Kontakt
Baggrund
Resultater fra forskning i sundhed og sygdomme kan være afgørende for befolkningen livskvalitet og for de samfundsøkonomiske omkostninger. Effektiv formidling og forskningsbaseret praksis er en forudsætning for, at forskningsresultaterne bliver omsat til praksis og dermed får den forventede effekt på befolkningens sundhedsstilstand. I Danmark benyttes tre politikinstrumenter til at samle viden fra forskning: opbygning af forskningskapabilitet på hospitaler, specialeplanlægning og kliniske retningslinjer.
Formål
Formålet med projektet er at undersøge, hvordan forskning på hospitalerne bliver integreret i den kliniske praksis. Derudover evaluerer vi specialeplanlægning, opbygning af forskningskapabilitet på sygehuse og forskningsbaserede kliniske retningslinjer og ser på, om ændringer i disse påvirker behandlingen og patienters helbred, og om der er forskelle afhængig af patienternes socioøkonomiske status og bopæl.
Metoder
Der benyttes både kvalitative og kvantitative metoder til at undersøge forskningsspørgsmålene. I de kvalitative undersøgelser udvælges tre hospitaler, som vil blive underlagt dybdegående etnografiske feltstudier og interviews med forskellige typer af medarbejdere. De kvantitative undersøgelser er effektstudier, hvor vi udnytter nogle såkaldt eksogene ”chok”, hvor der er blevet indført nogle pludselige markante forandringer i sundhedsvæsnet, som kan påvirke praksis. Det kan for eksempel være ændringer i retningslinjer eller samling af specialer. Til de kvantitative analyser benyttes en samling af en lang række af de unikke danske registerdata.
Om denne undersøgelse
Novo Nordisk Fonden
Søren Rud Kristensen, Matt Sutton og Tim Doran, Manchester University