VIVEs kommunetal, maj 2019: Pensionsformuer kan øge uligheden mellem land og by

Udfordringer for fattige kommuner

Kortet ovenfor viser den gennemsnitlige ikke-beskattede pensionsformue i de enkelte kommuner for alle 25+-årige i kommunen. De største gennemsnitlige pensionsformuer findes i bykommunerne – især i Nordsjælland og i et bælte sydvest for København samt i området omkring Aarhus og trekantsområdet. De mindste pensionsformuer findes i yderkommunerne i Jylland, på øerne og på Syd- og Vestsjælland.

Pensionsformuerne er til gengæld ikke er specielt høje i København, Aarhus og de andre store universitetsbyer, når vi som her regner alle indbyggere over 24 år med. Det hænger naturligvis sammen med, at der i de store uddannelsesbyer er mange studerende, som endnu ikke er begyndt at indbetale til pensionsordninger. Fokuserer man derimod på, hvor store pensionsformuer de ældre borgere i kommunen har, så ligger de store uddannelsesbyer typisk på et relativt højt niveau i forhold til de omkringliggende kommuner (jf. kortet nedenfor). 

Langt størstedelen af pensionsformuerne beskattes først, når pensionerne bliver udbetalt. Den nuværende ulighed i pensionsformuer vil derfor kunne få betydning for ligheden i kommunernes fremtidige finansieringsmuligheder. Når pensionsudbetalingerne i de kommende år kommer til at fylde mere i de ældres skattebetaling, vil kommuner med mange pensionsfattige ældre blive økonomisk udfordret. Set i forhold til kommuner med pensionsrige ældre kan de se frem til færre skatteindtægter fra pensionsudbetalinger til at finansiere stigende udgifter til pleje og sundhed som følge af, at der bliver flere ældre borgere – og flere, der bliver meget gamle.