Willingness to pay for long-term home care services: Evidence from a stated preferences analysis

Mange kommuners økonomi kommer under pres, i takt med at vi får flere ældre borgere. Derfor må kommunerne i stigende grad prioritere mellem forskellige offentlige opgaver. Offentlige serviceydelser, som eksempelvis hjemmehjælp, udbydes imidlertid i begrænset omfang på et frit marked, og derfor kan det være svært for politikerne at afgøre, hvilke præferencer forskellige grupper af borgere har for forskellige offentlige ydelser, og i hvor høj grad de er villige til at betale for dem.

I denne videnskabelige artikel anvender vi den såkaldte ’stated preference’-metode til at afdække borgeres vilje til at betale for fire konkrete hjemmeplejeydelser: mere rengøringshjælp, valgfrihed i madordninger, tid til socialt samvær i forbindelse med den praktiske hjælp og mulighed for tilkøb af ydelser.

Konklusioner

Vi finder, at ældre borgere og borgere, som placerer sig selv til venstre for den politiske midte, er mest villige til at betale for en forbedret ældreservice. Betalingsviljen blandt samtlige adspurgte er størst, når det gælder mere tid til socialt samvær i forbindelse med den praktiske hjælp: I gennemsnit er de adspurgte villige til at betale otte gange mere for tid til socialt samvær end for tid til ekstra rengøring.

Jo ældre man er, jo mere villig er man til at betale for forbedret ældreservice. En mulig konsekvens af denne sammenhæng mellem alder og betalingsvilje er et øget pres på kommunerne at forbedre serviceniveauet i hjemmeplejen, i takt med at befolkningen ældres.

Overordnet er betalingsviljen altså især stærkt knyttet til at forbedre ældres sociale situation – tid til socialt samvær – og ikke kun til de mere instrumentelle opgaver som eksempelvis ekstra rengøring. Det vil sige, at borgernes oplevelse af forbedret service også knytter sig til de mere bløde opgaver, som hjemmeplejen udfører – især blandt de respondenter, som beskriver sig selv som venstreorienterede.