Voksnes basale færdigheder

Basale læse- og regnefærdigheder på et vist niveau anses for at være en forudsætning for at kunne leve og fungere i et moderne samfund.

Imidlertid viste en undersøgelse af voksnes basale færdigheder i 2011 og 2012, den såkaldte PIAAC, at store dele af den danske befolkning i alderen 16 til 65 år havde ringe basale færdigheder i læsning og regning. I 2017 indgik arbejdsmarkedets parter og den daværende regering en trepartsaftale om at styrke voksen-, efter- og videreuddannelse og gøre den mere fleksibel. I aftalen ligger også et ønske om at øge overvågningen af, hvordan voksnes basale færdigheder udvikler sig.

VIVE har derfor gennemført en ny undersøgelse af voksnes basale læse- og regnefærdigheder i 2020 og 2021. Undersøgelsen – kaldet Basic Skills Survey (BSS) 2020/21 – blev tilrettelagt sådan, at den så vidt muligt kan sammenlignes med PIAAC 2011/2012. Følgende spørgsmål er undersøgt:

1. Hvor mange personer vurderes at have henholdsvis gode og mindre gode færdigheder i 2020/2021 sammenlignet med 2011/2012, og hvordan ser udviklingen ud for undergrupper?
2. Er det de samme persongrupper, der har henholdsvis gode og mindre gode færdigheder i 2020/2021 som i 2011/2012?
3. Hvad kan forklare den fundne udvikling fra 2011/2012 til 2020/2021?

Undersøgelsen er finansieret af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), Børne- og Undervisningsministeriet.

Resultater

Der er i BSS-undersøgelsen i 2020/2021 færre voksne med mindre gode færdigheder, end der var i PIAAC-undersøgelsen i 2011/2012. Antallet af 16-65-årige med mindre gode færdigheder i læsning er faldet fra cirka 569.000 til cirka 460.000, mens antallet med mindre gode færdigheder i regning er faldet fra cirka 517.000 til cirka 406.000. I samme periode er forskellen mellem lavt- og højtuddannedes basale læse- og regnefærdigheder blevet større. Det vil sige, at der ser ud til at være større ulighed i voksnes færdigheder i dag.

Det er langt hen ad vejen de samme persongrupper, der har henholdsvis gode og mindre gode færdigheder i PIAAC og i BSS. Mindre gode færdigheder i læsning og regning finder vi især blandt personer, der:

• er mellem 55 og 65 år
• har grundskole som højeste fuldførte uddannelse
• har et andet modersmål end dansk
• har et mindre godt eller dårligt helbred
• er ledige, står uden for arbejdsmarkedet (personer under uddannelse undtaget) eller er selvstændige.

De 16-65-åriges gennemsnitlige score i læsning og regning er steget med 12-14 point i løbet af de 10 år, undersøgelserne dækker over. 40 procent af stigningen kan tilskrives, at aldersgruppens uddannelsesniveau generelt er steget. En formentlig mindre andel af stigningen kan tilskrives, at de basale færdigheder øges mere med stigende uddannelse, end de tidligere gjorde. Til gengæld har det at have en høj alder ikke som tidligere en negativ betydning for færdighederne. Sidstnævnte vedrører alene færdighederne i regning.

Den stigning i færdigheder, vi har fundet fra 2011/2012 til 2020/2021, kan dog være overvurderet. Forskellige forhold udfordrer sammenligneligheden mellem PIAAC og BSS – blandt andet at svarprocenten i BBS er lav. Desuden kan generelt øgede krav til færdigheder og en øget anvendelse af it have gjort det lettere at besvare testopgaverne i 2020/2021 end i 2011/2012.

Overvurderet stigning eller ej: Resultaterne understreger, at der fortsat er et stort antal voksne i den arbejdsdygtige alder, der har mindre gode læse- og regnefærdigheder.

Metode

Konklusionerne er draget på baggrund af svar fra repræsentative udsnit af befolkningen i alderen 16-65 år i henholdsvis 2011/2012 og 2020/2021. Respondenterne har besvaret de samme testopgaver i læsning og regning på de to tidspunkter.

Læs også

Rapporten 'Færdigheder i læsning, regning og problemløsning med it i I Danmark'

og videnshæftet 'Danskernes kompetencer - Danske resultater af OECD’s PIAAC-undersøgelse.