Kontakt
Coronaåret 2021 satte danskerne foreløbig rekord for flytninger mellem kommunerne. Danskerne foretog 6,3 flytninger på tværs af kommunegrænserne pr. 100 indbyggere i 2021. I 2022 faldt antallet af flytninger mellem kommunerne igen til 5,7 pr. 100 indbyggere.
Indholdet er blokeret
Der mangler godkendelse af cookies med følgende formål:
- Statistik
Du kan gennemgå dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.
Retur til normalen efter rekord i 2021
For ti år siden oplevede de fem største bykommuner København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg en tilflytning fra andre kommuner, mens omvendt mellemkommuner og yderkommuner i gennemsnit oplevede, at flere flyttede fra end til. Udviklingen er siden vendt delvist på hovedet: Flere flytter fra de største og mest urbaniserede kommuner, mens de mindre bykommuner og mellemkommuner oplever, at flere flytter til. Antallet af flytninger slog rekord i 2021, og her oplevede de større bykommuner en nettofraflytning, mens de mindre bykommuner, mellemkommuner og yderkommuner oplevede en nettotilflytning.
Efter rekordåret 2021 er mønsteret i 2022 et skridt tilbage mod normalen. Bykommuner og mellemkommuner oplever tilflytning, mens yderkommunerne og de fem folkerigeste kommuner i højere grad oplever fraflytning.
Udviklingen i flytningerne mellem kommunerne dækker altså over betydelige forskelle over tid og mellem kommuner. Figur 2 illustrerer forskellene i flyttemønstre mellem kommunetyper over de sidste ti år fra 2012 til 2022. Figur 4 sidst i notatet viser nettotilflytningen pr. 100 indbyggere for alle landets kommuner i 2022.
Indholdet er blokeret
Der mangler godkendelse af cookies med følgende formål:
- Statistik
Du kan gennemgå dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.
Flest flytninger over kommunegrænser i hovedstadsområdet
Især i hovedstadsområdet flytter mange på tværs af kommunegrænser. I Frederiksberg Kommune foretog indbyggerne fx hele 11,1 flytninger ud af kommunen for hver 100 indbyggere. Samtidig blev der foretaget 10,6 tilflytninger pr. 100 indbyggere. Bornholm har de mindst mobile borgere. Her foretog indbyggerne blot 3,1 tilflytninger og 3,2 fraflytninger pr. 100 indbyggere.
Figur 3 viser forholdet mellem til- og fraflytningsfrekvens i kommunerne i 2022. Figuren viser en tydelig tendens til, at det er de samme kommuner, der oplever en høj tilflytning, som også oplever høj fraflytning.
Analysen ser alene på flytninger mellem kommuner. Flytninger inden for samme kommune, indvandring samt evt. fødselsoverskud fremgår ikke af tabellen. Analysen fortæller derfor ikke noget om den samlede befolkningsfremgang eller -tilbagegang i kommunerne.
Indholdet er blokeret
Der mangler godkendelse af cookies med følgende formål:
- Statistik
Du kan gennemgå dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.
Data og metode
Analysen er baseret på ECO Nøgletal og bygger på data om kommunernes udgifter, struktur, finansiering og befolkningssammensætning fra Danmarks Statistikbank (www.statistikbanken.dk).
Find flere tal fra din kommune eller se demoversionen af ECO Nøgletal på eco.vive.dk.
Se fx tabeller om befolkningens flytninger og udvikling i folketallet:
- Tabel 2.60 Til- og fraflytning 2022
- Tabel 10 Aldersstrukturen 2023
- Graf 2.61 Nettotilflytningsfrekvens 2016-2022.
ECO Nøgletal leverer tabeller med nøgletal samt grafer med udviklinger på 19 forskellige udgiftsområder i den kommunale sektor. Hver kommune bliver sammenlignet med en gruppe af kommuner med tilsvarende rammebetingelser på det enkelte udgiftsområde.
Kontakt: Mathias Ruge, senioranalytiker i VIVE: tlf. 33 48 08 16, maru@vive.dk eller Jørgen Mølgaard Lauridsen, analytiker i VIVE, jola@vive.dk.
I VIVEs kommunetal dykker vi med jævne mellemrum ned i udvalgte ECO Nøgletal. Du kan tilmelde dig VIVEs nyhedsbrev på vive.dk og modtage kommende udgaver af VIVEs kommunetal.
Indholdet er blokeret
Der mangler godkendelse af cookies med følgende formål:
- Statistik
Du kan gennemgå dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.
Om denne udgivelse
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Mere fra samme undersøgelse
- Blogindlæg
Økonomiaftale efterlader givetvis kommunerne med en flad fornemmelse
- Debatindlæg
Tværfaglig støtte og egnede boliger er afgørende for en vellykket hjemløsereform
- Kommunetal
Sygefraværet i kommunerne er på himmelflugt
- Rapport
Der er potentiale for at udvide Den Socialøkonomiske Investeringsmodel til også at omfatte ældreområdet
- Debatindlæg
Økonomisk straf for skolefravær rammer de mest sårbare elever
- Rapport
Sådan kan socialfaglige medarbejdere integreres i skole og dagtilbud for at forebygge mistrivsel blandt børn og unge
- Rapport
VIVE har kortlagt indsatser, der kan støtte børn med autisme eller ADHD
- Kommunetal
Kommunerne overskrider igen budgetterne for udsatte grupper
- Nyhed
Webinar: Brug tryghedsskabende velfærdsteknologi sikkert i arbejdet med borgere med demens
- Guide
Guide giver råd til sikker brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi på plejehjem