10 skridt til børn og unges uddannelse

I Danmark er godt 10 % af de 16-24-årige hverken i job eller under uddannelse, og andelen af 25-årige, der ikke har en ungdomsuddannelse, er konstant omkring de 20 %. Vi står derfor med et alvorligt og uløst problem, der kan have store konsekvenser for den enkelte og for samfundet. Trygfonden ønsker således at sætte fokus på, hvordan flere børn og unge kan gennemføre folkeskolen og en ungdomsuddannelse. I projektet spørger vi praksis, dvs. fagprofessionelle, børn og forældre, om, hvilken viden de efterspørger for at kunne bidrage til, at flere børn og unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Forventningen er, at indsigt i praksisperspektiver på vidensbehov kan styrke både kvaliteten og anvendeligheden af viden og ikke mindst effektiviteten og implementerbarheden af indsatser på området.

Formål

Projektet har to formål. For det første skal det udvikle et koncept for systematisk afdækning af fagprofessionelles, forældres og børns vidensønsker om børns og unges skolegang. For det andet skal det resultere i fire konkrete temaafdækninger: Hver af de fire afdækninger oplister 10 prioriterede spørgsmål, som børn, forældre og fagprofessionelle efterspørger svar på. De 10 spørgsmål kan efterfølgende tegne retningen for videre forskning og udvikling på området.

De to første temaer, der afdækkes, er henholdsvis anbragte børns skolegang og inklusion af børn med særlige behov.

Metoder

Projektets metode er stærkt inspireret af det arbejde, som James Lind Alliance gennemfører på sundhedsområdet i England. Første skridt er afgrænsning af emne og målgruppe. Dataindsamlingsmetoden tilpasses de konkrete målgrupper, men som udgangspunkt anvendes en online-survey, hvor respondenterne nævner de spørgsmål, de mangler viden om i relation til emnet. Disse kvalitative svar kategoriseres og bearbejdes, så de fremstår som undersøgelsesspørgsmål. De fremkomne undersøgelsesspørgsmål prioriteres til sidst gennem flere trin, hvor det sidste er en workshop med repræsentanter fra målgrupperne, hvor den endelige top-10 liste udarbejdes.

Der tilknyttes en følgegruppe med repræsentanter fra målgrupperne samt en netværksgruppe med repræsentanter fra fx forskningsmiljøer, fonde og styrelser til hver af de fire undersøgelser. Begge grupper skal bidrage til kvaliteten af undersøgelsen samt den videre anvendelse af resultaterne til fremtidig forskning.