Baggrund

Formålet med dette notat er at give et overblik over nyere forskning om opdragelse og familieliv, der er relevant i en dansk sammenhæng. Notatet skal bidrage med viden til Børne- og Socialministeriets initiativ ”Opdragelsesdebatten”, der er sat i gang i foråret 2018 og beskæftiger sig med tre temaer:

Familietid og hverdagsliv’
Pligter og Ansvar
Selvstændighed og Fællesskab.

Kortlægningen af de første to temaer er allerede udkommet i en tidligere udgave af notatet. Dette notat udgør den samlede kortlægning, der nu også inkluderer kortlægningen af det sidste tema i kapitel 6.

Konklusioner – delnotat 1-2

Vilkårene for at få et familieliv til at fungere i Danmark er grundlæggende gode, blandt andet på grund af gode materielle vilkår, relativ god tidsmæssig balance mellem arbejdsliv og familieliv og velfungerende børneinstitutioner. Enkelte grupper oplever flere vanskeligheder end gennemsnittet. Det gælder for eksempel familier med få uddannelsesmæssige og økonomiske ressourcer, skilte familier og familier med indvandrerbaggrund.

Der er stigende bevidsthed om den betydning, som en god opvækst har for voksenlivet, og derfor ser vi en øget opmærksomhed omkring familie og opdragelse. Det er grundlæggende en god ting, men det skærper også kravene til og presset på mange familier, der oplever, at der skal mere til for at slå til som familie.

Omsorg, struktur og stimulering:
En stor del af den eksisterende forskning i forældreskab og opdragelse fokuserer på, hvordan forældre kombinerer omsorg og involvering på den ene side og autoritet på den anden, og hvad det betyder for børnenes udvikling. En anden del fokuserer på, i hvilken grad forældre bruger tid på at stimulere deres barns individuelle udvikling.

Der er enighed i forskningen om, at børn, hvis forældre kombinerer en høj grad af omsorg og lydhørhed med tydelige normer og regler, trives bedre og har færre problemer med for eksempel misbrug og kriminalitet end børn, hvis forældre er enten distancerede eller har utydelige omkring normer og rammer. Forskningen er desuden entydig omkring, at børn, hvis forældre bruger forholdsmæssigt meget tid på at stimulere dem, klarer sig bedre i uddannelsessystemet end børn, hvis forældre forholder sig mere passivt til deres børns udvikling.

Generelt viser analyserne, at de fleste danske forældre kombinerer en høj grad af omsorg med forskellige regler for eksempelvis bordskik, tidsforbrug på skærme eller indtag af slik. Det gælder dog især familier med små børn, mens de større børn oplever en lidt mindre grad af involvering og styring.

I Danmark er der ikke tydelige socioøkonomiske forskelle på forældres evne til at give omsorg og kun mindre forskelle på, hvor mange tydelige regler og normer børn møder i hjemmet. Når det gælder den aktive stimulering af børnenes udvikling, ser vi derimod tydelige forskelle. Forældre med højt uddannelsesniveau bruger oftere tid på for eksempel at læse for deres børn, end forældre med lavere uddannelsesniveau gør.

Skærmtid og pligter:
Danske børn er blandt de europæiske børn, der bruger mest tid foran tv, computere og andre skærme. Analyser lavet specifikt til denne undersøgelse viser, at børn, der bruger forholdsvis meget tid, trives lidt dårligere end børn med et mindre tidsforbrug på skærme.

De fleste børn deltager mindst et par gange om ugen i forskellige former for husarbejde. De, der deltager klarer sig efter egen mening lidt bedre i skolen, end de der ikke deltager. Analyserne kan dog ikke fastslå, om der er en direkte sammenhæng mellem disse faktorer. Og de kan heller ikke fastslå, hvorvidt deltagelse i husarbejde påvirker faglighed eller om det omvendt forholder sig sådan at børn, der oplever succes i skolen også har overskud til at deltage i pligterne i hjemmet.

