Kontakt
”Hvem passer på mig i nattelivet?” er den danske titel på denne videnskabelige artikel, som er publiceret i det internationale tidsskrift Journal of Choice Modelling. Artiklen beskriver, hvordan antallet af venner, antallet af ukendte personer, stemningen samt tilstedeværelsen af politi og frivillige natteravne påvirker de unges tryghed i nattelivet og forældrenes tryghed ved, at deres barn færdes i fest- og natteliv.
Venner skaber tryghed i nattelivet
Undersøgelsen viser, at antallet af venner og stemningen i nattelivet har størst betydning for den oplevede tryghed. Jo flere venner, de unge er sammen med, desto mere trygge er de og deres forældre. En rolig eller festlig stemning øger også trygheden i forhold til en urolig stemning, ligesom tilstedeværelsen af politi eller natteravne har en tryghedsskabende effekt. Både unge og forældre vurderer, at antallet af ukendte personer har mindst betydning for trygheden i nattelivet.
Unge og forældre vurderer situationer forskelligt
Der er også forhold, hvor forældre og unge har forskellige vurderinger af, hvilke situationer der er mest trygge i fest- og nattelivet. Mens forældrene synes, at en rolig stemning er mere tryg end en festlig, har de unge den modsatte opfattelse. Forældrene tillægger også tilstedeværelsen af politi og natteravne større betydning i forhold til deres børns tryghed i nattelivet.
Metode
Resultaterne bygger på data fra en spørgeskemaundersøgelse blandt 4.000 unge i alderen 16-19 år og deres forældre i 10 tilfældigt udvalgte danske byer. Der er anvendt såkaldte ’valghandlingseksperimenter’ til at belyse betydningen af forskellige forhold for den oplevede tryghed. Her er de unge og deres forældre blevet præsenteret for forskellige situationer i fest- og nattelivet og bedt om at vælge dem, som de er mest trygge ved.
Den videnskabelige artikel er baseret på undersøgelsen ’Evaluering af Natteravnene i Danmark’ fra 2013, som TrygFonden finansierede.
Om denne udgivelse
Jacob Ladenburg, DTU Management