VIVEs kommunetal 2021.5: Flere småbørn og ældre vil presse kommunernes økonomi og rekruttering

Den demografiske forsørgerbrøk, som betegner forholdet mellem borgere i og uden for den erhvervsaktive alder, afspejler samme tendens. De kommende 10 år går vi fra cirka 63 børn og ældre pr. 100 borgere i alderen 17-64 år i 2021 til 71 børn og ældre i 2031. Med andre ord stiger antallet af borgere i de aldersgrupper, der primært trækker på de kommunale serviceydelser, i forhold til antallet af borgere i den aldersgruppe, der primært bidrager til de kommunale skatteindtægter. 

Demografisk udgiftspres stiger mest i yderkommuner

I figur 2 er kommunerne inddelt i fire grupper efter graden af by/land og andelen af borgere, der pendler til arbejde i en anden kommune. Gruppen af ’yderkommuner’ omfatter 30 kommuner, hvor den største by har under 30.000 indbyggere, og hvor en relativt stor del af borgerne har langt til en større by og/eller pendler til arbejde i en anden kommune. Yderkommunerne skiller sig ud fra de andre tre grupper ved både at have den største gennemsnitlige demografiske forsørgerbrøk og den største forventede stigning. Mens bykommuner oplever en stigning på 5,4 procentpoint, vil forsørgerbrøken i yderkommunerne således stige hele 13,3 procentpoint.

Rekrutteringsudfordringer

En ting er økonomien, en anden er behovet for at fastholde og tiltrække et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere til at levere service til de flere småbørn og ældre. Allerede i dag er udfordringerne med at rekruttere kvalificerede medarbejdere på både dagtilbudsområdet og særligt på ældreområdet velkendte. På ældreområdet bliver det fremtidige rekrutteringsbehov for det første påvirket af den forventede stigning i antallet af ældre, og hvordan de ældres sundhedstilstand udvikler sig. For det andet påvirkes rekrutteringsbehovet af et stort antal forventede fratrædelser og en beskæftigelsesgrad, der har været faldende for social- og sundhedsmedarbejdere. På dagtilbudsområdet vil udfordringen med at rekruttere pædagogisk personale blive forstærket af den forventede stigning i antal småbørn og indførelsen af nationale minimumsnormeringer frem mod 2024. 

Udfordringen med at rekruttere kvalificeret personale forventes alt andet lige at blive større i de kommuner, hvor forsørgerbrøken stiger mest, da der her vil være relativt færre erhvervsaktive borgere at rekruttere fra, når der bliver behov for flere velfærdsmedarbejdere. Billedet vil dog komme til at variere meget fra kommune til kommune. Og det vil afhænge af andre forhold som eksempelvis sammensætningen af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder, samspillet med pårørende og frivillige samt af den specifikke udvikling i henholdsvis antal småbørn og ældre. Nogle kommuner vil kunne opleve et større pres på rekruttering af pædagoger end andre kommuner som følge af et stigende antal småbørn. Omvendt vil andre kommuner opleve særligt store udfordringer med at rekruttere et tilstrækkeligt antal kvalificerede velfærdsmedarbejdere i hjemme- og sygeplejen samt på plejecentre.      

Stor variation fra kommune til kommune

De enkelte kommuners fremskrevne demografiske forsørgerbrøk i 2031 fremgår af landkortet i figur 3 sidst i dette notat. Figuren underbygger indtrykket af, at den demografiske forsørgerbrøk i 2031 forventes at være lavest i de store bykommuner og størst i en række yderkommuner.