre deres holdning, da de oplever at have ændret denne i forbindelse med frakendelsen af kørekortet. Derudover har bøden og skammen stor betydning for kursisterne.

Det er forskelligt, hvad kursisterne får ud af kurset. Mange tilegner sig ny viden, der handler om forbrændingstider, hvad en genstand er, og promillen ’dagen derpå’. Kursisterne er uenige om, hvorvidt gruppearbejde, øvelser og opgaver fungerer godt på ANT-kurserne. De vurderer, at opdeling af alkohol og narkotika ikke er nødvendig, men efterspørger, at ANT-kurserne og kursusmaterialet opdateres i forhold til narkotika. Kursister med frakendelse af kørekortet pga. kørsel i svækket tilstand (træthed og medicin) oplever generelt ikke, at de har fået noget ud af kurset.

Generelt er de interviewede kursister enige om, at ANT-kurset strækker sig over for lang tid, at det er for dyrt, og at kursusmaterialet har for mange gentagelser og til tider er for detaljeret. De efterspørger, at kurset også kan afholdes i weekenderne og om formiddagen, og at det kan gennemføres inden for en kortere periode end de nuværende fire lektioner på fire uger. ANT-kurset vurderes at ligge på et tilfredsstillende tidspunkt op til selve generhvervelsen. Afslutningsvis efterspørger kursisterne, at ansøgningen om generhvervelsen og udfyldelsen af denne bliver en del af ANT-kurser i fremtiden.

Anbefalinger

VIVE anbefaler på baggrund af undersøgelsen, at der i forbindelse med en eventuel revidering af undervisningsplanen og –materialerne overvejes følgende:

Undervisningsplanen bør understøtte den praktiske afvikling af ANT-kurserne, som går i en mere deltagelsesorienteret retning.
Man udvikler et fast undervisningskoncept med tilhørende slides, der især skal understøtte nye undervisere og også kan tages i brug på de hold, hvor den deltagelsesorienterede undervisning ikke lykkes, samt at der udvikles tilvalgsmateriale/emner/øvelser til hver lektion, der kan understøtte deltagelse, refleksion og gruppeprocesser.
ANT-kursernes materiale opdateres, så det understøtter deltagelsesorienteret undervisning, så det er tidssvarende, og med henblik på at reducere gentagelser, ikke-relevante temaer og detaljeringsgraden på de enkelte slides.
At man indarbejder og giver tid til en runde, hvor kursisterne fortæller om sig selv til første lektion, da det åbner for gruppeprocesser og deltagelse. Gruppearbejde og praktiske øvelser fungerer på nogle hold, men ikke alle – de skal kunne vælges til og fra. Der bør udvikles mere film og lignende materiale, der engagerer kursisterne.
Materiale, der handler om misbrugsbehandling bør placeres i tilvalgsmaterialet, da det ikke er relevant på hovedparten af holdene. Derudover bør der arbejdes med at sikre henvisning til misbrugsbehandling, når det skønnes relevant.
Mulighed for kollegial sparring og udveksling vil kunne styrke den specifikke ANT-faglighed – den kollegiale sparring kan også sikre, at viden fra fx temadage eller kurser bringes med ind i undervisningen.
Der bør arbejdes med ensartethed i organisering, form og indhold i ANT-kurser på tværs af regioner.
Tidspunktet for kurset rykkes til seks måneder før generhvervelsen af kørekortet.
Det bør overvejes, om der kan være mere fleksible måder at deltage på – fx mere komprimerede forløb i weekender, dagskurser og lignende.

Metode

VIVEs undersøgelse er baseret på forskellige datagrundlag og metoder:

Deskriptive opgørelser af undervisningshold, kursister og deres tilfredshed m.m. er baseret på indberetninger til Rigspolitiet, henholdsvis kursisternes spørgeskemabesvarelser på ANT-kurset.
Interview via telefon med seks udvalgte aktører fra Færdselsstyrelsen, Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, Rådet for Sikker Trafik, Sydøstjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi og Transport DTU/DTU mamagement Engineering.
Fokusgruppeinterview med undervisere (tre gruppeinterview) og kursister (seks gruppeinterview) på ANT-kurserne.
Skitsering af udvalgt litteratur om pædagogiske metoder på tilsvarende holdnings- og adfærdsændrende kurser.
Observation af kursister og undervisere på et udvalgt ANT-kursusforløb i en region (4 lektioner).

Derudover er der afslutningsvis afholdt en workshop med deltagelse af ANT-styregruppen, undervisere og andre relevante aktører, som har været med til at kvalificere en række anbefalinger til relevante områder for revidering af undervisningsplan og –materiale.

Videnskab og værdier

Om denne udgivelse