Aldring som menneskeligt vilkår: Radikal usikkerhed og søgen efter det gode (gamle) liv

Baggrund

Den eksisterende forskning har dokumenteret det gode liv i alderdommen som succesfuld, aktiv eller sund aldring, samt fra mere kritiske positioner, den sociale konstruktion af alderdommen og social ulighed i aldring. Dette projekt, der er et samarbejde mellem antropologer, filosoffer og kunstnere, besvarer ovenstående spørgsmål fra en tredje vinkel ved at undersøge, hvordan mennesker, der lever under ekstreme livsomstændigheder i Danmark, Kirgisistan, Uganda og USA, opnår det gode liv i alderdommen. Projektet er et samarbejde mellem otte forskere fra AU (Aarhus Universitet), KU (Københavns Universitet), VIVE og USC (University of Southern California, Los Angeles) og to kunstnere fra henholdsvis Danmark og Australien.

Samlet set består projektet af 10 forskellige undersøgelser og en udstilling.
I Danmark har vi en stærk fortælling om, at det gode ældre liv er fyldt med rejser og oplevelser. Men en del af de ældre er syge eller demente og afhængige af hjemmehjælp eller plejehjem. De lever i den institutionelle aldringsproces og kan opleve, at de er i vejen og tilovers. Lone Grøn fra VIVE vil undersøge, hvordan de såkaldte svage ældre oplever og skaber det gode liv.

I Los Angeles i USA har sorte, fattige bedstemødre ikke nødvendigvis opmærksomhed på deres egen sygdom og aldring. De skal holde sammen på familien, fordi deres egne børn ofte er døde eller blevet fængslet som konsekvens af et udbredt crackmisbrug, der hærgede byen i 90’erne og 00’erne – og ofte under udfordrende livsomstændigheder præget af ulighed og racisme. Cheryl Mattingly fra University of Southern California, Los Angeles, skal undersøge bedstemødrenes moralske arbejde med at sikre det gode liv for deres efterkommere.

I Uganda lever de oprindelige Ik folk et traditionelt liv, hvor naturens kræfter i høj grad påvirker deres liv med sult og knaphed. De ældre har magt i kraft af deres alder og visdom, hvor de spiller en vigtig rolle ved at overlevere traditioner og velsignelser til de yngre generationer. Samtidig er de afhængige af deres børn, som skal give dem mad, medicin og bolig. Lotte Meinert fra Aarhus Universitet gennemfører en undersøgelse af de ældres sårbarhed og visdom.

I et andet område af Uganda er økonomien bedre, men ressourcerne er stadig få, og den materielle omsorg er usikker. Der er stærke relationer mellem generationerne, og det er vigtigt, at børnene hjælper deres forældre. Men det er en udfordring, da familierne både er store og fattige – de er derfor mange til at dele de få ressourcer, og der skal forhandles om støtte og omsorg. Undersøgelsen bliver gennemført af Susan Reynolds Whyte fra Københavns Universitet.

I Kirgisistan har de ældre en forventning om, at deres børn tager sig af dem, når de bliver ældre, og at børnene til gengæld kan drage nytte af deres livserfaring og moralske autoritet. Men i dag rejser mange børn fra landsbyerne for at arbejde i de store byer eller i udlandet. De ældre er derfor ladt tilbage i landsbyerne og må finde en ny måde at tilbringe deres alderdom på. Undersøgelsen bliver gennemført af Maria Louw fra Aarhus Universitet.

Endelig skal der oprettes en ph.d.-stilling som en del af det samlede projekt, der skal undersøge aldring i en buddhistisk kontekst.

Et filosofisk perspektiv

Det er påfaldende, at filosofien sjældent har beskæftiget sig med aldring og alderdom. Den filosofiske tradition er fuld af overvejelser over dødens betydning i menneskelivet, over forholdet mellem livserfaring og etisk visdom, og over betydningen af begreber som fuldendelse, tilblivelse, endemål, grænse og så videre. Men den menneskelig aldring er ikke fuldt dækket af de begreber.
To filosoffer skal imødekomme dette hul i den filosofiske tradition og udforske aldring som eksistentielt fænomen. I særdeleshed skal det undersøges, hvilke særlige grundvilkår og etiske spørgsmål der gør sig gældende for denne livsfase. De filosofiske projekter bliver gennemført af Rasmus Dyring fra Aarhus Universitet, der vil arbejde henimod en erfaringsnær eller fænomenologisk gerontologi, og Helle Wentzer fra VIVE, der vil undersøge aldring som menneskeligt grundvilkår gennem Hannah Arendts begreber.

Desk research på tværs

Tine Rostgaard fra VIVE bidrager med en kortlægning af de undersøgte landes demografiske udvikling, familiestruktur og plejesystem.

En udstilling

Projektet bliver afsluttet med en udstilling på Moesgård Museum, hvor de to kunstnere Maria Speyer og Tove Nyholm gennem tegninger og installationer vil formidle og fortolke alderdommen gennem de fire temaer og på tværs af de forskellige kontekster.
Alle bidrag, etnografiske, filosofiske og kunstneriske arbejder sammen på tværs af faggrænser om at bidrage til udviklingen af en teoretisk forståelse af alderdommen som både universelt menneskeligt vilkår og som mangfoldigt.

Metoder

Projektet undersøger alderdom etnografisk, som den opleves lokalt i Danmark, Kirgisistan, Uganda og USA; filosofisk gennem udviklingen af en fænomenologisk funderet gerontologi samt kunstnerisk gennem tegninger og en udstilling. Alle involverede forskere og kunstnere arbejder med fire temaer, der er centrale i alderdommen: krop, hjem, nære relationer og levet tid.