Kontakt
Opdateret 13. juni 2023 med præcisering af, at corona-smitten i begyndelsen af 2022 også er med til at forklare det højere sygefravær.
Historien viser, at økonomiske kriser ikke blot rammer beskæftigelsen, men ofte også smitter af på sygefraværet. Sygefraværet falder typisk i nedgangstider og stiger under økonomiske opsving.
Corona-krisen er i dette lys en atypisk krise. Den har ført til en markant stigning i sygefraværet i kom-munerne. I 2022 har sygefraværet nået et historisk højt niveau. Den store sygefraværsstigning i 2022 kan næppe alene forklares ved, at corona-krisen i højere grad endte med at blive en sundhedskrise end en økonomisk krise, at der i 2022 fortsat var corona-smitte og at der er rekordhøj beskæftigelse.
Sygefraværet er steget markant i 2022
Udviklingen i kommunernes sygefravær følger det velkendte konjunkturmønster i årene før corona-krisen. Sygefraværet faldt fra 2010 til 2012, hvor den økonomiske krise fortsat satte sig spor, og steg i de to stærke vækstår forud for corona-krisen (jf. figur 1). Sygefraværet steg forventeligt under bølgerne af corona-smitte i 2020-2021, men er fortsat med at stige efter corona-krisens afblæsning primo 2022.
Indholdet er blokeret
Der mangler godkendelse af cookies med følgende formål:
- Statistik
Du kan gennemgå dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.
Det vil kræve yderligere og mere nuancerede analyser at afdække årsagen til udviklingen og de mønstre, vi ser. Det kan fx tænkes, at det faldende sygefravær i starten af 10’erne hænger sammen med, at medarbejdere med højt sygefravær måske i højere grad mister jobbet, eller at medarbejdere af frygt for at miste deres arbejde er mindre tilbøjelige til at sygemelde sig i en økonomisk krise. Omvendt kan det stigende sygefravær i årene før corona-krisen og i 2022 eventuelt dække over, at der i takt med faldende arbejdsløshed muligvis kommer flere medarbejdere med større sundhedsudfordringer ind på det kommunale arbejdsmarked, eller at frygten for at miste jobbet måske er mindre i økonomiske op-gangstider. Det høje sygefravær i 2022 skal naturligvis også ses i lyset af den fortsatte corona-smitte, ikke mindst i de første tre måneder af 2022. Stigningen i tiden efter corona-krisen kan tillige tænkes at hænge sammen med fx en øget smitte med sygdomme som influenza efter årene med corona-nedlukninger, et større arbejdspres og flere stressbetingede sygemeldinger. I kølvandet på corona-krisen kan sygemeldingskulturen desuden have ændret sig og dermed normerne for, hvornår og hvor længe man sygemelder sig.
Udviklingen er den samme for både kvinder og mænd, men på to forskellige niveauer, da kvinders sygefravær ligger 1,3-1,8 procentpoint højere end mændenes. Det højere sygefravær for kvinder kan fx tænkes at hænge sammen med, at kvinder har andre arbejdsfunktioner end mænd og oftere har tæt kontakt til andre mennesker på arbejdet på fx dagtilbuds- eller ældreområdet.
Sygefraværet er størst øst for Storebælt
Stigningen i sygefravær slår igennem med samme styrke i alle regionerne. Det sker dog på forskellige niveauer, da det kommunale sygefravær i hele perioden har været højere øst for Storebælt (jf. figur 2). Forskellene på tværs af landet kan fx tænkes at hænge sammen med forskelle i sygemeldingskultur eller arbejdsfunktioner. I nogle kommuner udgør børn og ældre fx en større del af befolkningen, og relativt flere af de kommunale medarbejdere er beskæftiget på dagtilbuds- og ældreområdet.
Indholdet er blokeret
Der mangler godkendelse af cookies med følgende formål:
- Statistik
Du kan gennemgå dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.
Sygefraværet er steget i stort set alle kommuner
Sygefraværet er steget fra 2019 til 2022 i alle kommuner på nær en enkelt, hvor sygefraværet stort set har været konstant (jf. figur 3). Kommuner med et højt sygefravær i 2019 har typisk også et højt syge-fravær i 2022.
Sygefraværsprocenten i de enkelte kommuner i 2022 fremgår af landkortet i figur 4 sidst i dette notat.
Indholdet er blokeret
Der mangler godkendelse af cookies med følgende formål:
- Statistik
Du kan gennemgå dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.
Data og metode
Analysen er baseret på ECO Nøgletal og bygger på data om sygefraværet i kommunerne fra Kommunernes og regionernes løndatakontor (www.krl.dk).
Find flere tal fra din kommune, eller se demoversionen af ECO Nøgletal på eco.vive.dk.
Se for eksempel tabeller om sygefravær i kommunerne:
- Tabel 1.70 Sygefravær 2022
- Graf 1.71 Sygefravær i procent 2016-2022.
ECO Nøgletal leverer tabeller med nøgletal samt grafer med udviklinger på 19 forskellige udgiftsområder i den kommunale sektor. Hver kommune bliver sammenlignet med en gruppe af kommuner med tilsvarende rammebetingelser på det enkelte udgiftsområde.
Kontakt: Kurt Houlberg, professor i VIVE, tlf. 31 57 66 84, kuho@vive.dk eller Jan Hyld Pejtersen, seniorforsker i VIVE, tlf. 33 48 08 98, jhp@vive.dk
I VIVEs kommunetal dykker vi med jævne mellemrum ned i udvalgte ECO Nøgletal. Du kan tilmelde dig VIVEs nyhedsbrev på vive.dk og modtage kommende udgaver af VIVEs kommunetal.
Indholdet er blokeret
Der mangler godkendelse af cookies med følgende formål:
- Statistik
Du kan gennemgå dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.
Om denne udgivelse
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Mere fra samme undersøgelse
- Nyhed
Kursus i sundhedsøkonomi oktober 2023
- Nyhed
Vægtstatus og trivsel hos børn og unge
- Rapport
Ny rapport beskriver velfærdsstatens fremvækst efter Anden Verdenskrig
- Nyhed
Efter- og videreuddannelse på life science-området
- Rapport
Kønsforskelle i timeløn i den private sektor – med særligt fokus på funktionærer
- Blogindlæg
Økonomiaftale efterlader givetvis kommunerne med en flad fornemmelse
- Debatindlæg
Tværfaglig støtte og egnede boliger er afgørende for en vellykket hjemløsereform
- Nyhed
Hvem er de pårørende i Danmark? En kortlægning af danske pårørendes opgaver, trivsel og behov.
- Rapport
Der er potentiale for at udvide Den Socialøkonomiske Investeringsmodel til også at omfatte ældreområdet
- Debatindlæg
Økonomisk straf for skolefravær rammer de mest sårbare elever