VIVEs Kommunetal, september 2018: Flere borgere i ambulant behandling på sygehuse

Forskellene mellem kommunerne kan skyldes flere ting. For det første er de regionale sundhedspolitikker i høj grad bestemmende for, hvilke patientgrupper der indlægges, og hvilke der behandles ambulant – og om den ambulante behandling sker på sygehusene eller hos praktiserende speciallæger.

For det andet kan en del af forskellene mellem kommunerne tilskrives forskelle i deres sociale og demografiske sammensætning, hvor kommuner med en stor andel af ældre borgere eller mange borgere med kroniske sygdomme eksempelvis vil opleve særlige behandlingsbehov.

Lavere udgifter for kommuner med mange ambulante behandlinger

Kommunerne har siden 2007 været med til at finansiere behandlingerne i det regionale sygehusvæsen. Størrelsen på det beløb, som kommunen skal betale til regionen, afhænger af, hvor mange borgere der har været indlagt og/eller været til ambulant behandling på et sygehus. Kommunernes udgifter til medfinansiering afhænger dermed også af, hvordan balancen er mellem indlæggelser og ambulante behandlinger, da indlæggelser typisk er dyrere, mens ambulante behandlinger oftere kan kræve flere opfølgende ambulante kontakter til sygehuset.

Hvis en konkret lidelse kan behandles både ambulant og ved indlæggelse, vil regningen til kommunen dog være den samme, uanset om borgeren bliver behandlet ambulant eller indlagt. På tværs af regionerne tegner der sig imidlertid et billede af, at kommuner hvor mange borgere behandles ambulant modtager en mindre samlet regning for borgenes benyttelse af sygehusene.