Hvad er effekterne af mindre klasser i indskolingen?

Der er i offentligheden en udbredt opfattelse af, at mindre klasser øger både elever og læreres trivsel og udbytte af skolen. Særligt på de mindste klassetrin. Samtidig er klassestørrelsen en strukturel ramme i skolen, som kan justeres både nationalt og lokalt. Derfor diskuterer nationale og kommunale beslutningstagere løbende betydningen af klassens størrelse.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at den mest almindelige klassestørrelse i 2019 var 24 elever i en normalklasse i folkeskolen, og at 4 ud af 5 elever går i en klasse med højest 25 elever.

Der er få danske studier af effekten af mindre klasser, og de viser generelt små positive effekter på elevernes faglige resultater. Disse studier er dog fra før folkeskolereformen og ser alene på elevernes faglige resultater. Internationale studier på området viser ligeledes enten ingen eller små positive effekter af mindre klassestørrelser, men de ser ligeledes oftest kun på effekter på elevernes faglige resultater.  

Ud fra en økonomisk omkostningsvurdering er det derfor ikke åbenlyst, at mindre klasser kan ’betale sig’ sammenlignet med andre indsatser, som har vist mindst lige så gode eller større effekter på elevernes faglige udbytte (fx indsatser med tolærerordninger). For at vurdere det samlede potentiale af klassereduktioner er det derfor relevant at undersøge, om der er andre positive gevinster ved klassereduktioner.  

Effekt på faglige resultater, trivsel og ressourceanvendelse

Vi undersøger effekten af at reducere klassestørrelsen på elevernes faglige resultater i dansk og matematik. Undersøgelsen omfatter elever i indskolingen efter indførelsen af folkeskolereformen i 2014 og kan således sammenlignes med lignende analyser fra før folkeskolereformen.

Som noget nyt udvider vi analysen med nye udfaldsmål om elevernes trivsel og behov for specialundervisning. Vi er både interesserede i effekten på et givent klassetrin (fx 1. klasse), og om en effekt kan spores til senere klassetrin. Vi undersøger således hypotesen om, at investeringer tidligt i skoletiden har en langsigtet gavnlig effekt og fx kan reducere behovet for specialundervisning på senere klassetrin. Ydermere undersøger vi effekterne på bl.a. lærernes fravær.

Metode

Vi anvender og videreudvikler et internationalt anerkendt kvasi-eksperimentelt design, der tidligere er anvendt til at analysere den kausale effekt af klassestørrelse.

Analysen foretages på registerdata, og analysepopulationen består af alle elever i indskolingen i årene efter folkeskolereformen i 2014. I denne periode gennemføres obligatoriske trivselsmålinger i folkeskolen, og disse målinger giver os et unikt datamateriale til at undersøge effekten af klassestørrelse på forskellige klassetrin, der ikke ses lignende i andre lande.

De effekter, vi beregner i denne undersøgelse, vil endvidere kunne anvendes til en cost-benefit analyse af at sænke klassekvotienten og således informere det politiske beslutningsgrundlag.