Kontakt
I 2022 kan kommunernes serviceudgifter stige med 1,4 mia. kroner i forhold til 2021. Det besluttede KL og regeringen med økonomiaftalen for 2022, og kommunernes budgetter for 2022 viser, at kommunerne har udnyttet denne mulighed. Samlet set budgetterer kommunerne med serviceudgifter på 275,6 mia. kroner i 2022. Ud over det økonomiske løft, som økonomiaftalen giver, stiger serviceudgifterne også som følge af nye opgaver til kommunerne.
Serviceudgifterne stiger med godt 200 kroner pr. indbygger
Stigningen i serviceudgifterne skal ses i sammenhæng med, at befolkningstallet stiger. Opgør vi serviceudgifterne pr. indbygger, budgetterer kommunerne samlet set med at bruge godt 200 kroner mere pr. indbygger i 2022 end i 2021. Det er fjerde år i træk, at kommunerne budgetterer med stigende serviceudgifter pr. indbygger (jf. figur 1).
Indholdet er blokeret
Der mangler godkendelse af cookies med følgende formål:
- Statistik
Du kan gennemgå dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.
Siden 2011 har kommunerne dog brugt mindre på service, end de har budgetteret med. Dette hænger bl.a. sammen med, at staten i 2011 skærpede truslen om økonomiske sanktioner mod kommunerne, hvis serviceudgifterne for kommunerne under ét ikke holdt sig inden for den aftalte økonomiske ramme. Sanktionstruslen hviler stadig over kommunerne. I de seneste år er budgetunderskridelserne dog blevet mindre, og kommunerne er typisk kommet tættere på at bruge de penge på service, som de budgetterer med.
Udsving mellem serviceområder og målgrupper
Opgør vi udgifterne pr. borger i målgruppen, så budgetterer kommunerne særligt med flere udgifter på folkeskole- og ældreområdet samt det specialiserede socialområde (jf. figur 2). På det det specialiserede socialområde stiger udgifterne især til voksne med særlige behov som funktionsnedsættelser og misbrugere. Stigningen her skal dog ses i lyset af et fald fra 2020 til 2021. Modsat budgetterer kommunerne med færre midler pr. potentiel bruger til dagtilbudsområdet og sundhedsvæsenet, ligesom der også prioriteres færre midler til vejvæsenet.
Bemærk, at udgifterne på alle områderne i figur 2 er opgjort pr. potentiel bruger, dvs. pr. borger i den aldersgruppe, som servicen primært retter sig imod. Udgifterne til dagtilbud er fx opgjort pr. 0-5-årig og udgifterne til ældreområdet pr. 67+-årig. De procentvise ændringer afspejler dermed også de underliggende ændringer i befolkningstallet i de forskellige aldersgrupper. For eksempel dækker det procentvise fald på 0,5 % på ældreområdet pr. 67+-årig fra 2020 til 2021 over, at de samlede udgifter på ældreområdet er budgetteret til at stige med 720 mio. kroner, svarende til en stigning på 1,4 %. Men da der samtidig er kommet flere ældre, betyder det, at udgiften opgjort pr. 67+-årig falder det år.
Indholdet er blokeret
Der mangler godkendelse af cookies med følgende formål:
- Statistik
Du kan gennemgå dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.
Størst stigning pr. indbygger i kommuner med befolkningstilbagegang
Figur 3 viser den procentvise udvikling i kommunernes budgetterede serviceudgifter pr. indbygger fra 2021 til 2022 sammenholdt med periodens befolkningsudvikling.
Tendensen er, at serviceudgiften pr. indbygger falder i kommuner med stor befolkningstilvækst. Omvendt stiger udgiften pr. indbygger mest i kommuner med befolkningstilbagegang. Det kan hænge sammen med, at befolkningssammensætningen i kommunerne ændrer sig forskelligt, så der fx i kommuner med befolkningstilbagegang bliver relativt flere ældre. Det kan også tænkes at afspejle nogle afledte effekter af udligningsreformen i 2011, eller at det generelt er vanskeligt at tilpasse udgifterne til et faldende befolkningstal. Det er også muligt, at kommuner med befolkningsvækst oplever stordriftsfordele på områder som vejvæsen og administration, og at det betyder, at udviklingen i serviceudgifterne ikke følger befolkningsudviklingen helt tæt.
De enkelte kommuners budgetterede ændring i serviceudgifter fra 2021 til 2022 fremgår af landkortet i figur 4. Kortet illustrerer, at udgifterne pr. indbygger stiger relativt mest i en række yderkommuner.
Indholdet er blokeret
Der mangler godkendelse af cookies med følgende formål:
- Statistik
Du kan gennemgå dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.
Data og metode
Analysen er baseret på ECO Nøgletal og bygger på data om kommunernes udgifter, struktur og befolkningsmæssige sammensætning fra Danmarks Statistikbank (www.statistikbanken.dk).
Find flere tal fra din kommune eller se demoversionen af ECO Nøgletal på eco.vive.dk.
Se fx tabeller om kommunernes udgiftsniveau og udgiftsudvikling:
- Tabel 1.30 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder – budget 2022
- Tabel 1.32 Budgetoverskridelse på 19 udgiftsområder 2020
- Graf 4.16 Udvikling i serviceudgifter 2016-2022.
ECO Nøgletal leverer tabeller med nøgletal samt grafer med udviklinger på 19 forskellige udgiftsområder i den kommunale sektor. Hver kommune bliver sammenlignet med en gruppe af kommuner med tilsvarende rammebetingelser på det enkelte udgiftsområde.
Kontakt: Kurt Houlberg, professor i VIVE: tlf. 31 57 66 84, kuho@vive.dk eller Mathias Ruge, senioranalytiker i VIVE, tlf. 33 48 08 16, maru@vive.dk.
I VIVEs kommunetal dykker vi med jævne mellemrum ned i udvalgte ECO Nøgletal. Du kan tilmelde dig
VIVEs nyhedsbrev på vive.dk og modtage kommende udgaver af VIVEs kommunetal.
Indholdet er blokeret
Der mangler godkendelse af cookies med følgende formål:
- Statistik
Du kan gennemgå dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.
Om denne udgivelse
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Mere fra samme undersøgelse
- Nyhed
Social Investments in the Nordic Countries
- Nyhed
Vægtstatus og trivsel hos børn og unge
- Nyhed
Kortlægning af udviklingen på plejehjemsområdet
- Blogindlæg
Økonomiaftale efterlader givetvis kommunerne med en flad fornemmelse
- Nyhed
Slutevaluering af Engineering i Skolen
- Debatindlæg
Tværfaglig støtte og egnede boliger er afgørende for en vellykket hjemløsereform
- Kommunetal
Sygefraværet i kommunerne er på himmelflugt
- Rapport
Der er potentiale for at udvide Den Socialøkonomiske Investeringsmodel til også at omfatte ældreområdet
- Debatindlæg
Økonomisk straf for skolefravær rammer de mest sårbare elever
- Nyhed
Playing the system