Konklusioner - delnotat 3

Det sidste kapitel i ”Kortlægningen af viden om opdragelse”, diskuterer ved hjælp af eksisterende forskning og nye statistiske analyser, hvordan fællesskab og selvstændighed hænger sammen, når vi taler om familier med store børn. Her er der fokus på, hvad familiefællesskabet betyder for børn og unges trivsel, hvordan udeboende børn klarer sig sammenlignet med hjemmeboende børn, og hvordan børn, der modtager meget hjælp fra deres forældre, klarer sig sammenlignet med børn, der modtager mindre hjælp. Nogle af hovedresultaterne er:

Tætte relationer til forældre er positivt:
Den eksisterende forskning peger på, at unge sætter pris på tætte familiefællesskaber og på tætte fortrolige relationer til deres forældre. Forskningen peger også på, at tætte familiefællesskaber hænger positivt sammen med unges oplevede handlefrihed fremfor at udgøre en begrænsning.
Den positive sammenhæng forudsætter dog, at forældreinvolveringen ikke opleves som kontrol og overvågning, men som hjælp og støtte.

Unge, der flytter tidligt hjemmefra, er en udsat gruppe:
Unge, der flytter tidligt hjemmefra, kommer fra mindre ressourcestærke hjem, og de har oftere forældre, der er skilt. De trives gennemsnitligt dårligere personligt og uddannelsesmæssigt end hjemmeboende unge. De har en dårligere psykisk trivsel, har i højere grad prøvet hash, er oftere droppet ud af deres uddannelse og har dårligere karakterer med sig fra folkeskolen. Sammenhængen mellem tidlig fraflytning og dårligere trivsel skyldes ikke nødvendigvis selve det at flytte hjemmefra. Vi kan blot konstatere, at de samlet set er en udsat gruppe, der i højere grad er i risiko for marginalisering.

Curling-forældre udgør en ret lille andel:
Der findes ikke en præcis definition af begrebet curling-forældre, og derfor har vi i dette notat ved hjælp af statistik konstrueret en curling-familie-kategori til brug for analysen. Curling-familien er kendetegnet ved et højt niveau af hjælp fra forældrene til de unge, og omvendt er der en relativ lav deltagelse i husarbejde fra de unges side. Andelen, der med denne operationalisering kan siges at tilhøre curling-familie-kategorien, udgør 6 % og er således ikke meget udbredt i familier med unge.

Analyserne viser, at curling-familierne hyppigere er at finde i familier med et højt uddannelsesniveau og i kernefamilier. Det samme gælder for familier, hvor forældrene yder et højt niveau af hjælp, og hvor de unge selv deltager i husarbejdet. Omvendt er niveauet af forældrehjælp lavere i familier med lavt uddannelsesniveau og i skilte familier.

Unge, der får hjælp og selv hjælper, trives bedst:
Det spiller en rolle for de unges personlige og uddannelsesmæssige trivsel, hvor meget hjælp, de modtager fra deres forældre. De unge, der modtager meget hjælp og selv bidrager med husarbejde, trives bedre end unge, der modtager mindre hjælp.

Analyserne giver ikke det endelige svar på spørgsmålet om selvstændighed og fællesskab i forbindelse med opdragelsen. Men de viser, at curling-fænomenet ikke har stor udbredelse i familier med store børn, hvis man tager afsæt i den definition, vi har anvendt i denne analyse. Desuden viser analyserne, at der ikke er grund til at tro, at et højt niveau af forældrehjælp har en negativ betydning for unges personlige og uddannelsesmæssige trivsel.

Metode

Undersøgelsen er baseret på eksisterende forskning i unges familierelationer og forældres opdragelsespraksis. Dertil kommer nye og statistiske analyser baseret på VIVEs Årgang 95-undersøgelse. Det er en forløbsundersøgelse af unge født i 1995. Analyserne i kapitel 6 er baseret på 2014-data for 3.623 familier, hvor både mødre og de unge selv er blevet spurgt om forhold vedrørende familierelationer, uddannelse, mental trivsel og rusmiddeladfærd.

Videnskabs- og teknologistudier

Om denne udgivelse