Kontakt
Hvert år siger de enkelte kommuner farvel til nogle af kommunens medarbejdere og goddag til nye. Nogle skifter til et andet arbejde i samme kommune eller til et arbejde i en anden kommune, andre dele af den offentlige sektor eller til den private sektor. Andre kommer ind på arbejdsmarkedet eller forlader det. Denne personaleomsætning har været stigende under corona-krisen, ikke mindst i kommunerne uden for hovedstaden.
Fald i personaleomsætningen under den økonomiske krise – og stigning under corona
Figur 1 viser udviklingen i den samlede personaleomsætning for kommunale medarbejdere fra 2008 til 2021. Figuren er opdelt efter tilgangsfrekvens og afgangsfrekvens. Tilgangsfrekvensen viser, hvor stor en del af de ordinært fastansatte månedslønnede medarbejdere i kommunen der er kommet til i løbet af året. Tilsvarende viser afgangsfrekvensen, hvor stor del af medarbejderne der er afgået fra deres faste månedslønnede stilling i kommunen. Den samlede personaleomsætning (årsgennemsnit) er opgjort som et gennemsnit af tilgangen og afgangen af personale.
Indholdet er blokeret
Der mangler godkendelse af cookies med følgende formål:
- Statistik
Du kan gennemgå dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.
Personaleomsætningen faldt markant i årene efter den økonomiske krise sidst i 00’erne. I årene fra 2009 til 2011 er det endvidere iøjnefaldende, at tilgangsfrekvensen faldt betragteligt mere end afgangsfrekvensen. I disse år oversteg afgangen af medarbejdere til kommunerne med andre ord tilgangen af nye kommunale medarbejdere. I årene fra 2011 til 2014 skete det modsatte. Personaleomsætningen steg, ikke mindst i kraft af en tilgang af nye medarbejdere til kommunerne.
Fra 2014 til 2019 har personaleomsætningen ligget på et relativt stabilt niveau, men under corona-krisen steg personaleomsætningen igen. Det skete særligt i form af en tilgang af nye kommunale medarbejdere.
Det vil kræve yderligere og mere nuancerede analyser at forklare, hvad udviklingen skyldes, og hvorfor vi ser de mønstre på tværs af kommunerne, som er illustreret nedenfor.
Under corona-krisen svandt forskellen mellem hovedstaden og resten af landet ind
Figur 2 viser udviklingen i personaleomsætningen i kommunerne i hver af landets fem regioner. Personaleomsætningen blandt de kommunale medarbejdere har i alle årene været højere i kommunerne i Region Hovedstaden. Det gælder ikke mindst i årene efter 2014, hvor personaleomsætningen steg betragteligt mere i hovedstaden end i de øvrige regioner fra 2013 til 2014. Corona-krisen ser dog ud til at have reduceret forskellene, idet personaleomsætningen er steget mere i regionerne uden for hovedstaden i 2020 og 2021. Ikke mindst er personaleomsætningen i kommunerne i Region Midtjylland steget relativt meget i årene under corona-krisen.
Personaleomsætningen i de enkelte kommuner i 2021 fremgår af landkortet i figur 4 sidst i dette notat.
Indholdet er blokeret
Der mangler godkendelse af cookies med følgende formål:
- Statistik
Du kan gennemgå dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.
Tæt sammenhæng mellem personaleomsætningen før og under corona-krisen
Figur 3 viser personaleomsætningen i de enkelte kommuner i 2019 og 2021, dvs. før og under corona-krisen. Kommuner med en høj personaleomsætning i 2021 havde typisk også en relativ høj personaleomsætning i 2019. Der er dog ikke tale om en 1-til-1 sammenhæng. Op imod figurens øverste venstre hjørne finder vi en række kommuner, hvor personaleomsætningen er steget relativt meget under corona-krisen. Det gælder fx kommuner som Ærø, Lemvig, Kalundborg og Middelfart. Omvendt finder vi ned imod figurens nederste højre hjørne kommuner som Dragør, Vallensbæk, Solrød og Herlev, hvor personaleomsætningen er faldet eller steget relativt lidt fra 2019 til 2021.
Indholdet er blokeret
Der mangler godkendelse af cookies med følgende formål:
- Statistik
Du kan gennemgå dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.
Data og metode
Analysen er baseret på ECO Nøgletal og bygger på data om personaleomsætning i kommunerne fra Kommunernes og regionernes løndatakontor (www.krl.dk).
Find flere tal fra din kommune, eller se demoversionen af ECO Nøgletal på eco.vive.dk.
Se for eksempel tabeller om personaleomsætning i kommunerne:
- Tabel 1.75 Personaleomsætning 2021
- Graf 1.76 Personaleomsætning (årsgennemsnit) 2015-2021.
ECO Nøgletal leverer tabeller med nøgletal samt grafer med udviklinger på 19 forskellige udgiftsområder i den kommunale sektor. Hver kommune bliver sammenlignet med en gruppe af kommuner med tilsvarende rammebetingelser på det enkelte udgiftsområde.
Kontakt: Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi, VIVE: tlf. 31 57 66 84, kuho@vive.dk eller Jørgen Lauridsen, analytiker i VIVE, tlf. 26 93 30 00, jola@vive.dk.
I VIVEs kommunetal dykker vi med jævne mellemrum ned i udvalgte ECO Nøgletal. Du kan tilmelde dig VIVEs nyhedsbrev på vive.dk og modtage kommende udgaver af VIVEs kommunetal.
Indholdet er blokeret
Der mangler godkendelse af cookies med følgende formål:
- Statistik
Du kan gennemgå dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.
- Rapport
Ny rapport beskriver velfærdsstatens fremvækst efter Anden Verdenskrig
- Nyhed
Efter- og videreuddannelse på life science-området
- Rapport
Kønsforskelle i timeløn i den private sektor – med særligt fokus på funktionærer
- Blogindlæg
Økonomiaftale efterlader givetvis kommunerne med en flad fornemmelse
- Debatindlæg
Tværfaglig støtte og egnede boliger er afgørende for en vellykket hjemløsereform
- Kommunetal
Sygefraværet i kommunerne er på himmelflugt
- Rapport
Der er potentiale for at udvide Den Socialøkonomiske Investeringsmodel til også at omfatte ældreområdet
- Debatindlæg
Økonomisk straf for skolefravær rammer de mest sårbare elever
- Nyhed
Nye former for beskæftigelse kan skabe utryghed for den enkelte
- Rapport
Sådan kan socialfaglige medarbejdere integreres i skole og dagtilbud for at forebygge mistrivsel blandt børn og unge