Hvad får speciallæger i almen medicin til at (fra)vælge en karriere som praktiserende læge?

Praktiserende læger tilskrives en nøglerolle i det danske sundhedsvæsen som patienternes første kontakt og indgang til rette behandling. Lægemangel i almen praksis er dog et udtalt problem i nogle områder af Danmark og derfor også et fokusområde i den nyligt vedtagne sundhedsreform. Her formuleres blandt andet et mål om, at der i 2035 er mindst 6.500 speciallæger i almen medicin i Danmark (en stigning på 43 procent i forhold til antallet af speciallæger i 2022), men lige så vigtigt er det, at denne gruppe af læger vælger en karriere i almen praksis til.

Fra undersøgelser blandt yngre læger, heriblandt læger under specialuddannelse i almen medicin, ved man noget om, hvad der motiverer til valg af specialet i almen medicin, og hvilke overvejelser lægerne gør sig i forhold til at købe egen praksis. Til gengæld ved vi mindre om, hvad der ender med at få betydning for, hvilke karriereveje speciallæger i almen medicin vælger – ikke mindst blandt dem, der ender med at vælge en karriere uden for almen praksis, fx som ansat på et hospital, i administrative funktioner eller i medicinalindustrien.

I denne undersøgelse er der derfor fokus på, hvilke faktorer der afgør, om speciallæger i almen medicin vælger eller ikke vælger at forfølge et arbejdsliv i almen praksis samt på at skabe et overblik over populationen af speciallæger i almen medicin nu og i fremtiden.

Formål

Formålet med analysen er

• at undersøge, hvad der ligger bag speciallæger i almen medicins valg af beskæftigelse i og uden for almen praksis
• at fremstille og diskutere udviklingen i gruppen af speciallæger i almen medicin med fokus på udfordringer med geografisk dækning, alderssammensætning og valg af beskæftigelse.

Metoder

Undersøgelsens første del baseres på interviews med udvalgte speciallæger i almen medicin, som er i starten af deres karriere. Her fokuseres på forventninger, interesser og barrierer for valg af karriere, herunder betydningen af både individuelle og strukturelle forhold og præferencer for fx geografi og forskellige organisationsformer.

Anden del baseres på en gennemgang og sammenstilling af eksisterende prognoser vedrørende udviklingen i populationen af speciallæger i almen medicin samt tal for den nuværende sammensætning i arbejdsstyrken med hensyn til geografiske, aldersmæssige og beskæftigelsesmæssige udfordringer for lægedækning i almen praksis.