VIVEs kommunetal 2021.1: Stor variation i kommunale udgifter – og udgiftsbehov

De kommuner, der ligger tæt på den diagonale linje i figur 2, har et stort sammenfald mellem deres faktiske udgifter og deres beregnede udgiftsbehov ud fra de identificerede behovsfaktorer. Jo længere op mod figurens øverste venstre hjørne kommunerne ligger, jo højere er de faktiske udgifter i forhold til de beregnede udgiftsbehov. Omvendt har de kommuner, der ligger ned mod figurens højre hjørne, lavere folkeskoleudgifter end forventet ud fra deres strukturelle og socioøkonomiske grundvilkår.

Mere retvisende sammenligning

Figur 3 viser de enkelte kommuners faktiske folkeskoleudgifter i forhold til de beregnede udgiftsbehov. Dette kalder vi et beregnet økonomisk serviceniveau. En værdi over 100 viser, at kommunens faktiske folkeskoleudgifter er højere end de beregnede udgiftsbehov. En værdi under 100 betyder omvendt, at det faktiske ressourceforbrug er lavere end de beregnede udgiftsbehov. Jo lavere værdi, jo lavere er det faktiske ressourceforbrug på folkeskoleområdet i forhold til de beregnede udgiftsbehov.

Der knytter sig tre opmærksomhedspunkter til det beregnede økonomiske serviceniveau. For det første er de beregnede udgiftsbehov baseret på den gennemsnitlige betydning af udgiftsbehovsfaktorerne i de 98 kommuner. Der kan derfor være lokale udgiftsskabende faktorer i de enkelte kommuner, som ikke er opfanget i de beregnede udgiftsbehov. For det andet kan forskelle i det beregnede økonomiske serviceniveau være udtryk for forskelle i politisk prioriteret serviceniveau såvel som forskelle i produktivitet. For det tredje fortæller det beregnede økonomiske serviceniveau ikke noget om, hvad pengene bliver brugt til eller om servicen er af høj kvalitet.

Man får imidlertid et mere sammenligneligt og retvisende mål for det økonomiske serviceniveau ved at tage højde for kommunernes forskellige udgiftsbehov, end man får ved en simpel sammenligning af udgifterne. Når kommunerne ønsker at sammenligne deres økonomiske prioriteringer på de kommunale serviceområder, er det derfor vigtigt, at de måler sig op mod kommuner, der er sammenlignelige med dem selv, når det gælder kommunens velstand og udgiftsbehov på de enkelte udgiftsområder.